Derfor er det afgørende, at klinikerne inddrages i både forberedelsen og evalueringen af udbuddene. Det sikrer at alle væsentlige behov bliver indtænkt i udbuddet, og at der tages højde for driften på de afdelinger, hvor produkterne indgår i diagnosticeringen og behandlingen af patienterne.

Udover at være til gavn for patienterne, er det også klinikerne, der kan være med til at sikre en mere værdibaseret tilgang til indkøb, fordi de kender produkternes konkrete funktion og værdiskabelse i det kliniske arbejde.

Et eksempel er indkøb af de billigst mulige operationshandsker, hvor klinikerne er nødt til at tage to par på ad gangen, hvorved den billige handske ender med at være den dyreste. Det kræver nærhed på den kliniske hverdag at opdage selv små problemer som dette.

Medicoindustrien oplever i stigende grad, at den øgede centralisering af indkøbene har tendens til at tilsidesætte de sundhedsfaglige behandlere. Det betyder at vigtige produktegenskaber overses, når indkøbsorganisationer definerer de krav, som de udbudte produkter skal leve op til, samt når de indkomne tilbud evalueres. Klinikerne skal derfor deltage i indkøbene for at skabe medejerskab over processen og for at styrke evidensen i forbindelse med ibrugtagningen af innovative produkter.

De sundhedsfaglige krav til produkterne kommer desværre ofte i anden række og pris vægtes højere. Denne tendens er bl.a. intensiveret af, at de offentlige indkøb af medicinsk udstyr centraliseres og dermed løsrives fra den lokale dialog, der tidligere dannede et mere udbredt grundlag for formulering af udbud og valg af udstyr.