Danmark har i flere år positioneret sig som en af verdens mest ambitiøse life science-nationer, og branchen for medicinsk udstyr har været en central del af fortællingen.

Det er en ambition, som skiftende regeringer har bekræftet gang på gang, senest med regeringsgrundlaget for firkløverregeringen, der fremhæver life science som en strategisk erhvervspolitisk styrkeposition, og som Medicoindustrien dengang bød velkommen.

Men mens de politiske ambitioner er, at Danmark skal være blandt verdens førende lande inden for udvikling og anvendelse af sundhedsinnovation, så bevæger virkeligheden på det danske hjemmemarked sig den modsatte vej.

Et stigende antal danske særkrav til medicinsk udstyr lægges oven på den allerede omfattende EU-regulering og betyder kombination med innovationshæmmende indkøbspraksisser såsom ikke-forpligtende aftaler og makspriser væsentligt under det europæiske markedsniveau, at Danmark er ved at blive et af Europas mindst attraktive markeder for sundhedsteknologi.
 
Medicoindustrien har advaret længe – risikerer at gå ud over danske patienter og dansk økonomi
Budskabet er ikke nyt, for Medicoindustrien har tidligere belyst udfordringerne i en række medier, herunder kronikker i Avisen Danmark og Sjællandske Nyheder.

Seneste eksempel er en kronik i Finans, hvor direktør i Medicoindustrien Mads Koch Hansen og CEO i Ferrosan Medical Devices Rasmus Hother le Fevre råber vagt i gevær.

Læs hele kronikken af Mads Koch Hansen og Rasmus Hother Le Fevre i Finans her

At der er noget på spil, understreges af Erhvervsministeriets fodaftryksanalyse fra 2026, der viser, at dansk life science er afgørende for dansk økonomi.

Den danske life science branche har over 83.000 fuldtidsansatte og stod ifølge de seneste registerdata for en årlig værditilvækst på 179 mia. kr.

Det er netop denne position som en bærende del af dansk økonomi, Medicoindustrien frygter bliver undermineret, hvis de danske særkrav og det pressede hjemmemarked fortsætter.

Læs Medicoindustriens gennemgang af Erhvervsministeriets fodtryksanalyse 2026 her
 
Konkrete eksempler på danske særkrav
Udover vilkårene på hjemmemarked, så ses der flere og flere danske særkrav, som går endnu længere end den i forvejen eksisterende EU-regulering. Hvilket i kombination med størrelsen på det danske marked og de førnævnte markedsvilkår risikerer at få producenter til helt at fravælge at lancere deres produkter i Danmark.

Et konkret eksempel på, hvor galt det kan gå, er Region Midtjyllands diabetesudbud, som nu er udskudt på andet år, fordi høringsmaterialet ifølge Medicoindustrien stiller krav til databehandling, der kolliderer med både MDR og GDPR og tvinger leverandører til at tilpasse CE-mærkede produkter specifikt til Danmark.

Samme mønster ses på bæredygtighedsområdet, hvor regionernes egne nationale krav afviger fra de fælles europæiske rammer og gør processen dyrere og mere tidskrævende, uden at give en større miljømæssig gevinst.