EU-Kommissionen åbner for evaluering af International Procurement Instrument (IPI) – Medicoindustrien opfordrer medlemmer til at bidrage

Europa-Kommissionen har igangsat den første evaluering af International Procurement Instrument (IPI). Konsultationen er åben til d. 27. november 2026, og Medicoindustrien opfordrer medlemmer til at bidrage direkte til Kommissionen samt til Medicoindustriens eget arbejde med sagen.

Efter at EU's medlemslande stemte d. 2. juni 2025 for at aktivere IPI over for Kina på området for medicinsk udstyr, og foranstaltningen trådte i kraft d. 30. juni 2025. Kina svarede igen med modforanstaltninger mod medicinsk udstyr fra EU. Det er indtil videre eneste gang, IPI er blevet taget i brug, og ifølge forordningens artikel 14 er Kommissionen forpligtet til at evaluere reglerne, så snart der foreligger praktisk erfaring med at anvende dem, hvilket Kina-sagen nu har givet anledning til.

Formålet med evalueringen
Evalueringen skal blandt andet vurdere forordningens anvendelsesområde, reglerne for oprindelsesbestemmelse, det digitale klageværktøj, tærskelværdierne for at anvende IPI-foranstaltninger samt undtagelserne herfra. Kommissionen har oplyst, at erfaringerne fra foranstaltningen mod Kina indgår direkte i evalueringen, hvilket gør konsultationen særligt relevant for medicoindustrien.

Medicoindustrien opfordrer derfor medlemmer til at bidrage med konkrete erfaringer direkte til Europa-Kommissionens konsultation, blandt andet om fortolkningen af oprindelsesregler, forskelle i medlemslandenes implementering, den administrative byrde forbundet med foranstaltningen, samt om den har bidraget til bedre markedsadgang og gensidighed i Kina.

Sådan bidrager du
Medlemmer opfordres til at bidrage direkte til Europa-Kommissionens offentlige konsultation senest d. 27. november 2026

Deltag i Europa-Kommissionens konsultation her

Medicoindustrien bidrager også med input fra dansk side og opfordrer medlemmer, der har konkrete erfaringer eller kommentarer til IPI-konsultationen, til at sende dem til vicedirektør i Medicoindustrien Lene Laursen på ll@medicoindustrien.dk senest d. 20. november 2026.
 

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702