Medicoindustriens interviewserie: Sundhedsprofilerne tager ordet
I december 2023 gik Medicoindustrien i luften med en ny interviewserie med en perlerække af sundhedsprofiler fra markante, sundhedspolitiske organisationer under overskriften ”Sundhedsprofilerne tager ordet”. Interviewene vil blive bragt i Medicoindustriens nyhedsbreve. Det 14. interview i rækken er med Jytte Flyvbjerg Kristiansen fra patientforeningen DALYFO, Dansk Lymfødem Forening.
1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne?
Strukturkommissionens rapport er spændende læsning – og det er de høringssvar, der er kommet fra forskellige organisationer og patientforeninger bestemt også. Der er nye takter og toner i spil, som vil kræve mod fra både politiker og sundhedspersonale og borgere/patienter. Noget af det sværeste er jo at ændre vaner og ”vi plejer” tankegang, så mod må være et fundament i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Vi fortæller vidt og bredt, at vi har et fantastisk sundhedsvæsen – men har vi nu det?
”Patienten i centrum” er jo noget, alle taler om. Men er patienten faktisk det, i den struktur vi har?
Tænk hvis svar og resultater, behandlingsplan, opfølgning og patientinddragelse foregik samme sted. Når hospitalet har færdigbehandlet, så kommer man hjem, men til hvad?
Skal der f.eks. hjælpemidler til, så er det pludselig egen læge og kommunen, der skal samarbejdes med. Giver kommunen afslag, så kan der ankes. Det kræver ressourcer af patienterne, og tænk på alle de ressourcer, der bruges i et sådant forløb mellem kommune og ankestyrelsen.
Det kan godt være, at én kasse sparer udgiften til f. eks et hjælpemiddel, men en anden kasse skal så dække de udgifter, der bliver, når borgeren ikke længere er i stand til at klare sig selv. For at undgå denne fordyrelse, vil det være ideelt, at det er borgerens behov for selv at kunne håndtere en ny livssituation, der er i centrum.
Et opgør med den slags ”kassetænkning” vil hjælpe mange patienter/borgere.
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet?
Vi har et sundhedsvæsen, der sagtens kan optimeres på forskellige områder.
Det er nok her, modet kommer til at få en afgørende rolle.
Kunne nogle indlæggelser undgås, hvis patienten kan behandles i hjemmet? Det vil bestemt kræve, at der bliver gjort op med kassetænkningen. Det skal være tydeligt, hvem, der har ansvaret for patienten, hvis behandlingen – fx med IV penicillin – foregår i hjemmet.
Der er også kommuner, der mangler relevante tilbud til borgere, der på grund af sygdom, nu skal forholde sig til en ny livssituation. Her kunne sundhedsvæsenet samarbejde på tværs mellem hospitalet og kommunerne for at giver borgerne større mulighed for selv atkunne håndtere deres situation.
3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet
Der er sagt og beskrevet meget om demografiske udfordringer, rekrutteringsudfordringer, at befolkningen bliver ældre, og flere af os lever længe med kroniske sygdomme – så det vil jeg undlade at beskrive.
Der skal helt sikkert udvikles og nytænkes også inden for industrien. Vi skal sikre, at nyt innovativt udstyr kan komme patienterne til gode. Selvfølgelig altid med respekt for den enkelte patient og dennes formåen og ressourcer. Men teknologier, som understøtter patienterne i at kunne klare mere af deres behandling selv, skal implementeres hurtigere og uden geografisk ulighed.
Mit håb er at ”lighed i sundhed” med den nye teknologi og en struktur, der sætter patienten først, bliver mere end hensigtserklæringer.
