Robusthedskommissionens anbefalinger fremhæver medicinsk udstyr som en del af løsningen

Robusthedskommissionens nyligt fremlagte anbefalinger sætter streg under vigtigheden af investeringer i innovativ teknologi og digitalisering for at skabe et fremtidssikret, robust sundhedsvæsen.

Robusthedskommissionens har mandag d. 11. september 2023, godt et år efter kommissionen blev nedsat, fremlagt en rapport, som har undersøgt sundhedsvæsenets betydeligste udfordringer og dertil kommet med anbefalinger, som skal gøre sundhedsvæsnet mere robust.

Lanceringen af kommissionens anbefalinger foregik under en præsentation af kommissionens formand Søren Brostrøm, som efterfølgende overrakte de i alt 20 anbefalinger til Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde, som også deltog.

I det 192-sider lange dokument slår Robusthedskommissionen fast, at udfordringerne i sundhedsvæsnet er store og at de tilmeld vil intensivere sig de kommende år i takt med den demografiske udvikling.

Medicoindustriens vicedirektør Lene Laursen ser grundlæggende positivt på robusthedskommissionens anbefalinger, som bl.a. lægger op til et øget optag af nye teknologier i sundhedsvæsnet: ”Vi kan ikke længere lukke øjnene for de muligheder, som ny teknologi og andet medicinsk udstyr inden for sundhedsområdet bringer med sig. Og det gør Robusthedskommissionen heldigvis heller ikke. Det er meget positivt, at kommissionen understreger betydningen af ny teknologi for et fremtidssikret sundhedsvæsen, og vi ser frem til at spille ind i det fremtidige arbejde med at bringe anbefalinger til beslutning og i sidste ende til handling”.

Nationalt prioriteringsråd skal frigøre hænder
Robusthedskommissionen støtter forslaget i regeringsgrundlaget om at nedsætte et nationalt prioriteringsråd. Formålet med prioriteringsrådet er, at rådet skal frigøre ressourcer til sundhed og ældre. Blandt centrale opgaver fremhæves det, at det nationale prioritetsråd skal have mandat til at vurdere såvel nye som eksisterende behandlingsmuligheder, der har potentiale for ressourcefrigørelse. Derudover skal prioriteringsrådet komme med anbefalinger til investeringer i nye arbejdskraftsbesparende teknologier og indsatser.

Rapporten nævner det norske Nye Metoder som inspiration på et prioriteringsråd og bemærker, at Nye Metoder -og Norge- er langt fremme ift. at sikre prioriteringer på sundhedsområdet. Medicoindustriens erfaring er imidlertid, at der med Nye Metoder oftest har været tale om en spareøvelse, der ikke nødvendigvis kommer de norske patienter til gavn. Afhængig af, hvilket evidensniveau og hvilken omkostningsskitse man lægger for dagen, vil den sundhedsøkonomiske vurdering kunne falde forskelligt ud, og dermed vil en innovativ teknologi, der i et land giver gode resultater, kunne blive tilsidesat i et andet, mere eller mindre sammenligneligt land. Set med industriens øjne er det norske marked blevet et udpræget lavprismarked, hvor flere medicovirksomheder ikke længere er til stede, andet end via distributører. Det er selvsagt ikke den vej vi ønsker for danske patienter og det danske marked. Derfor er Medicoindustrien af den grund skeptisk overfor, hvis Nye Metoder, vil tjene som inspiration til et nationalt prioriteringsråd i Danmark.

Derudover fremgår det i kommissionens anbefalinger ikke klart, hvordan etableringen af et nationalt prioriteringsråd stiller nuværende prioriteringsorganer såsom Behandlingsrådet og Medicinrådet. Endelig lægger kommissionen ikke klart op til, hvordan et prioriteringsråd konkret skal arbejde med anbefalinger om investeringer i nye arbejdskraftsbesparende teknologier.

