Webinar: IPI og den praktiske betydning for medicovirksomheder

Mandag d. 2. juni 2025 stemte EU’s medlemslande for at aktivere det Internationale Indkøbsinstrument (IPI) over for Kina på området for medicinsk udstyr. IPI blev aktiveret som et resultat af, at Europa-Kommissionen i en omfattende undersøgelse har afdækket, hvordan europæiske medicovirksomheder forskelsbehandles på det kinesiske marked for medicinsk udstyr. 

Baggrund: 

IPI-foranstaltningerne trådte i kraft d. 30. juni 2025, og foranstaltningerne vil have en varighed på fem år. Tiltaget rammer udbud på en samlet værdi på fem mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) eller mere og betyder, at kinesiske virksomheder ikke må byde direkte på offentlige udbud af denne størrelse i EU på området for medicinsk udstyr, der defineres i henhold til CPV-koderne 33100000-1 til 33199000-1.  

Samtidig betyder initiativet, at maksimalt 50 pct. af kontraktens samlede værdi må udføres af kinesiske aktører eller bestå af færdige, kinesiske produkter. Tiltaget dækker derved ikke komponenter, men det færdiges produkts oprindelsesland, der som udgangspunkt defineres i henhold til toldkodekset. 

Det er op til de enkelte ordregivere at vurdere oprindelse og kontraktværdi. Til at hjælpe med dette har kommissionen udgivet en vejlednings med retningslinjer for at lette gennemførelsen af IPI-forordningen. 

Denne vejledning kan tilgås her Retningslinjer for at lette gennemførelsen af IPI-forordningen 

Derudover har EU-Kommissionen også udarbejdet og udgivet en FAQ, der skal forsøge at give svar på spørgsmål, der måtte opstå i relation til ikrafttrædelsen af IPI. FAQ´en kan tilgås her: FAQ - IPI-foranstaltninger Kina 

Medicoindustrien har naturligvis fået mange spørgsmål om de mere praktiske implikationer af disse foranstaltninger, og derfor inviterer vi til dette webinar i samarbejde med advokat og partner, Jesper Fabricus, Accura Advokatpartnerselskab, der vil hjælpe os med at forstå rækkevidden af foranstaltningerne og hvad de helt konkret betyder for medicovirksomheder, der deltager i de omfattede udbud. 

Target group 

Tilbudsgivere, der deltager i udbud af medicinsk udstyr med en kontraktværdi over 5 mio. euro annonceret efter 30. juni 2025.   

Program 

14:00-14:10 Velkommen og introduktion v/Lene Laursen, Vicedirektør i Medicoindustrien 

14:10-14:55 IPI-foranstaltningerne og deres konsekvenser for udbud af medicinsk udstyr i Danmark v/Jesper Fabricius, advokat og partner i Accura Advokatpartnerselskab 

14:55-15.25 Q&A  

15:25-15:30 Afslutning v Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien 
 

 

Indtast et "Purchase order number" hvis din virksomhed forlanger det på fakturaen.

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702