Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi har et stort potentiale til at forbedre livskvalitet samt give større selvhjulpenhed og værdighed for borgere og patienter. Samtidigt giver velfærdsteknologi medarbejdere mere tid til nærvær, pleje og omsorg og bidrager dermed til et bedre arbejdsmiljø i pleje- og sundhedssektoren. Brug af velfærdsteknologi kan også muliggøre driftsmæssige og økonomiske gevinster i den offentlige sektor og styrke en bæredygtig velfærdsmodel med store muligheder for innovative danske virksomheder.
Velfærdsteknologiens rolle i ældrepleje, rehabilitering og hjemmebehandling er uomtvistelig, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at fremme og udbrede velfærdsteknologiske løsninger. Men for at velfærdsteknologi kan integreres effektivt og bæredygtigt i det danske sundhedssystem, er der flere centrale områder, der kræver opmærksomhed og handling.
Se vores mærkesager på området for velfærdsteknologi nedenfor:
En af de største udfordringer ved udbredelsen af velfærdsteknologi er behovet for langsigtede økonomiske investeringer. Mange velfærdsteknologier har potentiale til at spare penge på lang sigt ved at reducere behovet for fysisk pleje, hospitalsindlæggelser og forbedre patienternes selvstændighed. Det kræver dog en betydelig initial investering i teknologi, infrastruktur og uddannelse af personalet, hvilket ikke i tilstrækkelig grad finder sted i dag.
Medicoindustrien mener, at finansiering af velfærdsteknologi ikke kun bør baseres på kortsigtede budgetter, men at der også bør tages højde for de langsigtede gevinster og besparelser, når moderne velfærdsteknologiske løsninger købes ind. Dette kræver en mere helhedsorienteret tilgang til økonomi og finansiering, hvor besparelser og forbedringer på lang sigt bliver betragtet som en naturlig del af investeringen i velfærdsteknologi også på tværs af sektorer.
Udbredelsen af velfærdsteknologi kræver en klar forståelse af de juridiske rammer, som teknologiens anvendelse skal underlægges. Området er reguleret i både MDR (Medical Device Regulation) og GDPR (General Data Protection Regulation), og det er afgørende, at både udviklere og leverandører såvel som brugere i kommuner og regioner er opmærksomme på at overholde disse regler.
For at fremme innovation på området er det nødvendigt at afklare og harmonisere kravene, således at teknologierne kan udvikles og implementeres effektivt uden at løbe ind i juridiske komplikationer.
Medicoindustrien arbejder for, at lovgivningen ikke bliver en barriere for innovation, samtidig med at borgernes sikkerhed og ret til privatliv beskyttes. Derfor er det et centralt fokusområde at sikre en ens juridisk fortolkning af både GDPR, databehandlingsaftaler, fortolkninger ift. begrebet magtanvendelse, kunstig intelligens og MDR på tværs af kommuner, så fortolkningen af regler og regulering er ens på tværs af landet.
Moderne sundhedsteknologi kan forbedre behandlingsresultater, reducere omkostninger og øge livskvaliteten for brugerne. Der bør derfor iværksættes flere forskningstiltag og studier, der kan belyse de konkrete fordele ved velfærdsteknologi for derigennem at understøtte udrulningen af nye, innovative sundhedsløsninger
Medicoindustrien mener, at forskning og dokumentation af velfærdsteknologiernes effekt er et af flere midler til at styrke implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger, da det kan bidrage til at understøtte tilliden til teknologierne og virksomhederne bag samt give beslutningstagerne det nødvendige grundlag for at træffe informerede valg. Derfor bør offentlige forskningsinitiativer på det velfærdsteknologiske område styrkes.
Det er afgørende at sikre en sammenhængende og koordineret indsats ift. en styrket implementering af velfærdsteknologi på tværs af sundhedssektoren, hvilket kræver, at der eksisterer et forum for dialog på tværs af offentlige og private aktører.
