Bæredygtighed
Danmark er et grønt foregangsland med et af verdens mest ambitiøse klimamål. Det forpligter. Også for producenter og leverandører af medicinsk udstyr. Med en reduktion i udledningen af CO2 på 55 pct. siden 1990, har life science og bioteksektoren da også længe været frontløbere på den grønne omstilling.
Det primære formål med medicinsk udstyr er at levere innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund. Medicoindustrien kan på den baggrund tilslutte sig FN's verdensmål for bæredygtig udvikling ud fra den betragtning, at en bæredygtig og varig økonomisk vækst har afgørende betydning for den velstand, der skal til for at levere de bedste sundhedsløsninger og dermed sikre en bedre patientbehandling og patientsikkerhed.
Mange virksomheder vil i de kommende år bevæge sig fra en lineær til en mere cirkulær økonomi, ligesom markederne vil stille nye krav og målsætninger til de produkter, der markedsføres og deres miljøbelastning. I England er målsætningen f.eks., at det engelske sundhedsvæsen, NHS, skal være CO2-neutralt i 2045.
Med den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler sætter de fem regioner og Danske Regioner et ambitiøst fælles mål om at halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035. Samtidig har regionerne en ambition om, at det samlede sundhedsvæsen er klimaneutralt i 2050.Dertil kommer, at dansk og europæisk lovgivning stiller stadig flere krav til virksomheders bæredygtighed som et led i den overordnede klimastrategi. Det gælder f.eks. et udvidet producentansvar for emballager, hvor der fra 2025 vil blive stillet krav til de virksomheder, som benytter emballager til egne produkter. De vil selv skulle organisere og betale for indsamling og genanvendelse af eget emballageaffald.
Tilsvarende må ny EU-lovgivning forventes at ville stille krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, ligesom der vil blive stillet krav om mere bæredygtige produkter med et øget fokus på bl.a. digitalisering af produktinformation, grønne offentlige indkøb og ecodesign-kriterier.
Medicovirksomheder tager sin del af ansvaret, og Danmark er sammen med de øvrige nordisk lande allerede langt fremme, hvad angår bæredygtighed. Medicoindustrien spiller i den forbindelse en central rolle ved at hjælpe medlemsvirksomheder til at udnytte de potentielle, konkurrencemæssige fordele, der er forbundet med at gå forrest omkring grønne initiativer.
Det er både vigtigt og rigtigt, at indkøbere og leverandører tager ansvar for den grønne omstilling af Danmark. En grøn vision for de offentlige indkøb af medicinsk udstyr er et skridt i den rigtige retning, men det må ikke ske på bekostning af sundheden, ligesom miljømæssige hensyn ikke bør implementeres på bekostning af f.eks. patientsikkerhed og kvalitet. Det er derfor afgørende, at grønne løsninger introduceres i dialog med branchen, og at alle parter arbejder for at der på sigt udvikles harmoniserede løsninger på EU-niveau, så forskellige nationale krav ikke udgør en barriere for den grønne omstilling.
Se vores mærkesager på området for bæredygtighed nedenfor:
Grønne indkøb har længe været på dagsordenen indenfor sundhedsvæsenet uden, at det har skabt de helt store omlægninger, bl.a. fordi et ”grønt” indkøb kan være vanskeligt at definere og endnu vanskeligere at opstille mål for. Medicoindustrien tager derfor aktivt del i samarbejde med Danske Regioner og de fem regioner vedrørende de spor, der vedrører indkøb i den fællesregionale strategi ’Grønne Hospitaler’.
Danske medicovirksomheder er allerede i dag optaget af at minimere forbruget af plast og emballage som et led i deres bæredygtighedsarbejde, ligesom der er fokus på, at materialer kan genanvendes. Det er for de fleste virksomheder et udtryk for sund driftsøkonomi, da affald fra produktion og forbrug i stigende grad opfattes som en værdifuld ressource, der skal udnyttes.
Samtidig har mange danske medicovirksomheder et globalt udsyn, ligesom EU i den forbindelse udgør et fælles marked i forhold til CE-mærkning samt lovgivning på bl.a. kemikalie- og emballageområdet. Hvis et dansk krav til bæredygtighed ikke er harmoniseret med resten af EU, kan bestræbelserne på at imødekomme det få konsekvenser for danske medicovirksomheders konkurrenceevne på det europæiske marked, ikke mindst i disse år, hvor de regulatoriske barrierer er massive i overgangen fra de gamle direktiver til forordningerne om medicinsk udstyr og ivd-udstyr, MDR og IVDR.
