Seneste nyt om situationen i Ukraine, Rusland og Belarus

Medicoindustrien opdaterer løbende information omkring sanktioner, markedsudvikling og lign.

På baggrund af Ruslands militære invasion af Ukraine d. 24. februar 2022, har EU besluttet at indføre en række forskelligartede sanktioner rettet mod Rusland, ligesom der også forventes indført EU-sanktioner imod Belarus. Kendetegnede for de nye sanktionspakker er, at de generelt er ganske omfattende.

Samtidig skal det bemærkes, at de militære kamphandlinger på ukrainsk territorium i øjeblikket udvikler sig time for time. Derfor må det også forventes, at nye EU-sanktioner såvel som russiske modsanktioner vil blive implementeret i den kommende tid. Hos Medicoindustrien er vi i løbende kontakt med relevante myndigheder og kan rådgive ift. overordnede spørgsmål. Alternativt henviser vi til de relevante danske myndigheder, hvilket ses nedenfor.
 
Hotline for virksomhedsvejledning ved akut opståede udfordringer
The Trade Councils Global Response Team, der ligger under Udenrigsministeriet, yder pt. individuel virksomhedsvejledning, hvis man som virksomhed oplever akut opståede udfordringer på baggrund af den russiske invasion af Ukraine. Du kontakter teamet på følgende mail: globalresponseteam@um.dk.  
 
Spørgsmål ang. sanktioner
Det er altid den enkelte virksomheds eget ansvar at overholde de gældende sanktioner. Har man som virksomhed spørgsmål til det konkrete sanktionsmønster, kan man kontakte Udenrigsministeriets Kontor for Koncernjura, Offentlig Ret og Arkiv. Du kontakter kontoret telefonisk på +45 33 92 00 00 eller via. følgende mail: jtk@um.dk

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Politisk konsulent og presse- og kommunikationsansvarlig
49184707