Innovation, ny teknologi og værdibaserede indkøb
Fremtidens sundhedsvæsen skal tilbyde de bedste behandlinger til patienter landet over. Det kræver innovative behandlingstilgange og moderne medicinsk udstyr, der kan sikre korte behandlingsforløb, høj patientsikkerhed, og som aflaster det sundhedsfaglige personale, så der frigøres tid til kerneopgaverne.
Medicoindustrien arbejder for at sikre, at sundhedsvæsenet har de bedste betingelser for at indkøbe de mest innovative produkter, der kommer patienter og borgere til størst gavn. Det kræver imidlertid, at det bliver smidigere for virksomheder at afsætte værdiskabende produkter og services i Danmark.
I dag er det en kendsgerning, at kortsigtede besparelsesmål i indkøb samt etårige budgetter på regionalt- og kommunalt plan spænder ben for at prioritere de innovative behandlingsløsninger, da udviklings- og investeringsomkostningerne ofte vil falde i ét budgetår, mens gevinsterne ved indkøbet vil komme på sigt.
Det er derfor afgørende, at der skabes bedre betingelser for, at man i regioner og kommuner kan indkøbe de mest innovative sundhedsløsninger og moderne medicinsk udstyr, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv behandling samt understøtte et robust sundhedsvæsen over tid.
Dette er i øjeblikket mere aktuelt end nogensinde, da sundhedssystemet er alvorligt udfordret på ressourcer og kapacitet.Her tilbyder medicobranchen en lang række højteknologiske løsninger, der kan forbedre og effektivisere patientbehandlingen og dermed bidrage til et fremtidssikret sundhedsvæsen.
Se vores mærkesager på området for innovation og ny teknologi nedenfor:
Små 5 pct. af det samlede driftsbudget til sundhed går til indkøb af medicinsk udstyr. Indkøb af det rette medicinske udstyr kan skabe bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer, som vedrører langt større udgiftsposter i sundhedsvæsenet. Alligevel er indkøb af medicinsk udstyr ofte et område, der løbende underlægges besparelsesmål.
Det gælder også den seneste indkøbsstrategi for Danske Regioner for 2020-2025, der på indkøbsområdet indeholder besparelsesmålsætninger på 200 millioner kr. årligt.
Besparelsesmål i indkøb er uhensigtsmæssige, da de gør det svært for indkøbere at finde midler til de mest innovative løsninger, der vil kunne komme patienter til gavn gennem bedre og mere effektive behandlinger. Det er derfor vigtigt, at besparelsesmålene afskaffes, så det bliver muligt at investere i nye løsninger.
Medicoindustrien anbefaler, at den årlige besparelsesmålsætning på 200 millioner kr. årligt i regionernes fælles indkøbsstrategi for perioden 2020-2025 afskaffes.
Når det offentlige køber ind, foregår det ofte ud fra etårige budgetter i regioner og kommuner. Det betyder, at offentlige aktører har et klart incitament til at indkøbe de billigste produkter, da besparelsen vil blive tjent hjem i samme budgetår. Modsat vil dyrere og mere innovative løsninger ofte blive fravalgt, fordi de økonomiske gevinster ved indkøbet først vil opnås over en flerårig periode.
De etårige budgetter spænder således ben for indkøb af innovative løsninger, der ville kunne bidrage til en bedre behandling og frigive tid for sundhedspersonalet. Det er uhensigtsmæssigt, fordi sundhedsvæsenet på den måde går glip af de nye teknologier, som over tid kan være ressourcebesparende. Budgetter for indkøb bør derfor være flerårige.
Medicoindustrien anbefaler, at der laves flerårige budgetter i regioner og kommuner, da de nuværende étårige budgetrammer ikke understøtter et flerårigt investeringsperspektiv og derfor bremser optaget af ny teknologi og innovative behandlingsløsninger i sundhedsvæsenet.
Med sundhedsreformen fra 2024, blev der afsat 24 mia. kr. til en sundhedsfond, hvoraf de 22 mia. kr. over en tiårig periode skal sikre investeringer i vedligeholdelse og modernisering af de sygehuse, der trænger mest, og samtidig sikre et kvalitetsløft af apparaturer på de enkelte afdelinger.
Medicoindustrien støtter etableringen af en sundhedsfond, men den nuværende udformning af fondens formål kan betyde, at fondens midler alene allokeres til mursten og vedligehold af de nuværende sygehuse uden at sikre en teknologiopgradering. Det vil ikke fremtidssikre sundhedsvæsenet og heller ikke bidrage til en mere effektiv behandling.
Danske Regioner har igennem flere år agiteret for, at der mangler midler til teknologiinvesteringer og andet innovativt medicinsk udstyr, bl.a. i forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og Danske Regioner. Der er derfor behov for at allokere en stor del af fondsmidlerne direkte til apparaturer, sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr i sygehusvæsenet, så man sikrer, at det danske sundhedsvæsen er i stand til at foretage tidssvarende teknologiinvesteringer.
Medicoindustrien anbefaler, at en større andel af sundhedsfondens midler målrettet allokeres til teknologiinvesteringer i innovativt medicinsk udstyr, der kan sikre en tidssvarende teknologiunderstøttelse på tværs af landets sygehuse.