Medicoindustrien anbefaler, at der etableres et nationalt råd for velfærdsteknologi, ligesom det eksempelvis kendes fra det nationale Life Science Råd, hvor Medicoindustrien også er repræsenteret. Et sådant råd kan etableres i forlængelse af Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, som i 2025 har udarbejdet syv konkrete anbefalinger til regeringens kommende nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi. Rådet vil kunne fungere som en vigtig instans, der arbejder på tværs af myndigheder, brancheforeninger, forskningsinstitutioner og teknologiudviklere for derigennem at sikre, at strategien for udbredelse af velfærdsteknologi føres ud i praksis. Konkret vil rådet kunne bidrage med anbefalinger til politiske beslutningstagere, fremme samarbejde om innovation og være en platform for at dele best practices. Et nationalt råd vil også kunne sikre, at implementeringen af velfærdsteknologi sker på en måde, der tager højde for både de teknologiske, juridiske og etiske udfordringer, der måtte opstå.
Som led i sundhedsreformen fra november 2024, blev det besluttet, at der skal indføres digitale rettigheder til borgere i det det danske samfund, så borgere bedst muligt understøttes digitalt i et mere nært sundhedsvæsen. På velfærdsteknologiområdet er det afgørende, at velfærdsteknologi på sigt bliver en rettighed, der sikrer lighed og værdighed, modsat situationen i dag, hvor det ikke er givet, at man som borger kan få den teknologiunderstøttelse, man efterspørger.
Medicoindustrien mener, at det skal være en rettighed for borgere at få den velfærdsteknologiunderstøttelse, man har behov for, og som muliggør et godt og værdigt liv, hvor man som borger i størst muligt omfang kan tage vare på sig selv. Det kræver, at adgangen til velfærdsteknologi bliver gjort til en rettighed. Det er Medicoindustriens anbefaling, at et nationalt råd for velfærdsteknologi, der også er et vigtigt ønske fra Medicoindustriens side, skal kunne bidrage til konkret at udforme anbefalinger hertil.
Mange gode erfaringer stopper i dag ved kommunegrænsen, hvilket kan hæmme skaleringen af de velfærdsteknologiske løsninger. Bl.a. er det en markant udfordring, at kommuner ofte gennemfører egne pilotprojekter på teknologi, der både kan være CE-mærket, men også allerede er velafprøvet andre steder i det danske sundhedsvæsen og den danske plejesektor. Som led i implementeringen af sundhedsreformen bør der være fokus på, at gode løsninger skaleres på tværs af kommuner, eksempelvis med udgangspunkt i de kommende sundhedsråd. Samtidig er det afgørende, at selve udbudsprocessen understøtter et levende og konkurrencepræget marked med mange leverandører.
Medicoindustrien mener, at der skal fokus på skalering på velfærdsteknologiområdet, samtidig med, at man bibeholder de decentrale elementer i indkøbsfunktionen af velfærdsteknologi. Ved større, fælles udbud er det Medicoindustriens anbefaling, at kommuner altid opdeler større udbud i delaftaler, hvilket skal bidrage til, at man sikrer et bredt udbud af produkter gennem øget konkurrence, ligesom mindre aktører også får adgang til det danske marked.
En anden vigtig udfordring ved udbredelsen af velfærdsteknologi er integrationen med eksisterende sundhedssystemer og IT-infrastruktur i kommuner og regioner. For at opnå den ønskede effekt skal velfærdsteknologier kunne kommunikere og samarbejde med de systemer, der allerede er på plads i plejehjem, hospitaler og andre sundhedsinstitutioner. Dette betyder, at der skal tages højde for interoperabilitet og datasamarbejde mellem de forskellige teknologiske løsninger. En teknologisk løsning, der ikke fungerer sammen med andre systemer, vil kun skabe yderligere administrative byrder og forsinke implementeringen. Det er derfor vigtigt at udvikle åbne og fleksible løsninger, som kan integreres effektivt i de eksisterende sundhedsstrukturer.
Medicoindustrien anbefaler, at man aktivt har fokus på at realisere potentialet i velfærdsteknologi til at skabe et mere effektivt og bæredygtigt pleje- og sundhedssystem. Men for at det skal lykkes, kræver det en koordineret indsats, hvor økonomiske, juridiske, faglige og etiske aspekter bliver taget i betragtning på tværs af hele systemet. Med etableringen af Digital Sundhed Danmark er de første skridt lagt lagt, men kun gennem et helhedsorienteret arbejde kan man sikre, at velfærdsteknologi forbliver en værdifuld ressource i fremtidens sundhedspleje.
