Medicoindustrien partner på seminar om introduktion til børsmarkedet og børsen som finansieringskilde

Medicoindustrien er partner på Foreningen af Børsnoterede Virksomheders IPO Programme d. 27. oktober og 26. november 2025. Til IPO Programme vil eksperter og erfarne virksomhedsledere dele viden og erfaringer om tilværelsen som børsnoteret virksomhed.

Medicoindustrien er partner på Foreningen af Børsnoterede Virksomheders IPO Programme og inviterer medlemmer til at deltage i et praktisk orienteret forløb, som kan hjælpe virksomheder med at vurdere, om en børsnotering kan være det rette skridt til at vækste.

Programmet består af to tilbud: En gratis IPO Intro Class og det mere dybdegående IPO Academy. Begge er målrettet ejere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, som ønsker et solidt grundlag for at træffe beslutningen om, hvorvidt børsen er en relevant finansieringsvej.

IPO Intro Class – gratis introduktion
Den gratis del af IPO Programme er IPO Intro Class, som giver en introduktion til børsmarkedet og børsen som finansieringskilde. Her får deltagerne indblik i, hvordan børsmarkedet fungerer, hvad investorer forventer, og hvilke muligheder og faldgruber en børsnotering kan medfører. Erfaringer fra rådgivere, investorer og ledere fra børsnoterede virksomheder indgår som en central del af programmet.
I efteråret 2025 tilbydes IPO Intro Class på følgende datoer:

  • d. 27. oktober 2025 kl. 15:00–19:00 hos Nasdaq Copenhagen (fysisk)
  • d. 26. november 2025 kl. 15:00–16:45 online

IPO Intro Class udbydes også i 2026 – se flere datoer og tilmeld dig

IPO Academy
IPO Academy er et to-dages kursus, hvor deltagerne går mere i dybden med noteringsprocessen. Undervisningen leveres af eksperter inden for jura, revision, corporate finance, medier og investor relations og giver blandt andet værktøjer til at forberede organisation og ledelse på en mulig børsnotering. Prisen er 5.000 kr. ekskl. moms for op til tre deltagere pr. virksomhed.

Læs mere om IPO Programme og tilmeld dig her  

 

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
48807535