Danske Regioner og Medicoindustrien inviterer til indkøberseminar i 2025
Danske Regioner og Medicoindustrien kan nu løfte sløret for datoen til det årligt tilbagevendende indkøberseminar for indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr.
Traditionen tro inviterer Danske Regioner og Medicoindustrien til seminar for indkøbere og leverandører. Seminaret afholdes d. 19. – 20. marts 2025 på Vingsted Hotel og Konferencecenter.
Seminaret i 2025 vil have særligt fokus på hvordan den nyligt vedtagne sundhedsstruktur vil påvirke indkøbsområdet, ligesom vi som i tidligere år vil fokusere på værdibaserede indkøb, bæredygtighed og styrket samarbejde mellem regionale indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr.
Indkøberseminaret henvender sig til regionale indkøbere og de danske leverandører af medicinsk udstyr, som får mulighed for at møde hinanden og debattere de aktuelle udfordringer og perspektiver på indkøbsområdet.
Mere information om program og tilmelding følger, så hold øje med Medicoindustriens nyhedsbreve samt Linkedin-profil.
Vær opmærksom på, at seminaret udelukkende er for regionalt ansatte og medlemmer af Medicoindustrien.