Klimatopmøde for life science

Der var fuldt hus i Fællessalen på Christiansborg, da Lif og Medicoindustrien i sidste uge inviterede til klimatopmøde for life science-branchen.

Erhvervsminister Simon Kollerup, Connie Hedegaard, Lars Fruergaard, Tommy Ahlers, Pia Olsen Dyhr, Lise Kingo og sidst men ikke mindst Christian Bo Petersen, formand for Medicoindustrien og SVP i Coloplast, talte på klimatopmødet, herunder om, hvordan life science-branchen - i fællesskab med det offentlige - kan gøre det danske sundhedsvæsen til verdens mest klimavenlige.  

"Som medicobranche tror vi på, at innovative produkter er en del af løsningen på klimaudfordringerne. Hvis vi i Danmark kan kombinere innovation og bæredygtighed i vores produkter, kan vi bane vejen for værdibaserede OG klimavenlige indkøbsmodeller i sundhedsvæsenet. Hvor ville det være fantastisk med en fælles ambition om at Danmark skal være et globalt udstillingsvindue – ikke kun for innovative og bæredygtige produkter .- men også for indkøbsmodeller der både tilgodeser behandlingskvalitet, totaløkonomi - og klimahensyn," sagde Christian Bo Petersen blandt andet i sit oplæg. 

Læs også:

Grøn omstilling i life science giver kæmpe politisk udfordring

Politikere vedkender sig regning for klimaomstilling i life science-industrien

 

Kontakt

sl@medicoindustrien.dks billede
Sarah Lønstrup Lindegaard
Kommunikationskonsulent
49184704