Medicoindustrien: Plads til behersket optimisme omkring sundhedsreformen

Sundhedsreformen løser næppe de alvorlige og strukturelle udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for på spørgsmål som robusthed, effektivitet og kronikerområdet, men den er et skridt i den rigtige retning. Læs Medicoindustriens kommentarer her.

Fredag d. 20. maj 2022 præsenterede regeringen sammen med alle folketingets partier en aftale omkring en sundhedsreform, der har som formål at bidrage til et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen.
Samlet set er reformen et skridt i den rigtige retning. Det fortæller Medicoindustriens adm. direktør Peter Huntley.

”Sundhedsreformen løser næppe de alvorlige og strukturelle udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for på spørgsmål som robusthed, effektivitet og kronikerområdet, men den er et skridt i den rigtige retning, fordi man tager hul på nogle af fremtidens markante sundhedsudfordringer. Derfor er der også plads til behersket optimisme,” udtaler han.

Peter Huntley hæfter sig særligt ved, at aftalepartierne med reformen vil afsætte op mod 4 mia. kr. til oprettelsen af 25 nærhospitaler, hvoraf der afsættes en særskilt delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr, som kan understøtte bedre hjemmebehandling og sikre sammenhængen mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning.

”Det er en vigtig beslutning, at man aktivt har valgt at allokere 500 mio. kr. til investeringer i medicinsk udstyr og andre relevante sundhedsløsninger over en periode fra 2023 til 2028. De investeringer vil være godt givet ud, fordi moderne medicinsk udstyr er afgørende for et sundhedsvæsen, hvor patientsikkerhed og effektivitet går hånd i hånd”, udtaler han.
 
Kommission løser ikke spørgsmålet om robusthed
Alligevel bekymrer det Peter Huntley, at effektivitets- og innovationsporet ikke har fået en større plads i reformen. Sundhedsreformen indeholder nemlig ingen konkrete tiltag, der kan fungere som løftestang for at foretage innovative indkøb, som frigør tid og hænder i sundhedsvæsenet – og derigennem ville kunne have bidraget til et robust sundhedsvæsen.

”De offentlige indkøbsmyndigheder har igennem flere år været underlagt besparelser i indkøb, der hæmmer muligheden for at investere i nye innovative løsninger, som kan aflaste de manglende hænder i sundhedsvæsenet. Det er derfor bekymrende, at man ikke har kigget på, hvordan flerårige budgetter og centrale måltal for innovation ved indkøb kan sikre, at de bedste og mest innovative løsninger prioriteres, så vi kan fremtidssikre vores sundhedsvæsen,” udtaler han.
 
I stedet har aftalepartierne valgt at nedsætte en kommission, der skal beskæftige sig med spørgsmålet om robusthed. Her peger Peter Huntley på, at en kommission alene næppe vil være nok til at løse udfordringerne omkring robusthed.  
 
”Vi havde gerne set, at man greb spørgsmålet om robusthed anderledes an. Men når det er sagt, hæfter vi os ved, at kommissionen ikke kun skal beskæftige sig med sundhedspersonalets arbejdstilrettelæggelse, men også anvendelsen af kompetencer og diagnostisk udstyr på tværs af sektorer. Her har vi selvfølgelig en forventning om, at vi får mulighed for at tage del i kommissionens arbejde og anvise veje til, hvordan moderne teknologi kan bidrage til et effektivt sundhedsvæsen, som står mål med fremtidens udfordringer,” udtaler han.
 
Vigtigt fokus på nem adgang til sundhedsdata
Med reformen lægger aftalepartierne desuden op til, at man i fremtiden bør udnytte sundhedsdata bedre. Den udmelding hilser Medicoindustriens adm. direktør velkommen.

”Vi oplever et presserende behov for, at man bliver bedre til at udnytte de sundhedsdata, som forefindes, for derigennem at fremme sundhedsforskningen og sikre en løbende kvalitetsudvikling af indsatser i sundhedsvæsenet. Derfor er det glædeligt, at aftalepartierne er blevet enige om at afsætte samlet set 7 mio. kr. til at afprøve en national analyseplatform, der skal give én fælles indgang til sundhedsdata i et set-up, hvor borgerne samtidig kan føle sig trykke,” udtaler Peter Huntley.

På samme måde bakker Peter Huntley op om aftalepartiernes ambition om at fremme brugen af digitale sundhedsløsninger.

”Medicinsk udstyr kan tage mange former, og vi ser i øjeblikket en utrolig spændende udvikling, hvor meget medicinsk udstyr udgøres af smarte digitale løsninger, som bringer sundhedsvæsenet nærmere den enkelte patient og borger. Den udvikling skal gerne fortsætte, for medicinsk udstyr i digitalt format vil være afgørende ift. at skabe et robust sundhedsvæsen, hvor patienter og borgere får en fleksibel og rettidig behandling,” udtaler han.
 
National kvalitetsplan er et vigtigt første skridt, men kan ikke stå alene på kronikerområdet
Det nære sundhedsvæsen har længe været udfordret, særligt på kronikerområdet. Her ser man igen og igen, hvordan der kan være urimelige forskelle i behandlingstilbud til kronikere på tværs af kommunegrænser. Derfor ser Peter Huntley positivt på, at sundhedsreformen indeholder beslutningen om en national kvalitetsplan.   

”I dag oplever mange borgere den kommunale service på sundhedsområdet som både vilkårlig og mangelfuld, fordi det i flere kommuner kan være en stor udfordring at få de hjælpemidler og det medicinske udstyr, man har ret til jf. serviceloven. Derfor er det umiddelbart positivt, at man agter at løfte kvaliteten på tværs af kommunerne gennem en national kvalitetsplan. Vi vil dog tillade os at forholde os afventende omkring, hvorvidt kvalitetsplanerne i sidste ende vil gøre op med postnummerlotteriet, hvor det fortsat er en kedelig kendsgerning, at mange borgere ikke får det udstyr og de behandlingstilbud, de har ret til,” afslutter Peter Huntley.  

Læs hele aftaleteksten her
 

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Politisk konsulent og presse- og kommunikationsansvarlig
49184707