Medicoindustrien i Altinget: Vi advarede om det i 2016. Men patienterne er stadig kastebolde mellem kommuner og regioner

"Ingen efterspørger et hjælpemiddel for sjov. Vi skal derfor væk fra en rigid kultur, hvor borgere, der har allermest brug for hjælp, lades i stikken." Sådan lyder opråbet fra direktør for Medicoindustrien Mads Koch Hansen i en kronik bragt i Altinget d. 25. august 2025.

Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen peger på, at der fortsat mangler sammenhæng mellem det kommunale og det regionale system, når det kommer til tildelingen af hjælpemidler. Et område som Medicoindustrien i mange år har været meget vokale om, men som stadig præges af et forældet system, der gør, at patienter gang på gang står tilbage med sorteper.

Et konkret eksempel er lymfødemområdet, hvor mange slås med lymfødemer efter kræftbehandling, som har beskadiget deres lymfesystem. Lymfødemer viser sig som hævelser i typisk arme eller ben, hvor lymfe hober sig op, hvilket kan give smerter og ubehag i hverdagen, hvorfor det kan være vanskeligt at passe et arbejde som tidligere.

Lymfødem kræver livslang behandling og kan forværres, hvis der ikke sættes ind i tide.  Heldigvis har mange patienter god hjælp af fra kompressionssokker- og ærmer, som modvirker ophobning af væske i ben og arme.

Desværre har et stort antal patienter i de seneste mange år oplevet at blive kastebolde mellem region og kommune, fordi der ikke er den nødvendige klarhed over, hvem der skal bevilge deres kompressionsudstyr.

I den nye sundhedsreform, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg i november 2024, erkender politikerne, at borgere kan komme i klemme på grund af en uklar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner. Derfor vil regeringen udvikle en konkret model, som vil sikre tydelighed om, hvilken myndighed, der er ansvarlig for at udlevere og finansiere et produkt.

Desværre forventer regeringen dog først at være klar med en ny model fra 2027, og det kan være meget lang tid at vente for patienter. Indtil denne løsning er på plads, anbefaler Medicoindustrien derfor, at regioner og kommuner splitter den fælles regning til kompressionsprodukter og andre hjælpemidler.
 
Læs hele kronikken i Altinget her

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
48807535