Medico virksomheders behandling af personoplysninger – juridiske og praktiske udfordringer
Du får et overblik over relevant databeskyttelsesret, herunder GDPR og særlovgivning, og hvordan reglerne anvendes i praksis særligt i forhold til udvikling, markedsføring, markedsovervågning og samarbejde
Formål og udbytte
Kurset fokuserer på de juridiske og praktiske udfordringer, som medico virksomheder står overfor ved behandling af personoplysninger. Deltagerne får et overblik over relevant databeskyttelsesret, herunder GDPR og særlovgivning, og får indsigt i, hvordan reglerne anvendes i praksis – særligt i forhold til udvikling, markedsføring, markedsovervågning og samarbejde i sektoren.
Indhold
På kurset gennemgås følgende områder:
- Kort introduktion til databeskyttelsesretten og særlovgivning for medicobranchen, inkl. status på EHDS og kommende regler pr. 1. juli 2025
- Udvikling af medicinsk udstyr: Dataansvar, fælles dataansvar, CRF vs. patientjournal, sikkerhedsforanstaltninger og GDPR-samtykke
- Markedsføring og viderebehandling: Algoritmetræning, datadeling med tredjemand og grænser for anvendelse til udenlandske myndigheder
- Markedsovervågning: Rammer for brug og opbevaring af personoplysninger, roller og ansvar, samt indberetning til relevante myndigheder
- Samarbejde og salg: Databehandling i klinisk praksis, samarbejder med hospitaler og universiteter
- Ejerskab til data og overdragelse til tredjemand
- Udvalgte sager og aktuelle spørgsmål
Målgruppe
Kurset henvender sig til medarbejdere i medico virksomheder, der arbejder med personoplysninger, herunder fx DPO'er, virksomhedsjurister, advokater og andre personer med ansvar for compliance samt projektledere involveret i udvikling, markedsføring og samarbejder med sundhedsvæsenet.
Undervisere
Emil Bjerrum, senioradvokat, Bech Bruun
Egil Husum, managing associate, Bech Bruun