Varsel om voldsomme stigninger i gebyrer for medicinsk udstyr

Sundhedsministeriet har sendt to bekendtgørelser om gebyrer for medicinsk udstyr for fabrikanter og distributører/importører i høring. Bekendtgørelserne lægger op til betragtelige stigninger.

Sundhedsministeriet har sendt to bekendtgørelser om gebyrer for medicinsk udstyr for fabrikanter og distributører/importører i høring. Bekendtgørelserne lægger op til ret betragtelige stigninger for begge kategorier af virksomheder; fabrikanter som distributører og importører. Det er Medicoindustriens opfattelse, at det er vigtigt at have en stærk dansk Lægemiddelstyrelse, der bl.a. kan varetage vigtig markedsovervågning af medicoområdet, og at man derfor delvist søger at øge ressourcerne hertil, og at disse delvist må hentes fra en mere omkostningsægte og rimelig gebyrmodel for  medico-virksomhederne.

Men Medicoindustrien er dog alvorligt bekymret over, at virksomhederne inden for life science-området i særlig grad skal holde for med hensyn til finansiering af deres relevante styrelse i forhold til de øvrige vækstbrancher. Endvidere mener vi, der skal indføres reel omkostningsægthed med hensyn til de virksomheder, som trækker mest på styrelsens ydelser.

Læs Medicoindustriens høringssvar samt debatindlæg bragt i Altinget.
 

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702