Manglen på hænder i sundhedsvæsenet er markant – og truer potentielt systemets sammenhængskraft. Danske Regioner har sammen med Dansk Industri foreslået at etablere en offentlig-privat fond, der over tid skal adressere en række af de strukturelle udfordringer på sundhedsområdet gennem investeringer i moderne medicinsk udstyr og innovative sundhedsløsninger, som kan afhjælpe manglen på hænder. Med fonden lægges der samtidig op til, at samarbejdet mellem private og offentlige aktører bør styrkes.
Det er en kendsgerning, at presset på sundhedsvæsenet kun stiger, mens medarbejderressourcerne ikke står mål med udfordringernes karakter. Derfor er det hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan en offentlig-privat fond kan være med til at løfte investeringerne i innovative sundhedsløsninger.
Medicoindustrien støtter visionen om at etablere en offentlig-privat fond, som det er foreslået af Danske Regioner og Dansk industri med henblik på at udvikle og skalere innovative løsninger og indkøb af ny teknologi, der kan afhjælpe manglen på hænder i sundhedsvæsenet. Medicoindustrien spiller ind i den konkrete udformning heraf.
Fremtidens sundhedsvæsen må skifte indkøbsstrategi. Det er nødvendigt at løfte innovationskraften for at tænke i nye, mere effektive og bedre behandlingsalternativer. Derfor arbejder Medicoindustrien tæt sammen med regionerne omkring udviklingen af principper og metoder for værdibaserede indkøb.
Værdibaserede indkøb betyder, at der foreligger en økonomisk totalbetragtning, som peger på, at det konkrete produkt eller løsning rummer langsigtede, tværgående økonomiske fordele at anvende, herunder bl.a. bidrager til øget behandlingskvalitet, færre genindlæggelser og større sammenhæng i det enkelte behandlingsforløb.
Det er derfor nødvendigt at komme i mål med modellen for værdibaserede indkøb og sikre, at flest mulige indkøb i sundhedsvæsenet bliver foretaget med udgangspunkt i værdibaserede betragtninger.
Medicoindustrien bakker op om, at der med Strategi for life science fra 2024 blev afsat 5,6 mio. kr. til at videreudvikle den datadrevne model for værdibaserede indkøb, der skal sikre, at modellen bliver færdigudviklet og i praksis bliver bragt i anvendelse i det danske sundhedsvæsen. Det har været en vigtig politisk målsætning for Medicoindustrien at sikre midler til modeludviklingen af modellen for værdibaserede indkøb.
Medicoindustrien anbefaler, at modellen for værdibaserede indkøb hurtigst muligt færdigudvikles, så indkøb efter værdibaserede principper kan udgøre en mere naturlig og dominerende del af offentlige indkøb af medicinsk udstyr.
Medicoindustrien anbefaler, at regionale indkøbere på landsplan undervises i metoden for værdibaserede indkøb, så læringen forankres i indkøbsadfærden fremover.
Klinikere anvender medicinsk udstyr i deres dagligdag. Det er derfor afgørende, at klinikerne inddrages i både forberedelsen og evalueringen af udbud af medicinsk udstyr. Herved kan man sikre, at alle væsentlige behov bliver indtænkt i udbuddene, og at der tages højde for driften på de afdelinger, hvor produkterne er en uundværlig del af såvel diagnosticering og behandling af patienter.
Igennem de seneste år har man imidlertid oplevet, at indkøb i stadig større grad centraliseres, ligesom den kliniske involvering tilsidesættes. Det betyder, at vigtige produktegenskaber overses, fordi indkøbsorganisationerne – og ikke klinikerne – definerer produktkrav og evaluerer tilbud.
Det er uhensigtsmæssigt. Og det er derfor afgørende, at klinikerne i stigende grad får mulighed for at deltage i indkøb og evaluering af medicinsk udstyr, således at indkøb foretages med afsæt i klinikernes faglige ekspertise.
Medicoindustrien anbefaler, at klinikerne skal være med til at definere kvalitetskriterierne i udbuddene, foretage vægtningen mellem kvalitet og pris og deltage i evalueringen af tilbuddene, så det endelige indkøb er baseret på den kliniske vurdering. Det kan eksempelvis ske gennem at opstille mål for den kliniske tilstedeværelse ved indkøb.
Medicoindustrien anbefaler, at der skabes incitamenter for, at ledende klinikerne kan deltage i de brugergrupper, der definerer kravspecifikationer for udbud, så udbudskriterier altid baseres på en faglig vurdering med afsæt i klinikernes behov.
Danmark er kendt for at tilbyde lave priser for medicinsk udstyr. Og selvom en lav prissætning som udgangspunkt kan virke befordrende for det offentliges brug af midler, kan kombinationen af et højt prispres og et lille marked risikere at betyde, at større spillere helt ser bort fra det danske marked. Konsekvensen vil være, at udbuddet af medicinsk udstyr ikke er tilstrækkelig højt, og at patienter derfor ikke kan tilbydes den bedst mulige behandling.
Derfor er det vigtigt at sikre en afbalanceret prissætning samt tilbyde attraktive forhold for leverandører omkring værdibaserede indkøb, optag af innovative løsninger samt udbud med mulighed for delleverancer, der kan fastholde globale spillere på det danske marked for medicinsk udstyr.
Medicoindustrien anbefaler, at man undgår et så markant prispres, at globale aktører ser bort fra det danske marked, samt at man fremmer det attraktivt innovationsmiljø for leverandører med mulighed for udbytterige kliniske samarbejder.
