Vellykket bæredygtighedsworkshop for bedre grønne indkøb

Læs mere om dagen, hvor Medicoindustriens medlemmer og Regionernes Fællesindkøb, diskuterede udfordringer og løsninger på de barrierer og trade-offs, som findes ved bæredygtige indkøb i sundhedsvæsenet.

Bæredygtighedsspecialister fra henholdsvis Medicoindustriens medlemmer og Regionernes Fællesindkøb brugte torsdag d. 27. februar 2025 på at fordybe sig i, hvordan det danske sundhedsvæsen kommer til at gå en grønnere fremtid i møde med fokus på medicinsk udstyr og indkøb. 

Dette foregik ved en opdatering omkring den europæiske regulering på området fra et medicoteknisk perspektiv ved Sigrid Linher fra MedTech Europe samt de nordiske samarbejder, suppleret af Regionernes Fællesindkøb som gav en opdatering på implementering af strategien for Grønne Hospitaler.

Budskabet fra MedTech Europe var klart. Samarbejdet mellem indkøbere, leverandører og andre interessenter er essentielt for at komme videre med bæredygtige initiativer. Og særligt fokus mod energi ved produktion er et hovedfokus. hvilket også afspejlede sig i en af de workshops, som fandt sted i løbet af dagen. 

Gennem workshopformatet blev der sat fokus på fire konkrete bæredygtighedsområder med stor betydning for både leverandører og indkøbere. De fire workshopspor var:

Workshop I: CSRD, ESG-rapportering, data, dokumentation – hvordan udnytter vi data bedst muligt og får enderne til at mødes?
Workshop II: Kemi i produkter og hvordan kommer vi videre med udfasning af uønskede kemikalier?
Workshop III: Grønt leverandørsamarbejde med fokus på transport
Workshop IV: Krav til energiforbrug i produktionen

Erfaringerne fra workshoppen vil blive benyttet videre i Medicoindustriens samarbejde med Danske Regioner og det interne bæredygtighedsarbejde. Yderligere vil nogle af konklusionerne fra bæredygtighedsworkshoppen blive inddraget til det årlige seminar for indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr, der finder sted d. 19. og 20. marts 2025. 

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702
eto@medicoindustrien.dks billede
Emil Toudal
Konsulent, bæredygtighed og sundhedsøkonomi
-