Adgang til markedet
På det danske marked afsætter medicovirksomheder primært til det offentlige, da Danmark har et offentligt sundhedsvæsen, mens det private marked for sundhedsydelser i Danmark er begrænset. Derfor er relationen mellem offentlige sundhedsaktører og den danske medicobranche særlig vigtig.
Når det offentlige handler ind, sker det gennem offentlige udbud. Derfor er de rigtige mekanismer omkring udbud et af de væsentligste rammevilkår for den danske medicobranche, der har behov for at kunne afsætte innovative sundhedsløsninger til hjemmemarkedet til gavn for såvel patienter som sundhedsprofessionelle.
Ligeledes er det afgørende, at man fra offentlig side sikrer dialog ved indkøb, opdeling i delaftaler, estimater for forbrug samt forpligtende indkøb, så det er attraktivt for medicovirksomheder at agere på det danske marked. Det er nemlig en forudsætning for et stærkt og moderne sundhedsvæsen.
Se vores mærkesager på området for market access nedenfor:
Dialog ved udbud på området for medicinsk udstyr er en forudsætning for, at offentlige indkøb kan bidrage til et mere moderne og fremtidssikret sundhedsvæsen gennem at prioritere innovative og moderne sundhedsteknologier.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget leverandørerne bliver involveret ved offentlige udbud i dag. I nogle tilfælde er dialogen baseret på høringer af kravspecifikationer og informationsmøder. I andre tilfælde er dialogen begrænset og hindrer derfor, at information om nye produkter når frem til ordregiveren.
Manglende dialog er en markant udfordring i dagligdagen for mange medicoaktører og står i klar modsætning til de muligheder, der forefindes i udbudslovgivningen omat tage en indledende markedsdialog eller gennemføre udbud med forhandling, hvor dialogen netop er i højsædet.
Derfor er det vigtigt, at man fra offentlig side i større grad tilstræber en øget dialog ved udbud på området for medicinsk udstyr. Det kan nemlig bidrage til en smidigere udbudsproces, sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel samt muliggøre mere korrekte estimater omkring leverancer.
Medicoindustrien anbefaler, at der altid etableres en grundig dialog med markedet ved udbud på området for medicinsk udstyr, da det altid vil være en gevinst for ordregivere at blive informeret om nye produkter samt at forstå markedets input til kravspecifikationer.
I mange tilfælde indkøbes medicinsk udstyr decentralt i det danske sundhedsvæsen, hvilket skaber gode betingelser for optag af innovative sundhedsteknologiske løsninger, der passer til de lokale kliniske behov. Samtidig bidrager et decentralt indkøbssystem til, at mange leverandører af medicinsk udstyr kan sameksistere på det danske marked, hvilket har enorm betydning for, at patienter får den mest moderne og patientsikre teknologiunderstøttelse. Et decentralt indkøbssystem er således en forudsætning for et moderne sundhedsvæsen.
Både kommuner og regioner udbyder dog i stigende grad medicinsk udstyr i større fællesindkøb, der nogle gange omfatter hele Danmark. Centrale indkøb er en stor udfordring for konkurrencen på markedet for medicinsk udstyr og udgør en markant risiko for monopoldannelse, idet man ved en central indkøbsfunktion utilsigtet kan komme til at lukke af for et marked for bestandigt, hvis en produktgruppe slås sammen og udbydes som én samlet aftale.
Ved centrale indkøb er det derfor helt afgørende, at man har blik for at understøtte et konkurrencepræget marked, eksempelvis gennem at opdele større udbud i delaftaler.
Medicoindustrien anbefaler, at man bibeholder de decentrale elementer i indkøbsfunktionen af medicinsk udstyr i det danske sundhedsvæsen, som i dag er organiseret i de enkelte regioiner. Ved større, fælles udbud er det Medicoindustriens anbefaling, at kommuner og regioner altid opdeler større udbud i delaftaler. På den måde sikrer man, at ordregiver får et bredt udbud af produkter gennem øget konkurrence på markedet, ligesom mindre leverandører får mulighed for at byde ind med nyt, innovativt ogspecialiseret udstyr, der kommer patienter og klinikere til gavn.
I dag foretages næsten alle offentlige udbud via ikke-forpligtende rammeaftaler, hvor der er angivet et anslået forbrug for den tidsperiode, som rammeaftalen løber i. En tildelt rammeaftale er således alene en ’license to sell’ og garanterer derfor ikke noget salg.
Samtidig hviler det anslåede forbrug alene på en vurdering af det historiske forbrug, som ganske ofte er misvisende som grundlag for estimater. Det er problematisk, da det for virksomheder er afgørende at kende kontraktens volumen. Den viden er nemlig en forudsætning for at kunne lave et retvisende forecast overfor underleverandører i værdikæden med henblik på at kunne give en skarp, konkurrencedygtig pris i udbuddet.
