Medicoindustrien og Emballage Retur er vært for nyt innovationskursus om cirkulær emballage i medico- og pharmaindustrien

Hvordan udvikler man mere cirkulære emballageløsninger uden at gå på kompromis med sikkerhed, sterilitet og regulatoriske krav? Det er omdrejningspunktet for et nyt innovationskursus i april 2026.

Medicoindustrien lægger i d. 15.-16. april 2026 april hus til et nyt innovationskursus med fokus på cirkulær emballage i medico- og pharmaindustrien. Medicoindustrien, DTU Science Park, Bøge Alle 5, 2 sal, 2970 Hørsholm.

Kurset kombinerer regulatorisk indsigt med konkrete værktøjer og cases fra industrien og giver deltagerne mulighed for at arbejde praktisk med udvikling af mere bæredygtige emballageløsninger inden for de stramme krav til sikkerhed, sterilitet og dokumentation.

Cirkulær emballage inden for regulatoriske rammer
Medico- og pharmaindustrien står over for et stigende krav om at udvikle mere cirkulære emballageløsninger – samtidig med, at emballagen skal leve op til omfattende regulatoriske krav. Kurset sætter fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i denne balance og forberede sig på kommende EU-regulering som EPR og PPWR.

Programmet spænder fra introduktion til cirkulær økonomi og lovgivning til konkrete designstrategier og innovationsforløb, hvor deltagerne arbejder med egne emballageløsninger og udvikler nye koncepter.

Undervisningen varetages af eksperter fra blandt andet Center for Cirkulær Økonomi, Emballageretur og en række virksomheder fra industrien.

Rabat til Medicoindustriens medlemmer
Medicoindustriens medlemmer kan deltage til reduceret pris svarende til Emballagereturs medlemsniveau. For at opnå rabatten skal man ved tilmelding vælge muligheden “berettiget til at tilmelde sig til RETUR-medlemspris (efter aftale)”.

Praktisk information
Medicoindustriens medlemmer kan deltage til reduceret pris svarende til Emballagereturs medlemsniveau.

Tilmeldingsfristen er d. 1. april 2026.

Læs mere om kurset og tilmelding her

Kontakt

bm@medicoindustrien.dks billede
Berit Munkebo
Udviklingschef
49184708