Tilsvarende kan ikke-harmoniserede danske krav medføre, at det vil være vanskeligt for en global leverandør at tilpasse sit produkt og sin emballageløsning til det danske marked, hvorfor produktet måske helt trækkes ud. Ambitionen bør derfor være et europæisk marked, der går i takt, således at bæredygtighedskrav i Danmark modsvares af tilsvarende krav i resten af EU.
Det er på den baggrund positivt, at danske indkøbere af medicinsk udstyr samarbejder med indkøbere i det øvrige norden og med medicoindustrien for at nå op over en kritisk markedsstørrelse til at påvirke resten af EU i retning af øgede, harmoniserede krav til bæredygtighed. Det er den rigtige vej at gå, og den proces støtter Medicoindustrien op fuldt op om.
Medicoindustrien anbefaler, at regionerne koordinerer på tværs i forbindelse med udbud, hvor bæredygtighed indgår som et kriterie, og at der altid tages en grundig dialog med Medicoindustrien og markedet generelt for at indhente informationer om nye produkter samt markedets input til f.eks. kravspecifikationer mv. og ligeledes, at de danske indkøbere fortsætter dialogen med Medicoindustrien og Medtech Europe om hvordan vi i fællesskab kan samarbejde – evt. i en Nordisk kontekst -om at påvirke resten af EU.
Fra 1. oktober 2025 indføres et udvidet producentansvar på alt emballage i Danmark. Det betyder, at også medicovirksomheder, der markedsfører produkter i egne emballager, selv skal organisere og betale for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald.
Forpligtelsen betyder, at man som virksomhed bliver pålagt at organisere og betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager, når disse bliver til affald. Jo nemmere det er at genanvende emballagerne, jo billigere bliver det for virksomheden.
Formålet er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning – også når det bliver til affald. Det vil sige, at det bliver billigere for virksomhederne at benytte emballager, der let kan genanvendes i høj kvalitet. På den måde indbygger man et incitament til at designe cirkulære emballager ved at kæde produktion og affaldsbehandling sammen.
Medicoindustrien arbejder for, at implementeringen af producentansvaret for leverandører af medicinsk udstyr på det danske marked bliver smidig og omkostningseffektiv. I den sammenhæng anbefaler Medicoindustrien medicovirksomheder at organisere sig i den kollektive ordning ’Emballageretur’, hvor Medicoindustrien har engageret sig på bestyrelsesniveau. ’Emballageretur’ er organiseret under paraplyen ’Retur’, som også dækker ’Elretur’, hvor mange af Medicoindustriens medlemmer i forvejen er medlemmer.
Medicoindustrien anbefaler, at indkøbere af medicinsk udstyr sikrer sig, at de nødvendige foranstaltninger er på plads i sundhedsvæsenet til at håndtere sorteret emballage med henblik på genanvendelse.
Såvel producenter af medicinsk udstyr som indkøbere og klinikere ønsker en udfasning af uønskede eller farlige stoffer.
Gennem REACH-forordningen og RoHS-direktivet er der sket en effektiv kortlægning, begrænsning og direkte udfasning af stoffer, hvortil der knyttede sig enten mistanke om eller evidens for sundhedsskadelig menneskelig påvirkning.
Den teknologiske udvikling i retning mod udfasning af farlige stoffer og erstatning med bedre alternativer har været i gang i mere end 20 år og fortsætter. Med EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed udfases der i de kommende år en række skadelige stoffer, der fremover kun skal kunne anvendes, såfremt de er nødvendige for sundhed og sikkerhed eller er afgørende for samfundets funktioner. I forhold til medicinsk udstyr har det kun i meget få tilfælde endnu ikke været muligt at erstatte skadelige stoffer med nye stoffer og samtidig opnå samme materialeegenskaber. Pt. er det navnlig brugen af PFAS, der påkalder sig stort fokus, og i regi af ECHA foregår pt. en evaluering af denne kemikaliegruppe.
Indenfor medicinsk udstyr anvendes ofte oprensede versioner af kemikalier og materialer, som lever op til en særlig medicinsk standard, som vil være højere end på andre anvendelsesområder. Det er dog ikke på alle områder muligt at opnå en medicinsk standard. Således er det eksempelvis vanskeligt at tilvejebringe en tilbundsgående liste over indholdsstoffer i de mest almindelige plasttyper. Det kan vanskeliggøre producenters mulighed for at dokumentere produktets indhold af sporstoffer under et givent detaljeringsniveau.
Medicoindustrien anbefaler, at indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr før et udbud har en dialog om, hvor langt det er realistisk at gå i kravspecifikationen i forhold til den dokumentation for stofindhold, der kan knyttes til produktkategorien.