Medicoindustrien foreslår, at der etableres et nyt, uafhængigt organ, et Sundhedsøkonomiske Råd, som kan bidrage med analyser, der kan danne beslutningsgrundlag for prioriteringen af investeringer i innovative teknologier i sundhedsvæsnet. Medicoindustrien ser, at et Sundhedsøkonomiske Råd kan levere økonomiske analyser, som kan afdække de dynamiske effekter ved investeringer i sundhedsteknologi. I den forbindelse kunne et nationalt prioriteringsråds anbefalinger om indkøb af ny teknologi med fordel tage afsæt i de sundhedsøkonomiske analyser, der udsprang fra det Sundhedsøkonomiske Råd.

Læs mere om Medicoindustriens udspil om etableringen af et Sundhedsøkonomisk Råd her.
 
Digitale løsninger og innovativ medicinsk teknologi er afgørende
Robusthedskommissionen har i den grad haft blikket rettet mod det potentiale, som ny teknologi og medicinsk udstyr bringer med sig. I rapporten understreger Robusthedskommissionen vigtigheden af prioritering, udbredelse og implementering af arbejdskraftbesparende medicinsk teknologi i sundhedsvæsenet og at der skal indføres et mantra om ”digital og teknologisk først” i sundhedsvæsenet. Det er meget positivt, at kommissionen understreger betydningen af ny teknologi for et fremtidssikret sundhedsvæsen, der også bliver beskrevet som en ”nøgleforudsætning” for at kunne håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.

Kommissionen understreger, at det lige nu går for langsomt med at implementere teknologi i det danske sundhedsvæsen af flere årsager. Ifølge rapporten er der flere strukturelle barrierer, herunder uklarhed om, hvad der skal løftes på nationalt og lokalt niveau, samt manglende rammer for implementering af digitale løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Dette fører til, at de fælles, nationale løsninger er blevet nedprioriteret, og at der er blevet brugt ekstra ressourcer på at udvikle de samme løsninger på tværs af regioner og kommuner.

Rapporten anbefaler en række tiltag, som skal sikre en hurtigere ibrugtagning af arbejdskraftsbesparende medicinsk teknologi. For det første nævnes, at der skal fastsættes nationale krav, om hvilke opgaver der kan løses bedre digitalt og/eller med ny teknologi. For det andet anbefaler kommissionen, at alle aktører, dvs. stat, regioner og kommuner, forpligter sig til at arbejde samlet med den digitale omstilling, der frigiver mere tid til kerneopgaverne. For det tredje nævnes, at der skal identificeres nye økonomiske strukturer og styringsmodeller, som kan fremme udbredelsen af medicinsk teknologi og digitale løsninger. Hertil understreges det, at finansieringen af konkrete tiltag med ibrugtagningen af digitale løsninger og teknologi, bør tænkes i et flerårigt investeringsperspektiv, således gevinsterne ved ny teknologi bedre kan indfries.

Medicoindustrien har længe arbejdet for at sikre, at sundhedsvæsenet har de bedste forudsætninger for at indkøbe markedets mest innovative produkter. Kendsgerningen er imidlertid, at de vedvarende besparelsesmål i indkøb samt de kortsigtede etårige budgetter på regionalt- og kommunalt plan er det største benspænd, for udbredelsen af innovative behandlingsløsninger i sundhedsvæsnet.

Af den årsag stiller Medicoindustrien sig positiv overfor kommissionens anbefaling om, at finansieringen bag tiltag, der ibrugtager mere arbejdskraftsbesparende teknologi, fremover bør tænkes i et flerårigt indkøbsperspektiv. Det er afgørende, at der sker en reformering af indkøbsparadigmet, så der foretages langsigtede investeringer i ny teknologi til sundhedsvæsnet. Dog så Medicoindustrien godt, at der kom flere konkrete forslag bag finansieringen af investeringerne, herunder at innovation indgår som et konkret pejlemærke ifm. indkøb af digitale løsninger og ny medicinsk teknologi.

Endelig er det værd at fremhæve, at kommissionen anbefaler, at de juridiske rammer for deling af data på tværs af sundhedsvæsenet skal styrkes, at der i højere grad skal tages højde for de gældende EU-regler samt, at de digitale kompetencer og teknologiforståelsen skal styrkes på sundheds- og ældreområdet.

Læs Robusthedskommissionens anbefalinger her.

Tilgå en pixi-version af anbefalingerne her.
 

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702