Gode drøftelser med Europa-Kommissionens enhed for medicinsk udstyr
De fremtidige regulatoriske rammer for medicobranchen lå højest på agendaen, da Medicoindustrien var inviteret til møde med Europa-Kommissionens enhed for medicinsk udstyr som del af en mindre delegation fra MedTech Europe og COCIR.
Mødet med Europa-Kommissionens Medical Device Unit førte til drøftelser om et konkurrencedygtigt Europa, ligesom besøget endnu engang understregede betydningen af innovative medicotekniske løsninger, både for et fremtidssikret sundhedsvæsen og europæisk økonomi.
En betydning, der særligt bliver tydelig, når man bevæger sig gennem gangene i Europa-Kommissionens Berlaymont-bygning i Bruxelles. På udstillingen “A Walk through EU Policies” er medicobranchen nemlig valgt som én af de 10 vigtigste europæiske styrkepositioner, der spiller en central rolle for europæiske borgere og de europæiske samfund.
På det efterfølgende møde italesatte både Director for DG Sante i Europa-Kommissionen Rainer Becher samt Head of Unit DG Sante Medical Devices i Europa-Kommissionen Flora Giorgio da også mediobranchens betydning for et effektivt og patientsikkert sundhedsvæsen.
Foruden Medicoindustrien og flere større medicovirksomheder var repræsentanter fra både MedTech Europe og søsterorganisationen COCIR med ved mødet med Europa-Kommissionens Medical Device Unit. Her fremhævede CEO for MedTech Europe Oliver Bisazza blandt andet medicobranchens regulatoriske udfordringer eksemplificeret ved både MDR og IVDR.
Medicoindustrien er stærkt engageret i den fremtidige revision af MDR og IVDR. Det handler konkret om at sikre et højere niveau af gennemsigtighed og forudsigelighed for virksomheder i certificeringsprocessen, etablere en fast track-proces for breakthrough innovation i EU, smidiggøre centerficeringsprocessen ved produktopdateringer, fjerne den obligatoriske recertificeringskrav for medicinsk udstyr hvert femte år på tværs af alle risikoklasser, styrke governancen af MDR og IVDR samt at effektivisere certificeringsprocessen for kombinationsprodukter.
Alt sammen skal gøre bidrage til, at Europa igen bliver den mest attraktive region i verden at udvikle og markedsføre innovativt medicinsk udstyr.