Tilmeldingen til Det Forebyggelsespolitiske Topmøde 2026 er åben

Topmødet samler centrale aktører fra det sundhedspolitiske Danmark og sætter fokus på forebyggelsens rolle i et år præget af ny folkesundhedslov og folketingsvalg.

D. 6. april 2026 kl. 08:00 – 10:00 afholder Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed Det Forebyggelsespolitiske Topmøde.

Det sker hos Danicas hovedkvarter i København, men det vil også være muligt at deltage online til et event, der samler et bredt udsnit af organisationer, beslutningstagere og sundhedsfaglige profiler, - sidste år deltog mere end 200 personer fra organisationer fra det sundhedspolitiske Danmark, sundhedsordfører fra Christiansborg og sundhedssektoren.

Topmødet markerer sig som en central platform for dialog om forebyggelsens fremtidige placering i dansk sundhedspolitik.

I et år, hvor både en ny folkesundhedslov og et forestående folketingsvalg sætter rammen for den politiske dagsorden, bliver forebyggelse et afgørende omdrejningspunkt.

Medicoindustrien er en del af Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed, og Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen vil bl.a. være medmoderator på dagen. Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed er et samarbejde mellem mere en 25 danske sundhedsorganisationer, og Medicoindustrien har været med helt fra start som en af de stiftende organisationer bag alliancen. Det er Danica Pension, som er initiativtager til projektet.

Det Forebyggelsespolitiske Topmøde 2026 finder sted hos Danica på Bernstorffsgade 40, 1577 København V.

For dem, der ikke har mulighed for at deltage fysisk, vil det være muligt at følge topmødet via livestream fra kl. 08.30–10.00.

Tilmeld dig her

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
48807535