Deltag d. 12. november 2025 når Medicoindustrien er partner på Nordic Conference on Sustainable Healthcare

Den 7. udgave af Nordic Conference on Sustainable Healthcare afholdes d. 12. november 2025 i Malmö. Konferencen har fokus på, hvor sundhedssektoren kan bidrage til den grønne omstilling. Som affiliate på konferencen, kan Medicoindustriens medlemmer få rabat på deltagelse i konferencen.

Medicoindustrien deltager som affiliate på Nordic Conference on Sustainable Healthcare, der finder sted d. 12. november 2025 på Malmö Arena Hotel. Konferencen samler beslutningstagere, forskere og virksomheder fra hele Norden og Nordeuropa til drøftelser om, hvordan sundhedssektoren kan reducere sit klimaaftryk og arbejde mere bæredygtigt.

Konferencen byder på et spændende program fyldt med oplæg og paneldebatter, der sætter fokus på sundhedsvæsenets rolle i den grønne omstilling. Blandt oplægsholderne er repræsentanter fra danske, svenske og finske regioner, hospitaler, virksomheder og organisationer. Dagen indledes med et nordisk panel om bæredygtighed i sundhedsvæsenet efterfulgt af oplæg om grønne indkøb, cirkulær økonomi, digitalisering og samarbejde på tværs af sektorer.

Medicoindustrien er også repræsenteret blandt oplægsholderne, i form af Medicoindustriens vicedirektør Lene Laursen, der deltager i en paneldebat om hvordan nordisk samarbejde er essentielt for reduktion af sundhedssektorens CO₂-aftryk.

Få rabat som medlem af medlem af Medicoindustrien
Som medlem af Medicoindustrien kan du deltage i Nordic Conference on Sustainable Healthcare med 20% i rabat med rabatkoden: AFFILIATENCSH25. Deltagergebyret inkluderer forplejning samt adgang til aftenarrangementet d. 12. november 2025. Rabatten tilbydes som led i Medicoindustriens rolle som affiliate på konferencen og gælder ved tilmelding via arrangørernes hjemmeside.

Læs mere om Nordic Conference on Sustainable Healthcare her  og tilmeld dig med rabatkoden: her

Konferencen indgår som en del af en større Sustainable Healthcare Week, der over fem dage med sideevents, workshops og netværksaktiviteter sætter fokus på samspillet mellem sundhedssektoren og den grønne omstilling.
 

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
48807535