Medicoindustrien har d. 15. april 2026 indgivet høringssvar vedr. udbud af diabetesteknologi. Medicoindustriens vurdering er, at udbuddet i sin nuværende form risikerer at svække patienters adgang til den nyeste og mest effektive diabetesteknologi. 

Det gør sig gældende for teknologi, som i dag er bredt tilgængeligt på det europæiske marked, og som dokumenteret kan forbedre behandlingen af blodsukkerregulering, øge trygheden og løfte livskvaliteten for mennesker med diabetes.
 
Et købermonopol med direkte konsekvenser for patienterne
Når landets fem regioner går sammen om at udbyde diabetesteknologi, er der reelt tale om et købermonopol. Det danske marked for sensorer, insulinpumper og tilhørende apps er overvejende offentligt finansieret, og udbudsvilkårene bliver dermed afgørende for, om innovative virksomheder vælger at tilbyde deres standardprodukter på det danske marked – eller fravælger det.

Det er på den baggrund, Medicoindustrien har afgivet sit høringssvar til regionernes udbudsmateriale. Konklusionen er klar: Udbuddet er som udgangspunkt uattraktivt at byde ind på, og hvis grundlaget ikke ændres, risikerer borgere med diabetes at miste adgang til den nyeste og bedste teknologi – en teknologi, der dokumenteret styrker blodsukkerregulering, livskvalitet og har positive sundhedsøkonomiske effekter over tid.

En ren priskonkurrence uden blik for værdi
Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvordan kontrakterne tildeles. Udbuddet bygger på laveste pris kombineret med makspriser og en afsluttende e-auktion. Det er en fremgangsmåde, der efter Medicoindustriens vurdering hverken passer til diabetesteknologiens karakter eller til den værdi, den kan skabe for patienter, sundhedsvæsen og samfund. 

Diabetesteknologi er ikke en simpel forbrugsvare. Sensorer og pumper er avanceret teknologi, hvis værdi udfolder sig over tid – gennem bedre blodsukkerregulering, færre senfølger som fodsår, amputationer og synstab samt højere livskvalitet for borgere, der lever med en livslang sygdom. Behandlingsrådet har netop på baggrund heraf anbefalet, at alle borgere med type 1-diabetes får adgang til sensorbaseret glukosemåling.

Når udbuddet alligevel reduceres til en konkurrence på pris, går regionerne efter Medicoindustriens vurdering glip af den sundhedsøkonomiske gevinst, der ligger i at investere i bedre behandlingsresultater. Medicoindustrien opfordrer derfor til, at makspriser og e-auktion droppes – og at der i stedet bygges en værdibaseret tankegang ind i udbuddet. Det kunne f.eks. være via. risikodelingsmodeller, hvor leverandøren betales efter, om teknologien skaber den lovede effekt for patienterne. 

GDPR-rammen rammer skævt på centrale punkter
Det punkt, hvor afstanden mellem udbudsgrundlaget og branchens grundvilkår er størst, handler dog om persondatabeskyttelse – altså reglerne for, hvordan borgernes data må behandles, når de bruger en sensor eller en app.

 Medicoindustrien har gennem det seneste år været i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om netop dette spørgsmål – en dialog, der mundede ud i ministeriets notat fra januar 2026 om behandling af personoplysninger ved brug af sensorbaserede glukosemålere.

Notatet anerkender en række principper, som branchen har arbejdet for: Leverandørerne har et selvstændigt parallelt dataansvar for egne formål og for opfyldelsen af medicobranchens sektorlovgivning MDR, og det er hensigtsmæssigt for et innovativt og konkurrencepræget marked, at privatejede apps tilhørende glukosemålere kan benyttes i den offentlige behandling. Det er en ramme, branchen kan arbejde inden for.

Problemet er, at udbudsmaterialet på flere centrale punkter går længere, end ministeriets notat lægger op til.

Det gælder blandt andet kravet om, at leverandøren skal behandle data på vegne af regionen allerede fra det øjeblik, produktet tages i brug – før det teknisk er muligt at vide, om brugeren overhovedet er tilknyttet det danske sundhedsvæsen. Det gælder forbuddet mod, at leverandøren må anvende data til egne formål, herunder pseudonymisering, der ellers er en lovlig og anbefalet sikkerhedsforanstaltning under EU's persondataforordning. Og det gælder kravet om, at appen skal vise både leverandørens og regionens privatlivspolitik – et krav, der reelt forudsætter, at leverandørerne nyudvikler de standardapps, der i dag bruges af patienter i hele EU.

Konsekvensen er, at virksomheder, der ellers tilbyder velfungerende standardprodukter på det europæiske marked, ikke kan byde ind uden at udvikle en særlig dansk version af deres udstyr. 

Det er både tids- og omkostningskrævende – og vanskeligt at tjene hjem i en ren priskonkurrence. Risikoen er derfor, at standardprodukter kan blive trukket ud af markedet, eller at danske patienter i bedste fald ender med særversioner, der ikke opdateres i samme tempo som i resten af EU. Dermed stilles de danske patienter dårligere end andre patienter i andre europæiske lande.

En uigennemsigtig tildelingsmodel og manglende plads til innovation
Medicoindustrien er også kritisk over for den såkaldte kaskade- og behovsmodel, der regulerer, hvilke produkter den enkelte borger reelt får tildelt. Modellen efterlader betydelig usikkerhed om, hvordan ordrerne fordeles, og hvor stor variation der vil opstå mellem regioner og afdelinger. I praksis kan det betyde, at borgere med diabetes ender i et postnummerlotteri, hvor adgangen til den rigtige teknologi afhænger mere af bopæl end af kliniske behov.

Hertil kommer, at udbuddet ikke har plads til innovation. Den fireårige kontraktperiode dækker en periode, hvor branchen står midt i en større digital og regulatorisk omstilling – herunder implementeringen af European Health Data Space. Alligevel er der ingen mulighed for, at innovative teknologier som smartpens med sensortilkobling kan bydes ind. 

Medicoindustrien anbefaler derfor en fjerde delaftale, der specifikt åbner for innovative produkter, og en opdeling af insulinpumper i to selvstændige delaftaler for henholdsvis slange- og patchpumper, da der er tale om to fundamentalt forskellige teknologier.

Patienterne risikerer at betale prisen
Samlet set vurderer Medicoindustrien, at udbuddet i sin nuværende form er uattraktivt at byde ind på. Kombinationen af ren priskonkurrence, GDPR-krav, der kræver særtilpasning af standardprodukter, og en tildelingsmodel uden tilstrækkelig gennemsigtighed skaber et marked, hvor leverandørerne enten må investere uforholdsmæssigt meget – eller fravælge at byde. 

Det er i sidste ende borgerne med diabetes, der risikerer at betale prisen, fordi regionerne ikke er villige til at investere i innovative medicotekniske løsninger på diabetesområdet. Diabetes er en livslang sygdom, hvor adgangen til moderne, veldokumenteret teknologi har direkte betydning for både livskvalitet og langsigtet sundhedsøkonomi. Når udbuddet ikke formår at balancere pris, kvalitet og innovation, risikerer borgere med diabetes ringere adgang til teknologi, der i resten af EU er standard.

Medicoindustrien har gennem det seneste år arbejdet konstruktivt med både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner og deltager gerne i den videre dialog om et udbudsgrundlag, der både sikrer ansvarlige indkøb og adgang til moderne behandling.

Læs hele høringssvaret her