Tirsdag d. 7. november 2023 præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) på vegne af SVM-regeringen dens nye 2030-plan, der fastsætter de generelle rammer for finanspolitikken frem mod 2030.

I det 254-sider lange dokument understreges det, at den danske life science-branche er afgørende, både i forhold til at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen samt i forhold til at agere vækstkatalysator for den danske økonomi i de kommende år. I planen påpeger regeringen, at ny teknologi og digitalisering kan få store dele af sundhedsvæsenet til at forandre sig, herunder en stigning i produktiviteten, en bedre brug af ressourcerne og en bedre behandling.

Den erkendelse er helt central, og i regeringens 2030-plan er der også gjort plads til både en ny strategi for life science, en iværksætterstrategi samt en strategi for et stærkt dansk erhvervsliv i en ny geopolitisk virkelighed – alle elementer, der er af stor betydning for medicobranchen.

En af regeringens udvalgte prioriteringer på sundhedsområdet er planen om en sundhedsfond, hvor der i den kommende fremtid vil blive fremlagt et forslag til etableringen af en ny sundhedsfond. Sundhedsfonden skal benyttes til at finansiere indkøb af innovativ teknologi samt fremme digitaliseringen i sundhedsvæsenet.

Medicoindustrien har i lang tid været fortaler for etableringen af en sundhedsfond, og hilser derfor regeringens udmelding velkommen, der også flugter med indholdet i SVM-regeringens regeringsgrundlag. Når man ser, at presset på sundhedsvæsenet kun stiger, og at medarbejderressourcerne ikke står mål med udfordringernes karakter, så vil en sundhedsfond være en saltvandsindsprøjtning til sundhedsvæsenet, både i forhold arbejdskraftsmanglen og kapacitetsudfordringerne.

Centraliseret indkøb er ikke vejen frem
Regeringens udspil sætter også fokus på centraliseret indkøb. Medicoindustrien ser imidlertid her med stor bekymring på det punkt, idet centraliseret indkøb næppe vil give anledning til skalafordele for danske indkøbere grundet markedets beskedne størrelse i Europa og det eksisterende prispres i udbud. Derimod bør indkøberansvaret fortsat placeres i de enkelte regioner og ikke udrulles som centraliseret indkøb af hensyn til bl.a. risikoen for monopoldannelse og udeblevne innovative indkøb. Ved at bevare indkøberansvaret i de enkelte regioner fastholdes nærheden til de kliniske miljøer som er helt nødvendigt for at differentiere indkøb afhængig af bl.a. specialisering og patientsammensætning. Og det er en klar forudsætning for at kunne foretage indkøb efter sundhedsøkonomiske principper, at der tages hensyn til de regionale forskelle.

Danmarks fortsatte styrkeposition i en ny geopolitisk virkelighed
2030-planen understreger også, at dansk erhvervsliv står over for usikkerheder, der er blevet større i de seneste år, særligt ifm. Ruslands krig i Ukraine.  Sådanne begivenheder har skabt en verden, hvor geopolitik og protektionisme spiler en stadig større rolle i den globale arena.  Og den nye geopolitiske virkelighed rammer også den danske medicobranche, som har et globalt scope både i forhold til forskning, udvikling, produktion og afsætning. Selvom den danske life science-branche i dag er en styrkeposition globalt set, så kræver den position alligevel, at rammevilkårene hele tiden forbedres og bygges videre på.

Her er det helt afgørende at udbygge Danmarks styrkeposition indenfor forskning og udvikling, og i 2030-planen fremgår det også, at regeringen vil prioritere et forhøjet F&U-fradrag. Et F&U-fradrag på 130 pct. har dog længe været en politisk målsætning, uden at det har medført en egentlig vedtagelse, hvorfor fradraget for nuværende er tilbage ved 108 pct. Det er både kritisabelt og problematisk, fordi det skaber usikkerhed om rammerne for investeringer i forskning og udvikling, hvor dansk life science i dag står for over en tredjedel af alle private forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Medicoindustrien så derfor gerne, at der i regeringens 2030-plan var mere ambitiøse takter til dette punkt, med en mere konkret politisk udmelding i forhold til både finansieringen af F&U-fradraget samt ift. loftet på F&U-fradraget, som i dag bremser for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Medicoindustrien anbefaler derfor, at finansieringen til F&U-fradraget findes inden for meget kort tid, at der arbejdes konkret på en fjernelse af loftet for fradraget, samt at en mulig forhøjelse ikke sker på bekostning af allerede eksisterende erhvervsstøtteordninger. 

