Introduktion til UDI (Unique Device Identification) - Identifikation og mærkning af medicinsk udstyr

Målgruppen for kurset er primært medarbejdere, der beskæftiger sig med logistiske processer inden for fx mærkning, pakning, kvalitet, produktion, indkøb, grafik, lager, regulatoriske områder o.lign.

Introduktion                                                                                                                                  
Patientsikkerhed i forbindelse med medicinsk udstyr er gennem de senere år kommet på myndighedernes agenda over hele verden fra EU, USA og Rusland til Kina og Australien.

EU-kommissionens forordning for medicinsk udstyr og IVD omfatter øgede krav til unik identifikation og mærkning af medicinsk udstyr. Formålet er at styrke patientsikkerheden ved at sikre bedre markedsovervågning, bedre sporing af produkter, bedre registrering af utilsigtede hændelser m.m. Disse identifikations- og mærkningskrav, som betegnes Unique Device Identification (UDI), omfatter identifikation og mærkning af medicinsk udstyr, samt krav om stamdatainformation om udstyr, som skal leveres elektronisk til myndigheder.  Dermed stiller UDI krav til producenter af medicinsk udstyr.

Formålet med kurset er at give deltagerne en fuld forståelse af og overblik over de krav og elementer, der indgår i EU-kommissionens forordning for medicinsk udstyr omkring UDI og øvrige myndigheders (herunder FDA) tilsvarende tiltag.

Målgruppe
Målgruppen for kurset er primært medarbejdere, der beskæftiger sig med logistiske processer inden for fx mærkning, pakning, kvalitet, produktion, indkøb, grafik, lager, regulatoriske områder o.lign.

Indhold og udbytte
Kurset giver deltageren indblik i GS1 Standarder, der bruges til UDI (Unique Device Identification) for medicinsk udstyr. Kurset berører emner som:

  • Lovkrav om UDI
  • Anvendelse af UDI, herunder stamdata
  • Tildeling og opbygning af unik identifikation og pakkehierarki
  • Opbygning og anvendelse af stregkodesymboler

Undervisere
Jesper Kervin Franke, GS1 Denmark
Camilla Aabye Hansen, GS1 Denmark

"Det gav god basal viden og gode hints"

"Gav et rigtig godt overblik"

"Godt kursusmateriale. Undervisernes villighed til at adressere specifikke emner som jeg bad om at få diskuteret. Meget relevant for mine ansvarsområder så der var ikke meget spildtid for mig"

Deltagere, efterår 2020

                                                 

Det er ikke muligt at tilmelde sig dette arrangement i øjeblikket

Kontakt

mp@medicoindustrien.dks billede
Morten Petersen
Uddannelseskonsulent
49184703