Medicoindustrien søger administrativ medarbejder

Har du sans for struktur, overblik og koordinering – og motiveres du af at være den, der får hverdagen til at fungere? Så søger Medicoindustrien nu en administrativ medarbejder.

Medicoindustrien søger en engageret administrativ medarbejder med PA-funktion, som bliver en central del af brancheorganisationens sekretariat.

Du får en alsidig rolle med stor kontaktflade, hvor du bidrager til at skabe de bedste rammer for både organisationen, direktøren og Medicoindustriens medlemsvirksomheder. 

Som brancheorganisation arbejder Medicoindustrien for at styrke den danske medico- og sundhedsteknologisektor – en branche, der udvikler løsninger, som forbedrer patienters liv og understøtter et moderne sundhedsvæsen.

Din rolle
Du bliver en nøgleperson i sekretariatet og får ansvar for at sikre struktur, koordinering og et professionelt flow i de daglige aktiviteter. Samtidig fungerer du som personlig assistent for direktøren og understøtter sekretariatet med planlægning, koordinering og administrative opgaver.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Medlemsservice og administrativ understøttelse af sekretariatet
  • Planlægning og koordinering af møder, konferencer og medlemsarrangementer
  • Kalenderstyring, mødeforberedelse og praktisk koordinering for direktøren
  • Korrespondance, opfølgning og håndtering af fortrolige oplysninger
  • Optimering af administrative processer og arbejdsgange
  • Ad hoc-opgaver, der bidrager til et velfungerende sekretariat

Vi forestiller os, at du

  • Har en kontoruddannelse eller tilsvarende administrativ baggrund
  • Har minimum 3 års erfaring fra en lignende administrativ eller PA-funktion
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
  • Er serviceminded og trives med mange kontaktflader
  • Er proaktiv og ser løsninger frem for udfordringer
  • Har stærke IT-kompetencer og arbejder rutineret i Microsoft Office-pakken
  • Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt
  • Håndterer fortrolige oplysninger med høj integritet og diskretion

Vi tilbyder
Hos MedicoIndustrien bliver du en del af et engageret sekretariat med korte beslutningsveje, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, tillid og engagement.

Du får en central rolle med stor indflydelse på den daglige drift og mulighed for at arbejde tæt sammen med ledelsen i en organisation, der er med til at udvikle og styrke en af Danmarks mest innovative brancher.

Vi tilbyder en fleksibel hverdag, spændende opgaver, gode udviklingsmuligheder og et arbejdsmiljø præget af professionalisme, nærvær og høj kvalitet.

Vil du gøre en forskel for medicobranchen? Så ansøg her
Vil du være med til at gøre en forskel for den danske medicobranche? Så send en ansøgning til direktør Mads Koch Hansen på mkh@medicoindustrien.dk snarest muligt. 

Der foretages screening løbende og samtaler forventes at blive afholdt fra midt august. Stillingen ønskes besat d. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Kontakt

mkh@medicoindustrien.dks billede
Mads Koch Hansen
Direktør
+45 40 35 82 01