Foreningen

Medicoindustrien er brancheorganisationen for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer, sælger eller på anden vis har interesse i medicinsk udstyr.

Baggrund

Medicoindustrien blev stiftet 22. juni 2001 ved en fusion mellem DMDA og Kirumed. Foreningen har i dag over 170 medlemsvirksomheder.
 
Medicoindustrien har til formål at fremme medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser.

I Danmark er Medicoindustrien høringsinstans for myndighederne i spørgsmål og sager, som angår branchen for medicinsk udstyr. Medicoindustrien deltager aktivt i råd og udvalg, som har indflydelse på erhvervsvilkårene for branchen.
 
På internationalt plan yder Medicoindustrien en aktiv indsats i den fælles europæiske brancheorganisation EUCOMED og samarbejder med de europæiske og amerikanske søsterorganisationer.

Mission og vision

Mission
Medicoindustrien arbejder for at sikre medlemsvirksomhederne de bedst mulige betingelser for at udvikle, producere og sælge medicinsk udstyr.
     
Vision
Medicoindustrien er med til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund.

Den strategiske platform     
Den samlede strategiske platform udgøres af tre emneområder:

1. Den politiske vision
2. Branche visionen
3. Service visionen
     
Den politiske vision
Alle udviklede landes sundhedsvæsener har de samme udfordringer i de kommende år. Stigende efterspørgsel i kraft af de demografiske ændringer, stigende forventninger til behandlingsmuligheder og stigende pres på de offentlige finanser. Medicobranchen vedkender sig et medansvar for at løse disse udfordringer. Branchens bidrag er udvikling og markedsføring af innovative produkter og løsninger der tilfører værdi til patienterne og værdi til samfundet.
Medicinsk udstyr skal medvirke til at tilbyde patienterne nye, skånsomme og sikre procedurer, der samtidig medvirker til mere effektive processer i sundhedsvæsenet. 
De driftsansvarlige for sundhedsvæsenerne skal fokusere på at optimere processerne på tværs af sektorerne og anlægge totaløkonomiske betragtninger i forbindelse med ibrugtagning af ny teknologi og indkøb af medicinsk udstyr.
      
Branche visionen
Medicoindustrien er en branche i vækst med et stort vækstpotentiale også i de kommende år. Medicinsk udstyr indgår på forskellig vis i langt de fleste processer i sundhedsvæsenet. Branchen har derfor et indgående kendskab til sundhedsvæsenets aktører og processer, og kan i kraft heraf fungere som facilitator og integrator mellem patienter, sundhedsprofessionelle og politikere i bestræbelserne på at finde effektive og patientvenlige løsninger.

Branchen skaber attraktive, videns tunge arbejdspladser, tiltrækker udenlandsk kapital og bidrager med store eksportindtægter til samfundsøkonomien.
      
Service visionen
Brancheforeningen tilbyder brancherelevant og branchespecifik service på tre hovedområder.

  • Løbende erfaringsudveksling og opdatering af viden på ekspertniveau i foreningens netværksgrupper, branchespecifikke seminarer og kurser og en branchespecifik diplomuddannelse. Foreningen formidler løbende aktuelle brancherelevante nyheder i nyhedsbreve og på hjemmeside.
  • Juridisk rådgivning vedrørende konkurrenceret, udbudslovgivning, EU direktiver, compliance regler mm. Overvågning af brancherelevant lovgivning nationalt og på europæisk niveau.
  • Foreningen er branchens politiske talerør og repræsenterer branchen i råd, nævn og foreninger nationalt og på europæisk niveau.

Årsberetninger

Årsberetning for 2015  

Tidligere årsberetninger

  • Årsberetning 2014
  • Årsberetning 2013
  • Årsberetning 2012
  • Årsberetning 2011
  • Årsberetning 2010
  • Årsberetning 2009
  • Årsberetning 2008
  • Årsberetning 2007
  • Årsberetning 2006
  • Årsberetning 2005
  • Årsberetning 2004

Publikationer

 
Medicoindustrien udgiver løbende publikationer om alt fra vores politiske fokuspunkter til information om branchen og foreningen. Du vil løbende kunne finde publikationerne her. Hvis du ønsker publikationerne tilsendt som tryksager, kan du kontakte kommunikationskonsulent, Christian Fomsgaard Johansen på cfj@medicoindustrien.dk eller 4918 4704.
 
Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen
Alle vores mærkesager samlet i 4 publikationer:

  • Et overblik
  • Innovation og medicinsk udstyr
  • Godkendelse af medicinsk udstyr
  • Afsætning af medicinsk udstyr

Medicoindustriens sponsorvejledning
Læs om reglerne for sponsorater og økonomisk støtte fra medicovirksomheder til sundhedsfaglige (kræver medlemsskab af medicoindustrien)

Medicobranchen i Danmark fordelt på kliniske specialer
Se hvilke områder, medicovirksomheder i Danmark er specialiseret indenfor.
 
Vejen til det gode udbud
Læs Medicoindustriens og Dansk Rehab Gruppes anbefalinger til en god udbudsproces præget af dialog og samarbejde mellem ordregiver og leverandør

Medicoindustriens Profilbrochure
Læs om Medicoindustrien og de ting, vi tilbyder vores medlemmer
 
Sundhedsindustriens præsentationsfolder
Medicoindustrien udgør sammen med Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Biotek og IT-branchen, Sundhedsindustrien.
  
Medicoindustriens ekspertgruppe for konsulenter
Oversigt over medicospecifikke konsulentvirksomheder, der er medlemmer af Medicoindustrien.

 

Medicoprisen

’Medicoprisen’ blev indstiftet i forbindelse med dannelsen af Medicoindustrien i 2001. Prisen er en særlig udmærkelse, der uddeles til en person eller instans, som har gjort noget særligt for branchen, herunder ikke mindst været med til at synliggøre den. Prisen består af en bronzeskulptur udført af billedhuggeren Peter Hesk Møller.

Tidligere modtagere af Medicoprisen
 
2014 - Jens Christian Djurhuus, Professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

2012 - Kjeld Møller Pedersen, Professor og sundhedsøkonom ved Syddansk
 
2010 - overlæge, ph.d. Klaus Phanareth fra Frederiksberg Hospital
 
2009 - overlæge og professor Cody Bünger, Århus Sygehus

2008 - Museumschef, professor Thomas Söderqvist og Medicinsk Museion, Københavns Universitet
 
2007 - Samuel Schmidt og Claus Graff, begge ph.d. studerende på Aalborg Universitet
 
2005 - Beth Lilja Pedersen, overlæge fra H:S' Enhed for Patientsikkerhed, Jesper Poulsen, formanden for Lægeforeningen og Connie Kruckow, Dansk Sygeplejeråds formand
 
2004 - Liselotte Højgaard, klinikchef fra Rigshospitalet og Jørgen Arendt Jensen, professor fra DTU
 
2003 - Michael Hasenkam, professor fra Skejby Sygehus
 
2002 - Thomas Sinkjær, professor fra Aalborg Sygehus
 
2001 - Peter Qvortrup Geisling, læge i 'Lægens Bord' på DR 1

Råd og udvalg

Medicoindustrien er repræsenteret i en række råd og udvalg

Danske råd og udvalg  

  • Dansk Selskab for Patientsikkerhed, bestyrelsen - Peter Huntley, Medicoindustrien
  • Udvalg for medicinsk udstyr, Ministeriet for sundhed og forebyggelse - Peter Huntley, Medicoindustrien

Europæisk Brancheorganisation, EUCOMED

  • EUCOMED National Associations Network (NAN) - Peter Huntley, Medicoindustrien
  • EUCOMED Regulatory Affairs Committee (RAC) - Lene Laursen, Medicoindustrien
  • EUCOMED Public Affairs Network (PAN) - Peter Huntley, Medicoindustrien
  • EUCOMED Communications Network - Christian Fomsgaard Johansen, Medicoindustrien

Konferencer

Kommende konferencer og seminarer 2016 
 

September

Oktober

November

December