Teknologi, etik og fremtidens sundhedsvæsen: Hør Mads Koch Hansen i podcasten Sundhedsvisioner
"Værdibaserede indkøb skal tilgodese løsninger, der skaber mere værdi for sygehusene og hos patienterne." Sådan lyder et af de centrale budskaber fra Mads Koch Hansen, direktør i Medicoindustrien i podcasten Sundhedsvisioner.
Direktør i Medicoindustrien, Mads Koch Hansen, gæstede for nylig Line Gades podcast Sundhedsvisioner til en snak om teknologi, etik og fremtidens sundhedsvæsen. Det blev til 30 minutters spændende og indsigtsfuld podcast, hvor Mads Koch Hansen deler sine perspektiver på teknologiens rolle i sundhedsvæsenet – med afsæt i både sin nuværende rolle som direktør i Medicoindustrien og mangeårige erfaring som læge og leder i sundhedsvæsenet.
Mads Koch Hansen understreger vigtigheden af at prioritere en værdibaseret tilgang i indkøb af sundhedsteknologi som led i ambitionerne om et mere robust og fremtidssikret sundhedsvæsen. Fokus skal rettes mod, at de løsninger, som indkøbes, er de løsninger, der skaber den største værdi og sammenhæng i det enkelte behandlingsforløb, øger behandlingskvaliteten og højner patient-outcome, også selvom udstyret er dyrere i indkøbspris.
Udover behovet for prioritering af den værdibaseret betragtning på indkøb kommer Mads Koch Hansen også ind på, hvordan teknologi ikke kun skal være smart, den skal også være meningsfuld. Mads Koch Hansen kommer samtidig med sine perspektiver på, hvordan man kan skabe gode rammer for at sikre gode rammer for fremtidens sundhedsvæsen, hvor færre vil blive behandlet på sygehusene, men hvor behandlingen i større og større grad vil rykke hjem til borgeren.
Du kan slutte dig til Mads Koch Hansen og Line Gade og høre podcasten i sin fulde længde ved at klikke på et af nedenstående links:
