Forskning og udvikling

Klinisk forskning, herunder kliniske forsøg og afprøvninger, er en af Danmarks absolutte styrkepositioner og en kilde til godt 2.000 fuldtidsstillinger i life science-virksomhederne i Danmark. Medicinsk udstyr udgør i dag kun en mindre del af den kliniske forskning, men med de nye forordninger om medicinsk udstyr, MDR, og in-vitro diagnostisk udstyr, IVDR, bliver der behov for, at danske producenter gennemfører langt flere kliniske afprøvninger.

Denne situation bør udnyttes til at udbygge Danmarks styrkeposition indenfor klinisk forskning. Det er særlig vigtigt at sikre gode rammevilkår herfor, da den globale konkurrence er stigende på området.

Styrk vilkårene for kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr

Kliniske afprøvninger er en forudsætning for et endnu bedre sundhedsvæsen i fremtidens Danmark. Den kliniske forskning baner nemlig vej for, at patienter i det danske sundhedsvæsen kan nyde godt af den nyeste teknologi og innovativt udstyr, eksempelvis inden for softwareudvikling og AI-produkter.

Derfor er det afgørende, at man sikrer konkurrencedygtige rammevilkår, så de kliniske afprøvninger bliver ført ud i praksis. Desværre mangler der incitamentsstrukturer i sundhedsvæsenet til, at det bliver attraktivt for forskere og klinikere at udføre den kliniske forskning.

Samtidig er det dybt problematisk, at medicobranchen er pålagt gebyrer i forbindelse med ansøgninger om kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr. Det stiller nemlig medicoindustrien langt dårligere økonomisk end eksempelvis lægemiddelområdet, der på visse områder er gebyrfritaget ift. klinisk forskning.  

Medicoindustrien anbefaler, at der etableres nye incitamentsstrukturer på hospitalerne, således at forskere og klinikere præmieres for at skabe nye patenter og virksomheder.

Medicoindustrien anbefaler, at gebyrer til Lægemiddelstyrelsen omkring sagsbehandling af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr bortfalder, således at medicobranchen sidestilles med lægemiddelindustrien.
 

Fjern loftet på fradraget for forskning og udvikling

Medicobranchen er som den øvrige life science-sektor en industri, der drives af forskning og udvikling. Faktisk står life science-sektoren sammenlagt for mere end en tredjedel af alle forsknings- og udviklingsaktiviteter i det private erhvervsliv i Danmark. Denne styrkeposition er afgørende at videreudvikle, så danske medicoaktører også i fremtiden kan drive sine forsknings- og udviklingsaktiviteter i landet til gavn for vækst, beskæftigelse og det danske sundhedsvæsen. 

De rigtige rammevilkår er afgørende for, at det kan betale sig at drive forsknings- og udviklingsaktiviteter i landet. Med reformpakken ”Danmark kan mere I” fra januar 2022 besluttede man politisk at permanentliggøre skattefradraget for forskning og udvikling på 130 pct., hvilket er et vigtigt incitament for en fortsat høj forskningsaktivitet i Danmark. Finansieringen af det permanente forsknings- og udviklingsfradrag er imidlertid ikke endeligt vedtaget. Det vil først ske på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe, der forventes at komme med forslag til en gentænkning af erhvervsstøtten i oktober 2022. Her er det væsentligt, at finansieringen af modellen ikke tages fra allerede eksisterende, velfungerende erhvervsstøtteordninger, der bidrager positivt til vækst og beskæftigelse i medicobranchen.

Samtidig indeholder forsknings- og udviklingsfradraget til stadighed et beløbsmæssigt loft, der betyder, at en række virksomheder kan se sig nødsaget til at investere de sidste forskningskroner i andre lande, hvor rammerne for forskning og udvikling er mere gunstige. Det er uhensigtsmæssigt, da man herved bremser forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kan komme det danske sundhedsvæsen til gavn.

Medicoindustrien anbefaler, at finansieringen til forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct. vedtages i et set-up, hvor finansieringen ikke tages fra allerede eksisterende, velfungerende erhvervsstøtteordninger, der bidrager positivt til vækst og udvikling i medicobranchen.

Medicoindustrien anbefaler, at loftet for forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct. fjernes, så man ikke unødvendigt bremser forsknings- og udviklingsaktiviteter. En fjernelse af loftet estimeres at koste 200 mio. kr. årligt.
 

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Politisk konsulent og presse- og kommunikationsansvarlig
49184707