Der er derfor behov for, at man i stigende grad indfører forpligtende indkøb ved udbud, så leverandører af medicinsk udstyr er garanteret afsætning af deres produkter, hvis de tildeles en ordre. Det vil samtidig sikre stabile leverancer af kritisk medicinsk udstyr i tider, hvor forsyningskæderne er hårdt presset, samt bedre priser på de enkelte produkter, fordi man kender den faktuelle volumen på ordren.
Medicoindustrien anbefaler, at de offentlige ordregivere i højere grad end i dag udbyder forpligtende aftaler i stedet for rammeaftaler uden nogen garanteret minimumsvolumen.
Medicovirksomheder kan i dag have svært ved at få retvisende estimater på de offentlige myndigheders forbrug af medicinsk udstyr. Det gør det vanskeligt at lave de rigtige forecast, der kan sikre, at produkter leveres inden for den aftalte tidsramme.
Det er derfor afgørende, at ordregiverne i større omfang end i dag bidrager med aktuelle realtidsdata for forbrug af medicinsk udstyr og udarbejder konkrete estimater for forventet aktivitet i sundhedsvæsenet, så det er muligt for den enkelte virksomhed at leve op til de gældende leveringsforpligtelser.
Medicoindustrien anbefaler, at ordregiver stiller realtidsdata for forbrug til rådighed for leverandører af medicinsk udstyr og samtidig bestræber sig på at udarbejde konkrete estimater for den forventede aktivitet i sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for, at medicobranchen kan levere produkter inden for den aftalte tidsramme.
De danske regioner har i de seneste år indført kontraktkrav i udbuddene vedrørende Corporate Social Responsability, CSR, som supplement til de krav om overholdelse af ILO-konventioner om arbejdstagerrettigheder, der allerede indgår i udbuddene.
Kravene går bl.a. ud på, at ordregiver skal kunne foretage uanmeldte inspektioner hos leverandøren i alle led af værdikæden for at kunne verificere, om leverandøren lever op til de stillede krav. Et andet element er et såkaldt selvevalueringsskema, som vindende leverandørerskal udfylde ved kontraktindgåelsen og som skal opdateres løbende, hvor leverandørerne skal beskrive sit arbejde med CSR-forhold i sin virksomhed og tilbage i værdikæden.
Medicoindustriens medlemmer arbejder aktivt med CSR internt i virksomhederne, og Medicoindustrien støtter således op om dette felt som et vigtigt og centralt indsatsområde.
Imidlertid er det tilsvarende vigtigt, at der i udbuddenes kontrakter stilles afbalancerede krav. Eksempelvis er det ofte ikke muligt at give udefrakommende adgang til produktionsfaciliteter uden varsel, både af hensyn til krav om renrum og af hensyn til at undgå industrispionage.
Ønsket om at gå tilbage i mange led giver også udfordringer, såfremt leverandøren er distributør af mange produkter, eller hvor produkterne består af mange forskellige stykker udstyr, f.eks. system- og procedurepakker.
Medicoindustrien anbefaler, at ordregiver i udbuddene kræver en bekræftelse på, at leverandøren har tilsluttet sig internationalt anerkendte standarder for CSR-arbejdet som f.eks. UN Global Compact eller OECD’s retningslinjer, men at man samtidig stiler afbalancerede krav, som det i praksis er muligt for branchen at efterleve.
Udbudsloven indeholder forskellige fleksible udbudsformer såsom innovationspartnerskaber, konkurrencepræget dialog og udbud efter forhandling.
Udbud efter forhandling er taget i anvendelse i det regionale indkøb, men innovationspartnerskaber har endnu ikke været afprøvet indenfor indkøb af medicinsk udstyr.
Et innovationssamarbejde, hvor offentlige og private aktører sammen innoverer eksempelvis en ny behandlingsmetode, rejser ofte spørgsmålet om, hvordan parterne kan sikre, at samarbejdet også kommer til at omfatte en reel implementering af den nye løsning hos ordregiver.
Her er innovationspartnerskaber en mere fleksibel udbudsform til fremme af innovation i offentlige indkøb. I innovationspartnerskabet er udvikling af en løsning og efterfølgende indkøb af den udviklede løsning nemlig tænkt sammen i ét udbud.
Ordregiver kan derved gøre brug af innovationspartnerskaber, nårordregiver har et behov inden for et givent område, hvor Offentlige myndigheder bør derfor bruge innovationspartnerskaber som udbudsform i langt højere grad end i dag i forbindelse med indkøb af medicinsk udstyr, så nye og innovative løsninger kan komme patienter i det danske sundhedsvæsen til gavn.
Medicoindustrien anbefaler, at offentlige myndigheder tager innovationspartnerskabet i brug som ny udbudsform i langt større udstrækning, end det er tilfældet i dag.
