Generalforsamling 2017: Mød Bent Hansen og Liselotte Højgaard

På Medicoindustriens Generalforsamling den 23. marts kan du møde Danske Regioners formand, Bent Hansen og Professor Liselotte Højgaard, der er en del af Regeringens vækstteam for Life Science.

Medicoindustrien afholder sin ordinære generalforsamling den 23. marts. 2017.

Ud over valg til bestyrelsen, kommer Bent Hansen, Formand for Danske Regioner forbi og fortæller lidt om de sundhedspolitiske udfordringer, som regionerne står over for - både nu og i fremtiden.

Bent Hansen har i sin rolle som regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, blandt andet haft fokus arbejdet med et sundhedsvæsen, der er mere værdibaseret. Et arbejde, der bliver interessant at følge fremover, særligt efter at Bent Hansen har meddelt, at han ikke genopstiller som regionsrådsformand og dermed også stopper som formand for Danske Regioner.

Regeringen nedsatte sidste år Vækstteam for Life Science, der skal komme med en række anbefalinger til, hvordan life science industrien i Danmark kan styrkes. Vækstteamet består af topchefer fra lægemiddel- og medicoindustrien samt kapaciteter inden for forskningssektoren. 

I den sidste kategori finder vi Liselotte Højgaard, professor, klinikchef dr.med., Rigshospitalet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. På Generalforsamlingen vil hun på baggrund af egne erfaringer og arbejdet med Vækstteam komme med en række gode råd til, hvordan medicobranchen kan styrkes.

Du kan se programmet og melde dig til vores generalforsamling her.

 

Kontakt

Betty Kayser
Chefsekretær og webmaster
4918 4700