Medicoindustrien har til den kommende regering seks klare prioriteter, der både skal bidrage til at styrke medicobranhcens konkurrenceevne i Europa, og sikre patienter en bedre behandling og diagnostisk. Se Medicoindustriens seks hovedprioriteter nedenfor.

Behov for opgør med byrder og bøvl: Medicobranchens sektorlovgivning skal moderniseres
Medicobranchens sektorlovgivning i form af forordningerne om medicinsk udstyr (MDR) og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVDR) er blevet et kerneeksempel på, hvordan europæisk bureaukrati hindrer innovation i Europa og i realiteten bremser adgangen til innovative sundhedsteknologiske løsninger for patienter i Danmark og Europa.

Derfor er det også meget positivt, at Europa-Kommissionen d. 16. december 2026 lancerede sit længe ventede forslag til en revision af de to forordninger, der peger frem mod et mere konkurrencedygtigt Europa, hvor medicoviksomheder skal møde større proportionalitet og færre administrative byrder i certificeringsprocessen.

Den danske regering har igennem de seneste år bakket op om og arbejdet for en innovationsdreven revision af medicobranchens sektorspecifikke regulering. Det arbejde skal føres til dørs på EU-niveau i den kommende valgperiode for at sikre innovation, konkurrenceevne og tilgængelighed af innovative sundhedsteknologiske løsninger.

Læs Medicoindustriens høringssvar til Europa-Kommissionens revisionsudkast her.  

Diagnostikken skal have fremtrædende rolle i fremtidens sundhedsvæsen: Strategi for diagnostik er en nødvendighed
Diagnostik er grundlaget for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen. Det er her, patientforløbet begynder, og hvor de afgørende beslutninger om behandling træffes. Alligevel er diagnostik i dag et område uden samlet retning. Der findes ingen national strategi, ingen fælles mål og ingen langsigtet plan for, hvordan Danmark udnytter de muligheder, moderne diagnostik rummer.

Det betyder, at diagnostik i dag implementeres i fragmenterede initiativer, uden koordinering, fælles prioritering eller politisk ejerskab. Konsekvensen er et sundhedsvæsen, hvor patienter risikerer unødvendig ventetid, forkert behandling og længere indlæggelser. Hvor personalet bruger tid på at løse problemer, der kunne være forebygget. Og hvor ressourcer anvendes kortsigtet i stedet for strategisk.

Derfor er det en vigtig målsætning for Medicoindustrien, at diagnostik får den nødvendige prioritering i sundhedsvæsenet gennem en strategi for diagnostik, der skal rumme konkrete tiltag, der kan sikre, at Danmark udnytter det fulde potentiale i moderne diagnostik, til gavn for patienter, sundhedspersonale og samfundet som helhed.

Læs Medicoindustriens indspil til Strategi for diangnostik her. 

Etabler et Sundhedsøkonomisk Råd
Et moderne sundhedsvæsen skal prioritere på et oplyst grundlag, der ikke alene tager udgangspunkt i udgifter til nye sundhedsteknologiske løsninger, men også medregner de langsigtede sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster ved tidlig diagnostik, målrettet behandling og anvendelsen af ny teknologi.

Kloge investeringer i diagnostiske test og innovativt medicinsk udstyr kan nemlig bidrage til færre komplikationer, kortere indlæggelser og mindre pres på personalet – og dermed understøtte en mere bæredygtig ressourceanvendelse.

Derfor er der behov for at styrke beslutningsgrundlaget for prioritering. I stedet for et snævert prioriteringsråd, der udelukkende fokuserer på fravalg, er det Medicoindustriens ambition, at man i Danmark bør etablere et uafhængigt Sundhedsøkonomisk Råd, der kan levere helhedsorienterede analyser af, hvordan sundhedsinvesteringer inden for specifikke teknologifelter påvirker både patientresultater og økonomi på tværs af sektorer.

Det Sundhedsøkonomiske Råd bør udover formandskabet bestå af repræsentanter for Nationalbanken, brancheorganisationer på sundhedsområdet, regeringen samt uafhængige fagøkonomer. Et sådant råd skal sikre, at diskussionen om prioritering i sundhedsvæsenet bliver baseret på dokumenteret effekt, samfundsøkonomisk værdi og værdibaserede løsninger.

Forpligt på øget optage og udbredelse af de velfærdsteknologisk løsninger
Velfærdsteknologi bør være en central prioritet i det kommende regeringsgrundlag. Danmark står over for et stigende pres på sundheds- og ældreområdet, og optaget og udbredelsen af teknologiske løsninger i kommunerne er afgørende for at sikre høj kvalitet i velfærden samtidig med, at ressourcerne bruges bedre.

Den nationale strategi for velfærdsteknologi, som regeringen arbejdede på, men som aldrig nåede at blive lanceret, bør derfor føres til dørs tidligst muligt i den kommende valgperiode. Samtidig bør investeringerne i velfærdsteknologiske løsninger øges markant, så flere innovative løsninger kan implementeres i praksis og skabe værdi for både borgere og medarbejdere i kommunerne.

Nedbring gebyrbetalingen til Lægemiddelstyrelsen
Medicobranchen bidrager i dag med en meget stor del af finansieringen af Lægemiddelstyrelsen gennem gebyrbetalinger. Samlet set betaler life science-industrien omkring 459 mio. kr. årligt i gebyrer til styrelsen, svarende til cirka 73 pct. af styrelsens samlede indtægter.

Det nuværende gebyrniveau lægger et betydeligt økonomisk pres på virksomhederne og fungerer i praksis som en særskat på innovation og udvikling i en sektor, der ellers er afgørende for dansk vækst og eksport. Samtidig står gebyrerne ikke altid mål med myndighedsopgaverne på medicoområdet, hvor tilsynet i mange tilfælde er mindre omfattende end på andre dele af life science-området.

Der er derfor behov for en mere rimelig og konkurrencedygtig gebyrmodel. En kommende regering bør arbejde for at sænke medicobranchens gebyrbetaling til Lægemiddelstyrelsen og sikre større statslig medfinansiering af myndighedsopgaverne. Det vil styrke branchens konkurrenceevne, reducere unødige administrative byrder og understøtte fortsat innovation og vækst i den danske medicoindustri.

Behov for ny Strategi for life science fra 2028 og frem
Danmark bør også fremover satse massivt på life science som en af landets vigtigste erhvervspolitiske styrkepositioner. Branchen skaber vækst, arbejdspladser og innovative løsninger til sundhedsvæsenet, og derfor er det afgørende, at en kommende regering fortsætter den målrettede indsats på området.

Det kræver blandt andet, at det konstruktive arbejde, der er foregået i regi af Life Science Rådet, videreføres. Arbejdet førte i november 2024 til lanceringen af Strategi for life science, som indeholder en lang række initiativer – herunder flere målrettet det medicotekniske område. Den retning bør fastholdes og prioriteres højt i den kommende valgperiode.

Samtidig er det afgørende, at et kommende regeringsgrundlag indeholder en ambition om en ny national strategi for life science fra 2028 og frem. En sådan strategi bør have et klart mål om markant at styrke den danske branche for medicinsk udstyr og sikre, at Danmark også i fremtiden står blandt de førende life science-nationer.

Læs hele Medicoindustriens indspil til et nyt regeringsgrundlag her