Webinar: IPI og den praktiske betydning for medicovirksomheder

Mandag d. 2. juni 2025 stemte EU’s medlemslande for at aktivere det Internationale Indkøbsinstrument (IPI) over for Kina på området for medicinsk udstyr. IPI blev aktiveret som et resultat af, at Europa-Kommissionen i en omfattende undersøgelse har afdækket, hvordan europæiske medicovirksomheder forskelsbehandles på det kinesiske marked for medicinsk udstyr. 

Baggrund

Mandag d. 2. juni 2025 stemte EU’s medlemslande for at aktivere det Internationale Indkøbsinstrument (IPI) over for Kina på området for medicinsk udstyr. IPI blev aktiveret som et resultat af, at Europa-Kommissionen i en omfattende undersøgelse har afdækket, hvordan europæiske medicovirksomheder forskelsbehandles på det kinesiske marked for medicinsk udstyr. IPI-foranstaltningerne trådte i kraft d. 30. juni 2025, og foranstaltningerne vil have en varighed på fem år. Tiltaget rammer udbud på en samlet værdi på fem mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) eller mere og betyder, at kinesiske virksomheder ikke må byde direkte på offentlige udbud af denne størrelse i EU på området for medicinsk udstyr, der defineres i henhold til CPV-koderne 33100000-1 til 33199000-1. Samtidig betyder initiativet, at maksimalt 50 pct. af kontraktens samlede værdi må udføres af kinesiske aktører eller bestå af færdige, kinesiske produkter. Tiltaget dækker derved ikke komponenter, men det færdiges produkts oprindelsesland, der som udgangspunkt defineres i henhold til toldkodekset. Foranstaltningernes praktiske implementering og forståelse er vanskelige, bl.a. fordi der er tale om handelspolitik og ikke udbudsret, men alligevel skal foranstaltningerne jo tolkes i en udbudskontekst. EU-Kommissionen udarbejdede en FAQ umiddelbart ved foranstaltningernes ikrafttræden sommeren 2025, men denne er desværre endnu ikke opdateret, selvom EU-Kommissionen har modtaget mange spørgsmål til hvordan foranstaltningerne skal tolkes. Medicoindustrien har heldigvis fået tilsagn fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at deltage på dette webinar og forsøge at komme et spadestik dybere i forståelsen af IPI foranstaltningernes implikationer på de udbud vi mødes med i medicobranchen. IPI-foranstaltningen er handelspolitik, men skal tolkes og anvendes i overensstemmelse med udbudsreglerne. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo er myndighed i forhold til udbudsreglerne, så har man venligt stillet sig til rådighed for sparring med branchen. 

Målgruppe 

Tilbudsgivere, der deltager i større udbud af medicinsk udstyr annonceret efter 30. juni 2025.   

Program 

14:30-14:40  Velkommen og introduktion v/Lene Laursen, Vicedirektør i Medicoindustrien
14:40-15:10   IPI-foranstaltningerne og deres konsekvenser for udbud af medicinsk udstyr i Danmark v/Laura Svaneklink, Teamleder, og Britt Andreasen, Chefkonsulent, Center for Offentig Konkurrence, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
15:10-15.55   Q&A
15:55-16:00   Afslutning v Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien

Indtast et "Purchase order number" hvis din virksomhed forlanger det på fakturaen.

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702