Introduktion til medicobranchen

"Det fungerer rigtig godt, at der bliver gennemgået så mange forskellige områder indenfor medicobranchen - det giver et rigtig fint fundament og forståelse for branchen" Deltager forår 2018

Målgruppe
Kurset henvender sig bredt til medarbejdere i medicoindustrien, der har brug for indsigt i branchen og en forståelse for de metoder, relationer og lovkrav, der er essentielle for branchen. Kurset er specielt velegnet til at skabe overblik over branchen for nye medarbejdere.
  
Indhold 
Kurset indledes med en generel introduktion til branchen og dens organisationer. Herefter vil kurset være opbygget med udgangspunkt i patienten, udvikling og produktion samt salg af medicinsk udstyr.
 
Patienten

  • Deltagerne bliver introduceret til anatomi og fysiologi. Derefter gives et indblik i, hvordan man gennemfører markedsanalyser og derved opnår viden om og forståelse for patientens behov.

 
Udvikling og produktion 

  • Der bliver givet en oversigt over EU's godkendelsesregler for medicinsk udstyr samt  kvalitetsstyring, og hvorfor det er nødvendigt i så høj grad at dokumentere og registrere. Problemstillinger ved udvikling af medicinsk udstyr belyses ved at give deltagerne indblik i risikoanalyse, biosikkerhed og materialevalg ved hjælp af praktiske eksempler. 

 
Der vil blive gennemgået forskellige problemstillinger i forbindelse med produktion af medicinsk udstyr, herunder miljøstyring og miljølovgivning. Krav til hygiejne hos såvel personale som lokaler og udstyr, og præsentation af sterilisationsprocesser vil indgå i programmet.
 
Hvordan gennemføres kliniske afprøvninger, når medicinsk udstyr skal afprøves på patienter? Der bliver fortalt om det danske sundhedssystem, og hvordan det er opbygget. Kurset afsluttes med et overblik over de regler, der gælder for salg og markedsføring af medicinsk udstyr i Danmark, herunder også en introduktion til EU´s udbudsregler og købe- og aftaleloven.
 
Undervisere
Undervisningen varetages af en række fagfolk fra branchen, der hver især giver indlæg om deres faglige område.

"Undervisere var gode og kompetente til at formidle indholdet i deres indlæg"

"Engageret undervisere, spændende og gode diskussioner. God kaffe og rigtig god frokost"

"Fyldigt, klart indhold og gode foredragsholdere"

"Gode, kompetente forelæsere, der var gode til at gøre undervisningen interaktiv og levende"

"Spændende undervisning. Godt med gruppearbejde"

"Spændende foredrag og forelæsere. Godt at få kendskab til flere dele af Medical Industrien fremfor kun den afdeling jeg arbejder i"

Deltagere, forår 2019

Indtast et "Purchase order number" hvis din virksomhed forlanger det på fakturaen.

Kontakt

mp@medicoindustrien.dks billede
Morten Petersen
Uddannelseskonsulent
49184703