Tilmeldingen til MedTech Forum 2025 er nu åben
Skal du med til en af Europas største og vigtigste konferencer for medicobranchen? Så tilmeld dig MedTech Forum 2025 med Early Bird-rabat.
Medicoindustrien er igen i år supporting partner, når MedTech Europe byder velkommen til MedTech Forum 2025.
Konferencen er en af Europas vigtigste på området for medicinsk udstyr og sætter fokus på centrale branchespecifikke udfordringer og trends, herunder bl.a. den forestående revision af MDR og IVDR, europæisk konkurrencekraft på medicoområdet, trenden på markedet for bæredygtige sundhedsteknologier og de kapacitetsudfordringer, der presser de europæiske sundhedsvæsner.
Dette års MedTech Forum afholdes d. 13.-15. maj 2025 i Lissabon i Portugal og samler som tidligere år centrale virksomhedsledere og stakeholders inden for den globale sundhedssektoren.
Som supporting partner har Medicoindustrien mulighed for at reklamere for konferencen, hvor der tilbydes Early Bird-priser frem til d. 21. marts 2025. Herefter kan adgang købes til normalpris. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.