Deltag i MEDICA 2026 og oplev fremtidens sundhedsteknologi i Düsseldorf

En af verdens største medicomesser, MEDICA, åbner igen dørene i Düsseldorf d. 16.-19. november 2026 sammen med søstermessen COMPAMED. I år præsenterer messerne en gennemgribende transformation af indhold og format, der gør besøget endnu mere relevant for branchen.

MEDICA og COMPAMED dækker tilsammen hele medico-økosystemet, fra idé over udvikling og produktion til anvendelse i sundhedsvæsenet.
 
Sidste år samlede de to messer omkring 5.300 udstillende virksomheder fra 70 nationer og 78.000 besøgende fra 165 lande.
 
I 2026 gennemgår messerne en gennemgribende omstrukturering, der skal gøre besøget endnu mere målrettet og udbytterigt.
 
Ny struktur gør det lettere at finde det relevante
MEDICA 2026 inddeler for første gang sit indhold i fem klart definerede temaområder: Klinisk diagnostik og terapeutiske teknologier, digital medicin samt data og kunstig intelligens, integreret pleje, sundhedsinfrastruktur samt uddannelse og global sundhed.
 
Udstillerne placeres samtidig tættere efter kliniske behov, så det bliver lettere at navigere målrettet efter det, der er relevant for den enkelte deltager.
 
Nye konferencer sætter fokus på beredskab og fremtidens hospitaler
Blandt årets nyheder er Wearable Technologies Conference Europe, der for første gang afholdes i Düsseldorf som en del af MEDICA, med fokus på ’wearables' voksende rolle i en mere datadrevet og patientcentreret sundhedssektor.
 
Samtidig får messen premiere på German Health Resilience Conference, der samler beslutningstagere om konkrete løsninger på sundhedsvæsenets modstandsdygtighed over for kriser, herunder cyberrobusthed og stabile forsyningskæder
 
COMPAMED – det stærke fundament for medicoindustrien
COMPAMED, der afholdes parallelt med MEDICA, er den ledende platform for underleverandørindustrien med fokus på produktionsteknologier, komponenter, materialer og overfladeløsninger.
 
I år fylder emner som regulering, markedsadgang, kvalitetssikring, software, digitalisering og cybersikkerhed endnu mere – både i udstillingsområdet og i det faglige program.
 
Målrettet netværk med beslutningstagere
Derudover giver nye  netværksformater adgang til branchens beslutningstagere, herunder "Women in Health by MEDICA", rundbordssamtaler for politiske og lokale beslutningstagere samt en Investors Lounge for startups.
 
Praktisk info