Første dom vedr. tilbudsindhentning af hjælpemidler

Der er faldet dom i sagen om kommuners undladelse af at udbyde kontrakter om levering af hjælpemidler omfattet af servicelovens § 112.

Som store dele af branchen har bemærket, har en del kommuner de sidste tre år undladt at udbyde kontrakter om levering af hjælpemidler omfattet af servicelovens § 112. Kommunerne har i stedet henvist til, at kommunen ikke har en økonomisk interesse i borgerens indkøb af hjælpemiddel, og at en sådan tilbudsindhentning ikke er at betragte som en gensidigt bebyrdende aftale. Dette uafhængigt af, at kommunerne i nogle tilfælde har bedt om levering til depot eller stillen til rådighed af bevillingssystem.

Flere tilbudsgivere har derfor forsøgt at udfordre dette i Klagenævnet for Udbud, der imidlertid i en række kendelser, som har fastholdt synspunktet om, at når en kommune beder om tilbud på et hjælpemiddel med henblik på at få fastlagt størrelsen af det tilskud en borger har krav på, for at kunne indkøbe sit hjælpemiddel, så er dette ikke omfattet af udbudsreglerne. Første sag handlede om ben- og armproteser, en sag fulgte om handicapbiler og senest sager vedrørende stomiprodukter.

En leverandør af stomiprodukter valgte at indbringe spørgsmålet for de almindelige domstole, og i december 2017 faldt dom i første sag af sin slags. Retten i Roskilde gav sagsøger medhold i, at den i sagen omhandlede tilbudsindhentning mellem en kommune og en leverandør af hjælpemidler reelt var en leverandøraftale, og at kommunen utvivlsomt hade en økonomisk interesse i aftalen. Det forhold, at kommunen ikke selv foretager indkøbet, at levering af hjælpemidlerne sker direkte til borgeren, og at der var tale om hjælpemidler, der ikke skal levereres tilbage til kommunen, kunne ikke føre retten til anden konklusion. Den af kommunen indgåede aftale blev herefter erklæret for uden virkning for fremtidige leverancer.

Dommen er anket, og indtil der falder næste afgørelse, bør det måske give kommuner grund til eftertænksomhed, hvis de påtænker at gå i tilbudsindhentning, da dommens præmisser viser, at en sådan praksis efter omstændighederne kan være en direkte tildeling.