Økonomi og sundhed er tæt forbundet
Regeringen lufter i dokumentet også planen om at nedsætte et nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene. Medicoindustrien er enig med regeringen om, at økonomi og sundhed hænger tæt sammen, og at der brug for at styrke beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik på sundhedsområdet. Af den grund spiller sundhedsøkonomiske analyser en vigtig rolle. Medicoindustrien så dog derfor snarere, at der blev oprettet et uafhængigt organ, ”Det Sundhedsøkonomiske Råd”, som kan levere sundhedsøkonomiske analyser omkring, hvordan sundhedsinvesteringer spiller sammen med de bredere samfundsøkonomiske perspektiver, herunder hvordan de dynamiske effekter ser ud for konkrete sundhedsinvesteringer på tværs af en lang række sygdomsområder.
 
Fokus på skalering af digitale løsninger
Endvidere lægger regeringen op til, at der i fremtiden skal ske en bedre udnyttelse og implementering af digitale sundhedsløsninger, som kan frigøre tid og ressourcer til kerneopgaver i sundhedsvæsnet og ældreplejen. I den forbindelse har regeringen, Kommunernes Landsforeningen og Danske Regioner i aftalen om kommunernes og regionernes økonomi for 2024 afsat 500 mio. kr., som i årene 2023-2028 skal styrke optaget af ny teknologi, it-infrastruktur og udstyr i sundhedsvæsnet. Midlerne skal gå til at udbrede den digitale kontakt i sundhedsvæsnet med fokus på konsultationer, behandling, opfølgning, pleje og genoptræning i eget hjem.

Som en del af aftalen om regionernes og kommunernes økonomi 2023 blev der igangsat en 10-årsplan, der løbende skal anbefale og støtte udbredelsen af ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor. Allerede i indeværende år 2023 er der blev afsat midler til en række initiativer bl.a. indenfor diagnostik, som både bidrager til at frigøre hænder i sundhedsvæsnet og øger kvaliteten for patienterne.

Regeringens fokus på at skalere brugen af digitale sundhedsløsninger falder i god jord hos Medicoindustrien, som længe har skabt politisk opmærksomhed omkring de arbejdskraftsbesparende effekter af investeringer i digitalt medicinsk udstyr. Medicobranchen er en væsentlig medspiller for at accelerere digitaliseringen på sygehusene og i hjemmebehandlingen, og derfor finder Medicoindustrien det positivt, at 2030-planen fremhæver gevinsterne ved et øget optag af digitale sundhedsløsninger.
 
Fremtidens velfærd skal bygges med frihed under ansvar
Endeligt sætter regeringen fokus på nedbringelsen af bureaukrati og administration i 2030-planen under overskriften ’Frisættelse af den offentlige sektor’.  Regeringen mener, ’at en grundlæggende forandring kræver tillid og et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og millimeterdemokrati. Det kan mindske regulering og kontrol, så der kommer mere tid til kerneopgaven og mere plads til lokale valg og prioriteringer. Derfor vil regeringen fastholde få centrale hegnspæle på velfærdsområderne og samtidig værne om det frie valg. Dette kan lyde lovende i forhold til Medicoindustriens store fokus på tildeling af hjælpemidler og den ulykkelige kastebold-situation, som mange borgere befinder sig i, i deres kamp for at få tildelt det hjælpemiddel, som er det bedst egnede for dem i deres livssituation – og som utallige undersøgelser dokumenterer, også er det bedste for samfundsøkonomien på den lange bane. Samtidig har Medicoindustrien fokus på, at helt centrale opgaver, som at borgeren ved visitationen har krav på en individuel og konkret vurdering, fastholdes, og ikke saneres væk som et eksempel på unødigt bureaukrati.
 
Tilfredshed i medicobranchen med 2030-planen
Regeringens 2030-plan er samlet set positiv for medicobranchen og stemmer overens med en række af de prioriteter, som Medicoindustrien arbejder for, bl.a. i forhold til den kommende Strategi for life science. Dog er det afgørende, at F&U-fradraget på 130 pct. færdigbehandles, samt at de nuværende decentrale indkøbsstrukturer bevares for at kunne sikre stærke rammevilkår for medicobranchen i fremtiden. Medicoindustrien ser frem til det videre arbejde bl.a. med input til de mangler som Medicoindustrien har udpenslet her og som vil foregå i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende Strategi for life science, men også de kommende anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen.

Læs regeringens 2030-plan "Danmark rustet til fremtiden" her