Medicoindustrien inviterer til MedTech Careers karrieredag og Innovation Summit

Vær med, når Medicoindustrien m.fl. byder velkommen til en eftermiddag og aften i uddannelsens og innovationens tegn torsdag d. 16. november 2023.

I samarbejde med studenterorganisationen Copenhagen MedTech har Medicoindustrien og MedTech Careers udarbejdet et spændende program, som belyser den verden af karrieremuligheder, der er i den danske medicobranche.

Dagen kommer til at have fokus på to essentielle dele af medicobranchen: Uddannelse og innovation. Det samlede program er delt op i to dele, og starter med MedTech Careers’ karrieredag kl. 15.00-17.00, som efterfølges af Copenhagen MedTech Innovation Summit 2023 kl. 17.00-22.00. Målgruppen for dagen er studerende på videregående uddannelser, der drømmer om at udvikle fremtidens medicinske udstyr, og som dermed er med til at gøre en forskel for millioner af mennesker verden over. Dagen finder sted i Panum-bygningen, Blegdamsvej 3B, 2200 København.

15.00-17.00 - Del 1: Medicoindustriens MedTech Careers karrieredag i samarbejde med de syv MedTech Careers-partnere
På karrieredagen bliver der rig mulighed for at møde og tale med repræsentanter fra de syv MedTech Careers-partnere: Novo Nordisk, Coloplast, BK Medical, GN Group, Elos Medtech, Demant/Oticon og Ambu A/S, som hver har en stand, hvor der er rig mulighed for at lære virksomhederne og karrieremuligheder i branchen bedre at kende. Desuden vil Signe Lagoni, som er Corporate Vice President for Delivery Systems Engineering hos Novo Nordisk, undervejs holde et spændende oplæg om medicobranchen.

17.00-22.00: Del 2: Copenhagen Medtech Innovation Summit 2023
Anden del af dagen byder på et indbydende medicoprogram, hvor der er planlagt inspirerende taler, pitches og ikke mindst to paneldebatter, der er dedikeret til MedTech Careers-partnerne.

I panelerne vil du b kunne opleve Karen Marie Klaaborg, Senior Director for Chronic Care Marketing hos Coloplast, Fredrik Gran, Head of Innovation hos BK Medical, og Marie Maj Madsen, Senior Integration Manager hos GN Group, når de giver de bedste anbefalinger til studerende, som gerne vil ind i medicobranchen.

Samtidig stiller Martin Ebro, Innovation Project Director, Delivery Solutions Innovation Department hos Novo Nordisk, Thor Højlund Olsen, Director, Discovery hos Demant, og Tina Friis Poulsen, VP Operations Dental hos Elos Medtech, skarpt på Danmark og EU's rolle på den globale medicoscene.

OBS: Del 2 kræver tilmelding gennem dette link og koster 29 kr. 

 

Kontakt

mft@medicoindustrien.dks billede
Mie Friis Trebbien
Politisk konsulent
40910462