En undersøgelse blandt founders af danske medicostartups viser, at det er vanskeligt for iværksættervirksomheder at skaffe kapital. Ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder er underfinansieret og tre ud af fire forventer udfordringer med at rejse næste rundes kapital.

Danmark er på flere parametre et oplagt land at starte en medicovirksomhed i. Dygtige forskningsmiljøer, gode muligheder for samarbejde med klinikker og universiteter, højtuddannet arbejdskraft og et moderne sundhedsvæsen, skaber et godt udgangspunkt for succes.

Desuden er etablering og skalering af nye startups en vigtig faktor i at skabe vækst for fremtiden. Den gennemsnitlige levetid for virksomheder falder dramatisk i disse år. Det skyldes blandt andet, at eksisterende forretningsmodeller disruptes af nye teknologier, der i mange tilfælde kommer fra nystartede virksomheder. 

Derfor har Medicoindustrien formuleret 9 konkrete forslag, der med en relativt beskeden indsats kan geare de danske medicostartups til at blive mere konkurrencedygtige og udvikle sig til succesfulde virksomheder.
 
1. Mere direkte støtte til innovative virksomheder
Indirekte erhvervsfremme bidrager til at opbygge et stort antal offentligt finansierede, tidsbegrænsede organisationer med meget begrænset værdi for innovative virksomheder. I stedet bør erhvervsfremme rettes imod instrumenter, som kan yde en mere direkte og målrettet hjælp til de selskaber, hvor værdiskabelsen reelt sker.
 
2. Adgang til pre-seed finansiering 
Virksomheder mangler ofte midler til den allerførste modningsfase. Ofte er en investering på få hundrede tusind tilstrækkeligt til at skabe IPR og teknologisk validering af medicoprojekter. Tidligere fandtes en finansieringsordning til netop denne fase. Denne Proof of Concept (PoC) ordning bør genindføres.
 
3. Nyt lovgrundlag for offentlige innovationsmiljøerDer bliver i stadig mindre grad satset på life science-projekter i landets fire offentligt finansierede innovationsmiljøer. Der bør etableres et fornuftigt offentligt investeringsniveau indenfor life science ved at revidere lovgrundlaget for de offentlige innovationsmiljøer og dedikere et innovationsmiljø til life science så de nødvendige investorkompetencer kan opbygges.  På den private side kan kapitaltilgængeligheden for seed finansiering styrkes ved bl.a. at introducere bedre skattefradragsordninger for investorer.
 
4. Simplificering af offentlige investeringsaftalerKomplicerede klausuler og betingelser fra innovationsmiljøerne kræver tid og udgifter til advokater at gennemskue. Aftalerne bør standardiseres og simplificeres og første investeringer fra innovationsmiljøerne bør udstedes som et konvertibelt lån.
 
5. Øget tilgængelighed af seed kapitalEngland og Sverige har gjort det mere attraktivt at investere i opstartsvirksomheder ved at give private investorer et skattefradrag. Det ville også kunne skabe bedre adgang til seed kapital i Danmark.
 
6. Etablering af et børsmarked for startups i DanmarkFor 6. år i træk blev der ikke noteret et nyt life science selskab på børsen i Danmark. Til gengæld blev fire danske life science-startups noteret i Sverige alene i 2016. At langt flere virksomheder blevet børsnoteret i Stockholm end i København i de seneste år peger på et fundamentalt problem. Løsningen kan blandt andet være en aktiesparekonto eller en venturekapitalfond, som det kendes fra Sverige og England.
 
7. Skab et inkubationsmiljø i hovedtadenStartup miljøet omkring life science kan styrkes i hovedstaden, hvor industrien er koncentreret, ved at skabe et fysisk inkubationsmiljø for early stage startups. Inkubatoren kan blive forbindelsesled mellem studerende, forskere, iværksættere, investorer og underleverandører til industrien, samt den etablerede industri.
 
8. Tiltræk udenlandsk arbejdskraftUdviklingen af vækstvirksomheder kræver nye ansatte til at understøtte væksten eller tilføje specialiserede kompetencer. Det er svært at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Dette er bl.a. pga. lange behandlingstider i Udlændingestyrelsen. Den gældende ”Fast Track” ordning udelukker virksomheder med under 20 fuldtidsansatte, og bør derfor gøres tilgængelig for alle virksomheder, der kan dokumentere en reel erhvervsaktivitet og hvor løn og ansættelsesvilkår stemmer overens med danske forhold.

9. Gør aflønningsvilkår i startups mere lempeligeAflønning af medarbejdere udgør en væsentlig likviditetsbyrde for startups. Aflønning af medarbejdere gennem aktieoptioner er en måde, hvorpå likviditeten kan forbedres i startups samtidig med, at det gøres mere attraktivt at blive ansat i et startup. Optioner og medarbejderaktier beskattes dog som personskat og beskatningen finder sted på udnyttelsestidspunktet, hvor aktien erhverves, og dermed (længe) før indløsningstidspunktet, hvor aktien omsættes til rede penge/løn. Ordningen for skattefradrag for F&U-udgifter i startups bør også justeres, så fradraget kan udnyttes straks.

Læs de 9 forslag i deres fulde længde i udspillet Finansiering af startups – fra idé til marked