Webinar om IPI og den praktiske betydning for medicovirksomheder

D. 19. august 2025 afholder Medicoindustrien i samarbejde med Jesper Fabricus, partner i Accura Advokatpartnerselskab, Webinar om IPI og dens praktiske betydning for medicovirksomheder.

EU valgte d. 2. juni 2025 at aktivere det Internationale Indkøbsinstrument (IPI) over for Kina. Det betyder bl.a., at kinesiske virksomheder ikke må byde direkte på offentlige udbud i EU på området for medicinsk udstyr. Foranstaltningerne trådte i kraft 30. juni 2025.

Foranstaltningerne vil som udgangspunkt have en varighed på fem år. Tiltaget rammer udbud på en samlet værdi på fem mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) eller mere og betyder, at kinesiske virksomheder ikke må byde direkte på offentlige udbud af denne størrelse i EU på området for medicinsk udstyr, der defineres i henhold til CPV-koderne 33100000-1 til 33199000-1.

Samtidig betyder initiativet, at maksimalt 50 pct. af kontraktens samlede værdi må udføres af kinesiske aktører eller bestå af færdige, kinesiske produkter. Tiltaget dækker derved ikke komponenter, men det færdiges produkts oprindelsesland, der som udgangspunkt defineres i henhold til toldkodekset.

Det er første gang IPI-foranstaltningerne tages i brug, og Medicoindustrien har fået mange spørgsmål om de mere praktiske implikationer af disse foranstaltninger. Derfor inviterer Medicoindustrien til webinar i samarbejde med advokat, Jesper Fabricus, partner i Accura Advokatpartnerselskab. Jesper vil redegøre for foranstaltningerne omfatning og hvad de helt konkret betyder for medicovirksomheder, der deltager i de omfattede udbud.

Webinaret finder sted d.19. august 2025 14:00 – 15:30. Tilmeld dig webinaret her

Læs mere om IPI-foranstaltningerne her 

Læs nyhed om, hvordan Europa-Kommissionen indledte undersøgelsen af, hvorvidt Europæiske virksomheder blev diskiminierede ved deltagelse i kinensiske offentlige udbud her

EU-Kommissionen har udarbejdet og udgivet en FAQ, der skal forsøge at give svar på spørgsmål, der måtte opstå i relation til ikrafttrædelsen af IPI. FAQ´en kan tilgås her: FAQ - IPI-foranstaltninger Kina
 

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702