Debat: Vi kan hjælpe social- og sundhedsvæsnet – udnyt det

Social- og sundhedsvæsenets udfordringer er kolossale og en effektivisering gennem besparelser løser ikke den udfordring. Se i stedet mod medico-, hjælpemiddel- og velfærdsindustrien.

Debatindlægget bragt i Altinget den 24. august 2017

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien og Morten Rasmussen, direktør i Dansk Rehab Gruppe

Med VLAK-regeringen fik Danmark sin første innovationsminister med en meget central placering i Finansministeriet. Fokus er rettet mod offentlig innovation og effektivisering. 

Sophie Løhde var et stærkt valg med stor indsigt i det offentlige sundhedsvæsen, som vel er den del af den offentlige sektor, hvor det økonomiske pres kalder kraftigst på et innovativt tankesæt.

I april spillede regeringen ud med den store “Sammenhængsreform” for den offentlige sektor. I maj kom regeringsudspillet om klogere indkøb og mere velfærd. I juni faldt økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL på plads. Nu venter vi med spænding på regeringens vækstplan for Life Science-industrien, som lanceres i efteråret.

Det er næppe heller sandsynligt, at det offentlige kan løse udfordringen på egen hånd uden industrien til at bidrage med teknologi og innovation.

Hvordan går det så med at udvikle og udnytte innovationspotentialet? 

Desværre ser vi et billede af en regering, der godt nok ser et innovationspotentiale, men som falder tilbage i det ensporede fokus på kortsigtede besparelser frem for langsigtede bæredygtige løsninger. 

De ufleksible prismodeller

Innovationen faldt således stort set ud af innovationsministerens svendestykke, nemlig økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL. Ufleksible prismodeller vandt over muligheden for at anlægge et værdibaseret helhedssyn.

Det gælder både for driften med princippet om 2 procent-produktivitetskrav, og det gælder indkøb, hvor princippet om billigste indkøbspris fortsat skal udløse konkrete besparelsesmål på 1,5 milliarder kroner inden 2020.

Det er dræbende for innovationskraften i social- og sundhedsvæsenet og ærgerligt, at brugere og patienter fortsat skal behandles ud fra økonomiske måltal løsrevet fra et værdibaseret helhedssyn. 

Det er samtidig uheldigt for medico-, hjælpemiddel- og velfærdsindustrien, hvor Danmark har et stort antal verdensførende virksomheder, der kan have kolossal glæde af at indgå i tættere samarbejde med pleje- og sundhedsvæsenet omkring ny teknologi og optimeret behandling. 

Medicoindustriens- og hjælpemiddelbranchens stærke position i Danmark skyldes i høj grad, at vi har haft et særdeles frugtbart udviklingssamarbejde og en indkøbsadfærd, hvor fokus har kredset om at identificere de bedste teknologiske løsninger til at opnå den bedste samlede behandling. 

Høreapparatindustrien er et førende eksempel på, at vi kan noget i Danmark, hvis vi satser. Man satser ikke ved at sigte mod billigste indkøbsløsning. Man satser ved at stille høje teknologiske krav til løsninger, der kan sikre totaløkonomi i behandlingen og langtidsholdbare patientløsninger. 

Denne tradition, som er under voldsomt pres, har betydet, at danske høreapparatproducenter i dag sidder på 50 procent af verdensmarkedet. 

Den teknologiske satsning, det offentlig-private samarbejde og fokus på, hvad der er værdiskabende på den lange bane, er vi ved at sætte over styr. De seneste økonomiaftaler og regeringens indkøbsudspil har fjernet fokus fra, hvordan teknologien kan hjælpe. 

I juni offentliggjorde Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen sine 20 anbefalinger. Det blev lidt af en fuser. For mange særinteresser fjernede fokus fra den centrale udfordring. Hermed glippede muligheden for at italesætte, hvordan innovation, ny teknologi og tværsektoriel sammenhængskraft i social- og sundhedsvæsenet kunne forenes på en langt mere økonomisk og patient- og brugervenlig måde. 

Savner sammenhængskraften

Forårets initiativer har ikke været gode ved sundhedsvæsenet og for de industrier, som skal bistå det. Det tværsektorielle sundhedsvæsen savner sammenhængskraft og den økonomiske styring handler om laveste pris mere end laveste omkostninger, skønt en satsning på laveste omkostninger kan bidrage til at fremkalde stærkere teknologiske løsninger og den bedste langsigtede patientbehandling. 

Vækstteam for Life Science har fremsat 17 anbefalinger til, hvordan life science-sektoren, som medico- og velfærdsindustrien udgør en stor del af, kan vokse endnu mere, end de i forvejen gør. 

Vækstteamet anbefaler blandt andet, at regeringen ser på, hvordan samspillet mellem sundhedsvæsenet og industrien kan gøres stærkere på alle niveauer – til gavn for sundhedsvæsenets patientbehandling og økonomi og til gavn for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Erhvervsministeren bifaldt anbefalingerne, som han ventes at indbygge i regeringens Vækstplan til efteråret.

Der er cirka 100 meter mellem Erhvervsministeriet, som stod for Vækstteam-arbejdet, og Finansministeriet, som stod for forhandlingen om økonomiaftalerne og regeringens indkøbsudspil. Umiddelbart skulle man tro, at der var længere, både i tid og afstand. Intet bed fast på økonomiforhandlingerne og indkøbsudspillet, desværre.
Social- og sundhedsvæsenets udfordringer er kolossale og en effektivisering gennem besparelser løser ikke den udfordring. Det er næppe heller sandsynligt, at det offentlige kan løse udfordringen på egen hånd uden industrien til at bidrage med teknologi og innovation. 

Medico-, hjælpemiddel- og velfærdsindustrien står til rådighed for det danske social- og sundhedsvæsen. Udnyt den mulighed.