Når patienter møder sundhedsvæsenet, begynder deres forløb ofte med diagnostik. Her træffes de afgørende beslutninger om behandling, og netop derfor er korrekt og rettidig diagnostik afgørende for både patientforløb og en effektiv anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Alligevel mangler Danmark i dag en samlet national retning for området. Det peger Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen på i kronik i Altinget, hvor han problematiserer, at diagnostik i dag udvikles gennem spredte initiativer uden overordnet koordinering eller politisk ejerskab.

Derfor bør en national strategi for diagnostik være en central prioritet i det kommende regeringsgrundlag – uanset udfaldet af næste folketingsvalg.

Fem centrale prioriteringer
I debatindlægget peger Mads Koch Hansen på en række konkrete prioriteringer, som bør indgå i en national strategi for diagnostik.

Blandt andet fremhæves behovet for en styrket indsats i almen praksis, hvor bedre adgang til moderne diagnostiske værktøjer kan bidrage til hurtigere udredning og reducere presset på hospitalerne. Samtidig argumenteres der for, at investeringer i diagnostik i højere grad bør vurderes ud fra den samlede værdi i patientforløbet frem for alene ud fra indkøbsprisen.

Samtidig peges der på potentialet i et stærkere offentligt-privat samarbejde om udvikling og implementering af nye diagnostiske løsninger, etableringen af et uafhængigt sundhedsøkonomisk råd samt bedre udnyttelse af privat kapacitet i den tidlige diagnostik, bl.a. på øjenområdet.

Behov for en mere strategisk tilgang
Behovet for en samlet national tilgang understøttes også internationalt. I 2023 vedtog WHO en global resolution om diagnostik, der opfordrer medlemslandene til at udvikle nationale strategier på området.

Ifølge WHO afhænger omkring 70 procent af kliniske beslutninger af diagnostiske resultater, mens diagnostik typisk kun udgør en mindre del af de samlede sundhedsudgifter.

Læs hele debatindlægget i Altinget her

Se Medicoindustriens indspil til strategi for diagnostik her.