Bæredygtighed

Den grønne omstilling og bæredygtige dagsorden fylder mere og mere – også i medicoindustrien. Vi ser ind i en tid, hvor mange vil bevæge sig fra lineær mod cirkulær økonomi, og indkøbsorganisationer vil stille krav og målsætninger til de produkter, der købes ind, og deres miljøbelastning.

I England er målsætningen, at det engelske sundhedsvæsen, NHS, skal være CO2-neutralt i 2045. Herhjemme har Region Midtjylland meldt ud, at regionen skal være cirkulær i 2030, og at alle regionens sygehuse og hospitaler skal være CO2-neutrale i 2050. Det vil påvirke de krav, som leverandørerne kommer til at møde på markedet.

Danske Regioner har i sin indkøbsstrategi for 2025 lagt op til, at grønne indkøb skal være normen, og man må forvente, at regionerne fremadrettet vil stille flere miljøkrav til virksomheder, der leverer produkterne. Således gennemfører regionerne allerede en række initiativer for mere bæredygtige indkøb, større genbrug og bedre affaldshåndtering.

Dertil kommer, at dansk og europæisk lovgivning stiller stadig flere krav til virksomheders bæredygtighed som et led i den overordnede klimastrategi. Det gælder f.eks. et udvidet producentansvar for emballager, hvor der fra 2025 vil blive stillet krav til de virksomheder, som benytter emballager til egne produkter. De vil selv skulle organisere og betale for indsamling og genanvendelse af eget emballageaffald.

Tilsvarende må ny EU-lovgivning forventes at ville stille krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, ligesom der vil blive stillet krav om mere bæredygtige produkter med et øget fokus på bl.a. digitalisering af produktinformation, grønne offentlige indkøb og ecodesign-kriterier.

Medicovirksomheder tager sin del af ansvaret, og Danmark er allerede langt fremme, hvad angår bæredygtighed. Medicoindustrien spiller i den forbindelse en central rolle i at hjælpe medlemsvirksomheder til at skabe og udnytte de potentielle, konkurrencemæssige fordele, der er forbundet med at gå forrest omkring grønne initiativer.

Det er både vigtigt og rigtigt, at indkøbere og leverandører tager ansvar for den grønne omstilling af Danmark. En grøn vision for de offentlige indkøb er et skridt i den rigtige retning, men det må ske i overensstemmelse med, at sundheden prioriteres, ligesom miljømæssige hensyn ikke bør implementeres på bekostning af eksempelvis patientsikkerhed og kvalitet. Det er derfor vigtigt, at der udvikles harmoniserede løsninger på EU-niveau, så forskellige nationale krav ikke udgør en barriere for den grønne omstilling.

Se vores mærkesager på området for bæredygtighed nedenfor. 

Behov for harmoniserede krav til bæredygtighed

Grønne indkøb har længe været på dagsordenen indenfor sundhedsvæsenet uden, at det har skabt de helt store omlægninger, bl.a. fordi et ”grønt” indkøb kan være vanskeligt at definere og endnu vanskeligere at opstille mål for. Senest har regionerne dog udarbejdet et sæt fælles nordiske kriterier for mere bæredygtig emballage til produkter til sundhedssektoren. Et godt initiativ, som Medicoindustrien har bidraget aktivt til, som opfølgning på den politiske aftale om Strategi for Life Science fra 2021.

Danske medicovirksomheder er allerede i dag optaget af at minimere forbruget af plast og emballage som et led i deres bæredygtighedsarbejde. Derudover er der i branchen fokus på, at materialer kan genanvendes. Med kravet om stadig mere bæredygtige emballager følger imidlertid ekstra omkostninger og ressourcer. For sterilt medicinsk udstyr indgår emballagen således ofte i den samlede produktgodkendelse, og ændringer i emballageløsningen indebærer derfor, at hele produktgodkendelsen skal gentages. Det er en tidskrævende proces, der samtidig kan være omkostningstung.

Man må ligeledes være opmærksom på, at udgifter til ændringer af emballage ofte vil skulle tages fra forsknings- og udviklingsbudgettet i den enkelte virksomhed. Bæredygtighedskrav kan således potentielt gå ud over innovationen. Det er derfor vigtigt, at bæredygtighed vægtes i udbud.

