Baggrund

Neden for følger Medicoindustriens anbefalinger i forhold til centrale områder i den ny lov:

• Bedre dialog
• Lempeligere tidsfrister
• Øget gennemsigtighed
• Øget fleksibilitet

Bedre dialog
Særligt dialogen inden udbudsmateriale og kravspecifikationer færdiggøres, er vigtig for branchen. Muligheden for, at markedet kan være med til at kvalificere udbudsmaterialet, er en fordel for både indkøber og leverandør. Den nye udbudslov præciserer muligheden for at have en dialog.

Lempeligere tidsfrister
Udbudsloven opstiller væsentlig kortere tidsfrister for anmodninger om deltagelse i et udbud og indgivelse af tilbud, end de tidligere regler gav mulighed for. Hvis ordregiver har indgivet en periodisk vejledende forhåndsmeddelelse og sørger for at benytte elektronisk kommunikation under udbuddets forløb, kan tilbudsfristen for et offentligt udbud forkortes helt ned til 15 kalenderdage. Heldigvis fremgår det dog også af udbudsloven, at ordregiver er forpligtet til at fastsætte ”passende” tidsfrister.

Øget gennemsigtighed
Tidligere adgang til udbudsmateriale
Øget gennemsigtighed tilvejebringes bl.a. via den pligt ordregiver fremover har til at offentliggøre udbudsmaterialet samtidigt med at udbuddet annonceres. Dette får størst betydning for udbudsformen ”begrænset udbud”, hvor man som leverandør nu vil få klar viden om det forestående indkøb, allerede inden leverandør anmoder om at blive prækvalificeret. Hermed opnås et bedre beslutningsgrundlag for at vurdere, om man vil deltage i udbuddet, og det giver bedre tid til at forberede sit tilbud, hvilket også kommer ordregiver til gavn. Medicoindustrien hilser denne ændring af reglerne meget velkommen.

Øget fleksibilitet
Udbud efter forhandling og konkurrencepræget dialog
Udbudsformerne ”udbud efter forhandling” og ”konkurrencepræget dialog” er gjort mere tilgængelige. Da dialog er vigtigt, er det umiddelbart en fordel for tilbudsgivere, at man via forhandlingsrunder får mulighed for at have en dialog med ordregiver.

Der er imidlertid to ulemper:

1. Der vil være tilbudsgivere, der anvender mange penge og lang tid på at deltage i forhandlingsrunder uden at vinde en kontrakt.

2. Da adgangen til at forhandle ikke omfatter forhandling vedrørende minimumskrav, er der risiko for, at mange udbud vil blive annulleret. 

Funktionalitet frem for tekniske specifikationer
Kravspecifikationer udarbejdes typisk på baggrund af det udstyr ordregiver allerede kender og anvender, og ofte baseres efterspørgslen på eksisterende udstyrs produktkarakteristika. Kravspecifikationer bliver dermed tilbageskuende i natur, og kommer – ofte ubevidst – til at stille sig i vejen for nye teknologier.

Medicoindustrien anbefaler

• Bedre dialog: At ordregivere vil bruge de dialogværktøjer, som loven giver mulighed for. Såvel i god tid inden, som under og efter offentliggørelse af udbuddet.

• Lempelige tidsfrister: At ordregiver undlader at forfalde til udelukkende at benytte udbudslovens minimumsfrister. Der bør skeles til kompleksiteten i udbuddet og tages hensyn til, at også tilbudsgivere holder juleog sommerferie.

• Øget gennemsigtighed: At ordregiver fremover vil følge forpligtelsen til at angive den evalueringsmetode, der konkret vil blive anvendt i udbuddet. Hidtil har leverandører opnået kendskab til vægtningen af de delkriterier, der indgår i evalueringen, men ikke til selve den metode, som ordregiver vil anvende. At ordregiver vil bruge bestemmelsen i den ånd, den er tiltænkt, og skabe en mere gennemsigtig evaluering ved at offentliggøre det regneark, der anvendes ved evalueringen.
• Øget fleksibilitet: At ordregiver ved annonceringen af ”udbud efter forhandling” og ”konkurrencepræget dialog” begrænser sig til at formulere få, funktionelt betingede krav, for således at lade flest mulige elementer af tilbuddene åbne for forhandling. At ordregivere i højere grad efterspørger funktionalitet i form af resultatog effektmål, end detaljerede krav til produktegenskaber.