Debat: Vi skal fokusere på i morgen, når vi køber ind

Økonomiske rammeaftaler udfordrer sundhedsvæsenets muligheder for at investere i innovation og effektivisere, som der er behov for.

Debatindlæg bragt i Medicoteknik i April 2017

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

Når det kommer til nye behandlingsteknologier, lever vi i spændende tider. I disse år afløser denne ene banebrydende opfindelse den anden. Håndholdte PETscannere giver mulighed for at diagnosticere tidligere i et forløb. Hjerneimplantater viser lovende muligheder for at kunne genskabe førligheden hos folk, der er lammede af rygmarvsskader. Samtidig falder prisen på gensekventering hurtigere end Moores lov og giver helt nye muligheder for at forebygge udvikling af genetiske sygdomme. Endelig sker der spændende ting med Kunstig Intelligens, der i nogle tilfælde er bedre end eller lige så god som læger til at opdage tidlige tegn på kræft.

Man kan sige, at mange af de muligheder, vi indtil nu har haft for at behandle sygdomme, med et lidt fortærsket ord bliver disruptet i øjeblikket. Vi får mulighed for at opdage sygdomme tidligere, mere effektivt og med færre komplikationer til følge.

Det er rigtigt godt nyt for vores sundhedsvæsen, der på mange måder er under et stort pres. Flere patienter med flere kroniske sygdomme sætter systemet under pres, og mange steder i sundhedsvæsenet er grænsen nået for, hvor meget vi kan optimere med de tilgængelige ressourcer. Det har vi senest set på Rigshospitalets fødeafdeling.

Begrænset af et stramt indkøbsbudget

Hvordan udnytter vi så disse nye muligheder bedst muligt? Et lidt provokerende svar er, at det gør vi slet ikke. I stedet fokuserer vi på, hvordan vi kan skaffe de produkter, vi allerede anvender, lidt billigere.

I stedet for at investere i de nye teknologier og innovative produkter, der måske koster lidt mere – men i længden skaber bedre behandling, mere effektive arbejdsgange og bedre patientoplevelser – presser vi lige citronen lidt mere og køber endnu billigere ind.

Det skyldes ikke, at vores sygehuse er fyldt med sundhedsfaglige personer, der har en forkærlighed for low-end produkter. Det skyldes heller ikke nødvendigvis, at indkøbere ikke ved, at der er forskel på indkøbsprisen og de totale omkostninger ved at bruge et bestemt produkt i hele produktets levetid.

Det skyldes derimod i høj grad, at dem, der køber ind til sundhedsvæsenet, ikke bliver præmieret for at tænke holistisk. I stedet er kommuner og regioner bundet af økonomiaftalerne med Finansministeriet, der pålægger dem at holde sig inden for et stramt indkøbsbudget.

Andre værdier at måle på

Det er ikke blot en dansk tendens. De primært offentligt finansierede sundhedsvæsener i Europa er alle presset som følge af den demografiske udvikling med en ældre befolkning og flere kronikere.

I USA ser det anderledes ud. Her er sundhedsvæsenet privat finansieret, og der investeres massivt i nye løsninger. Langt størstedelen af nye behandlingsteknologier kommer således også fra USA.

Danmark er ikke USA, og det er ikke realistisk eller hensigtsmæssigt at investere hele sundhedsbudgettet i innovation for dets egen skyld. Men vi kan lære af lande som USA, der tør afprøve nye løsninger. Det kræver to ting: At vi finder en egnet måde at vurdere værdien af behandlingsteknologi på, som rækker ud over, hvor billigt det er at købe ind. Parametre som effektivisering af sundhedsvæsenet, ressourcebrug, reduktion af komplikationer og lignende skal med i regnestykket. På den front går det faktisk hurtigt fremad i Danmark. Industrien samarbejder med de offentlige indkøbere om konkrete modeller, der kan bruges til indkøb af nyt udstyr.

På den anden front skal der også skabes rammer, der gør, at der så kan investeres i et produkt, der viser sig at have størst værdi for sundhedsvæsenet. Også selv om det ikke er billigst i indkøbspris. Her kræver det, at økonomiaftalerne mellem finansministeriet og regionerne og kommunerne præmierer produktet med den højeste totale værdi for sundhedsvæsenet.

Kontakt

Peter Huntley
Direktør
49184700