Samtidig har mange danske medicovirksomheder et globalt udsyn, ligesom EU i den forbindelse udgør et fælles marked i forhold til CE-mærkning samt lovgivning på bl.a. kemikalie- og emballageområdet. Hvis et dansk krav til bæredygtighed ikke er harmoniseret med resten af EU, kan bestræbelserne på at imødekomme det få konsekvenser for danske medicovirksomheders konkurrenceevne på det europæiske marked. Tilsvarende kan ikkeharmoniserede danske krav medføre, at det vil være vanskeligt for en global leverandør at tilpasse sit produkt og sin emballageløsning til det danske marked, hvorfor produktet måske helt trækkes ud. Ambitionen bør derfor være et europæisk marked, der går i takt, således at bæredygtighedskrav i Danmark modsvares af tilsvarende krav i resten af EU.

Det er på den baggrund positivt, at danske sundhedsindkøbere samarbejder med sundhedsindkøbere i det øvrige norden og med sundhedsindustrien for at nå op over en kritisk markedsstørrelse til at påvirke resten af EU i retning af øgede, harmoniserede krav til bæredygtighed. Det er den rigtige vej at gå, og den proces støtter Medicoindustrien op om.

Medicoindustrien anbefaler, at indkøbere og leverandører (bl.a. repræsenteret ved Medicoindustrien) fortsætter dialogen om, hvordan efterspørgsel af mere bæredygtig emballage til medicinsk udstyr kan fungere i praksis på et delmarked af den globale afsætning, og hvordan man eventuelt i fællesskab kan samarbejde om at påvirke resten af EU.

Medicoindustrien anbefaler, at der i forbindelse med udbud, hvor bæredygtighed indgår som et kriterie, altid tages en grundig dialog med markedet for at indhente informationer om nye produkter samt markedets input til f.eks. kravspecifikationer, og at der som følge af udbuddets ofte komplekse karakter gives en rimelig frist for afgivelse af tilbud.

Skab de rigtige rammer for genanvendelse af emballage

Fra 2025 indføres et udvidet producentansvar på alt emballage i Danmark. Det betyder, at også medicovirksomheder, der markedsfører produkter i egne emballager, selv skal organisere og betale for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald.

Forpligtelsen betyder, at man som virksomhed bliver pålagt at organisere og betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager, når disse bliver til affald. Jo nemmere det er at genanvende emballagerne, jo billigere bliver det for virksomheden.

Formålet er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning – også når det bliver til affald. Det vil sige, at det bliver billigere for virksomhederne at benytte emballager, der let kan genanvendes i høj kvalitet. På den måde indbygger man et incitament til at designe cirkulære emballager ved at kæde produktion og affaldsbehandling sammen.

Medicoindustrien arbejder for, at branchen organiserer sig i en kollektiv ordning, der på vegne af alle producenter og leverandører står for opgaven.

Medicoindustrien anbefaler, at indkøbere af medicinsk udstyr sikrer sig, at de nødvendige foranstaltninger er på plads i sundhedsvæsenet til at håndtere sorteret emballage med henblik på genanvendelse.
 

Behov for dialog om udfasning af farlige stoffer

Såvel producenter af medicinsk udstyr som indkøbere og klinikere ønsker en udfasning af uønskede eller farlige stoffer.

Gennem REACH-forordningen og RoHS-direktivet er der sket en effektiv kortlægning, begrænsning og direkte udfasning af stoffer, hvortil der knyttede sig enten mistanke om eller evidens for sundhedsskadelig menneskelig påvirkning.

Den teknologiske udvikling i retning mod udfasning af farlige stoffer og erstatning med bedre alternativer har været i gang i snart 20 år og fortsætter. Med EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed udfases i de kommende år en række skadelige stoffer, der fremover kun skal kunne anvendes, såfremt de er nødvendige for sundhed og sikkerhed eller er afgørende for samfundets funktioner. I forhold til medicinsk udstyr har det kun i meget få tilfælde endnu ikke været muligt at erstatte skadelige stoffer med nye materialer og samtidig opnå samme materialeegenskaber.

Indenfor medicinsk udstyr anvendes ofte oprensede versioner af kemikalier og materialer, som lever op til en særlig medicinsk standard, som vil være højere end på andre anvendelsesområder. Det er dog ikke på alle områder muligt at opnå en medicinsk standard. Således er det eksempelvis vanskeligt at tilvejebringe en tilbundsgående liste over indholdsstoffer i de mest almindelige plasttyper. Det kan vanskeliggøre producenters mulighed for at dokumentere produktets indhold af sporstoffer under et givent detaljeringsniveau.

Medicoindustrien anbefaler, at indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr før et udbud har en dialog om, hvor langt det er realistisk at gå i kravspecifikationen i forhold til den dokumentation for stofindhold, der kan knyttes til produktkategorien.
 

Kontakt

kmc@medicoindustrien.dks billede
Kim Michael Christiansen
Politisk Chef
49184704