Medicoindustrien byder velkommen til syv nye medlemmer
Medicoindustrien byder velkommen til syv nye medlemmer, der repræsenterer et bredt udsnit af medico- og velfærdsteknologisektoren – fra distribution og produktion til diagnostik, rådgivning og netværksorganisationer.
Medicoindustrien har fået otte nye medlemsvirksomheder og organisationer, der tilsammen styrker bredden i medlemskredsen og bidrager med kompetencer på tværs af værdikæden – fra udvikling og produktion til rådgivning, logistik og internationale samarbejder.
Et varmt velkommen til:
Abacus Medicine Pharmaceuticals ApS
Abacus er en pålidelig europæisk partner inden for kommercialisering og "go-to-market" indenfor en række sygdomsområder.
Abacus hjælper med at omsætte innovation til reel værdi for patienterne og nyder tillid fra innovatorer i Europa.
Abacus er dedikerede til at indgå partnerskaber med innovatorer om at lancere speciallægemidler på tværs af Europa.
Produktporteføljen fokuserer på at hjælpe patienter med adgang og på at indgå partnerskaber om uforløste medicinske behov inden for special- og sjældne sygdomme.
Ferdinand Medical
Ferdinand Medical betjener offentlige og private hospitaler i Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige og Island. Vi har mere end 20 års erfaring inden for service, træning, uddannelse og salg til operationsafdelinger inden for alle kirurgiske specialer.
Ferdinand Medicals hovedfokus er urologi, gynækologi, thoraxkirurgi samt mave-tarm-kirurgi (gastroenterologi).
Hourman Consulting
Hourman Consulting leverer specialiseret projektledelse og ledelsessupport til medico- og pharmaindustrien med udgangspunkt i 20 års erfaring inden for drug-device kombinationsprodukter, R&D, Product Supply og Regulatory Affairs.
Ydelserne omfatter projektledelse i GxP-miljøer, design control for medicinsk udstyr og kombinationsprodukter samt tværgående koordinering mellem RA, QA, R&D og produktion. Virksomheden rådgiver desuden om miljøreguleringer som PPWR, udfører technical file reviews, due diligence og auditforberedelse samt tilbyder interim- og vikardækning i lederroller.
Hourman Consulting arbejder i Skandinavien og fransktalende lande med fokus på at sikre fremdrift, kvalitet og compliance i alle faser af produktudviklingen.
Salient Pharma
Salient Pharma ApS er en dansk biovidenskabs- og medicinalvirksomhed, der udvikler gelbaserede produkter til at hjælpe mennesker med nedsat spyproduktion med at spise mere ubesværet og lindre symptomer på svær mundtørhed. Virksomhedens første produkt, Salientgel, er en vandbaseret mundgel, der er udviklet til at reducere mundtørhed under måltider, forbedre synkekomforten, mindske friktion i mund, svælg og spiserør samt forbedre livskvaliteten for personer med mundtørhed forårsaget af eksempelvis strålebehandling, bivirkninger fra medicin eller nedsat spyproduktion.
ForMotion Danmark
ForMotion er en bandagistvirksomhed som producerer og fremstiller kropsbårne hjælpemidler som proteser, ortoser, indlæg og sko.
ForMotion blev etableret i 2007 af engagerede og dedikerede bandagister med et ønske om, at levere hjælpemidler af højeste kvalitet for både brugere og betalere.
I 2018 blev ForMotion en del af Embla Medical. Med en fælles ambition om at forbedre menneskers mobilitet gennem innovative løsninger, beskæftiger Embla Medica mere end 4500 medarbejdere i over 40 lande
Intertek DIC A/S
Intertek er en global leverandør af test-, inspektions- og certificeringsydelser (TIC), som understøtter medico- og life science-virksomheder gennem hele produktets livscyklus – fra udvikling til global markedsadgang. Med stærk lokal tilstedeværelse i Danmark og et globalt netværk af laboratorier og eksperter hjælper Intertek virksomheder med at navigere komplekse regulatoriske krav og bringe sikre og compliant produkter hurtigere på markedet.
Inden for electrical tilbyder Intertek omfattende test- og certificeringsløsninger til medicinsk udstyr, herunder elektrisk sikkerhed og elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) i henhold til centrale standarder som IEC 60601-serien. Intertek understøtter producenter med alt fra design review og risikovurdering til fuld test, certificering og global market access via bl.a. CB Scheme og nationale godkendelser.
Intertek arbejder med både klassisk medicinsk udstyr, home healthcare, laboratorieudstyr og avancerede, connected devices, hvor krav til elektrisk sikkerhed, performance og compliance er afgørende. Vores mål er at være en betroet partner, der sikrer, at medicinske produkter lever op til de højeste standarder for sikkerhed og kvalitet – til gavn for både patienter og sundhedssystemet.
Lean Compliance
Lean Compliance ApS er et dansk konsulentfirma, der specialiserer sig i regulatorisk strategi, kvalitetsledelse og auditforberedelse for medico- og diagnostikindustrien. Med dyb ekspertise inden for EU MDR/IVDR, teknisk dokumentation og internationale compliance-rammer hjælper virksomheden med at navigere i komplekse regulatoriske krav gennem klare, pragmatiske og risikobaserede løsninger.
Virksomheden arbejder tæt sammen med både etablerede producenter og innovative startups om at styrke dokumentationen, strømline processerne og sikre succesfulde interaktioner med bemyndigede organer og myndigheder. Lean Compliance er kendt for en skarp, samarbejdsorienteret tilgang med fokus på at levere effektiv og holdbar compliance, der muliggør sikker markedsadgang.