”Den teknologiske udvikling muliggør den nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet fra at levere ydelser på sundhedsvæsenets fysiske matrikler til i højere grad at levere ydelser, som helt eller delvist møder borgeren, hvor vedkommende er.”

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, der samtidig peger på, at ”en digital transformation er […] en naturlig og central forudsætning for at fremtidssikre sundhedsvæsenet.”
Potentialerne i at prioritere innovativt medicinsk udstyr er med andre ord en vigtig del af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, der blev offentliggjort tirsdag d. 11. juni 2024 efter mere end et års arbejde i kommissionen.
 
Innovativt medicinsk udstyr og anden sundhedsteknologi er en forudsætning for et fremtidssikret sundhedsvæsen
121 gange er forskellige afarter af ordet ”teknologi” nævnt i Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, der ved pressemødet tirsdag blev overrakt til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde af kommissionens formand Jesper Fisker.

Og innovativt medicinsk udstyr er gennemgående beskrevet som en forudsætning for, at det primære sundhedsvæsen kan styrkes, både i selve hovedrapporten, men også i Sundhedsstyrelsens rapport ”Muligheder og forudsætninger for omstilling til det primære sundhedsvæsen”, der udgør en del af bilagsmaterialet.  

Her beskrives det bl.a., at ”mange projekter, som resulterer i bedre forløb for patienter og lavere udgifter på sygehusene, kræver investeringer i det nære sundhedsvæsen og ny teknologi”, ligesom det fremhæves, at ”den medicinske og teknologiske udvikling […] sammen med et ændret syn på patientrollen og værdien af inddragelse af patienter og pårørende [har] betydet, at der er kommet mere fokus på, at behandling, opfølgning og kontrol kan foregå mere patientstyret og i patientens eget hjem.”

Sundhedsstrukturkommissionen lægger samtidig vægt på værdien af Robusthedskommissionens anbefaling omkring et digitalt og teknologisk først-princip og understreger i den sammenhæng, at der er ”et stort potentiale i at optimere arbejdsgange og processer og dermed frigøre medarbejderressourcer ved at gøre digitale og teknologiske løsninger til førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsenet, hvor det giver faglig mening.”

Det store fokus på sundhedsteknologi, digitale værktøjer og andet innovativt medicinsk udstyr vækker begejstring hos Medicoindustriens vicedirektør Lene Laursen.

”I Medicoindustrien har vi i den seneste tid arbejdet for at synliggøre potentialet i innovativt medicinsk udstyr og anden sundhedsteknologi for et både mere nært, robust og fremtidssikret sundhedsvæsen. Anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen understreger betydningen af innovativt udstyr for fremtidens sundhedsvæsen. Det kommer til at være afgørende for, at teknologi prioriteres højere i fremtidens sundhedsstruktur og i stigende grad omfavnes med henblik på at udbrede hjælpemidler og avancerede hjemmebehandlingsværktøjer. Den udvikling er vigtig, for et større teknologifokus kommer først og fremmest patienterne til gode.”
 
Indkøbsfunktion bør ikke centraliseres
Frem mod Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger har Medicoindustrien igen og igen slået på tromme for, at det er vigtigt at værne om den nuværende, differentierede indkøbsfunktion i sundhedsvæsenet, der sikrer en stærk inddragelse af klinikere, når medicinsk udstyr købes ind.

Sundhedsstrukturkommissionen tager i sine anbefalinger ikke direkte stilling til, hvordan der over en bred kam skal købes ind i fremtidens sundhedsvæsen. Til gengæld foreslås det, at der etableres en ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet i form af en fælles, national service- og leveranceorganisation under navnet Digital Sundhed Danmark, der skal dække hele sundhedsvæsenet.
Organisationen skal ifølge kommissionen have ansvar for fælles digitale løsninger, som er rettet mod borgerne og den sundhedsfaglige opgavevaretagelse, samt for en fælles digital infrastruktur på tværs af sundhedssystemet.

Konkret nævnes det i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, at det kan overvejes at give Digital Sundhed Danmark til opgave at varetage fælles indkøb, fx af basis-IT og mere generiske, understøttende systemer såsom løn- og regnskabssystemer, på vegne af sundhedsvæsenets aktører.

For Medicoindustriens vicedirektør Lene Laursen får den fællesnationale organisering alarmklokkerne til at ringe.

”Der kan som udgangspunkt være gode elementer i, at man ift. den overordnede datainfrastruktur samler visse elementer nationalt, eksempelvis når det kommer til driften af større IT-fagsystemer, bl.a. elektroniske patientjournal- og omsorgsjournalsystemer. Men der bør den nationale organisering også stoppe, for ellers risikerer man at sætte en alvorlig kæp i hjulet for udbredelsen af innovative sundhedsløsninger, der bedst fremmes ved et differentieret indkøbssystem. Centrale indkøb vil på markedet for medicinsk udstyr være innovationshæmmende og således stille patienterne dårligere”, udtaler hun.

For Medicoindustriens side er det derfor helt afgørende, at man politisk formål at sikre en struktur, der på den ene side har blik for potentialerne i en fælles datainfrastruktur, men samtidig underbygger det differentierede indkøbssystem på området for indkøb af medicinsk udstyr, så klinikerkontakten styrkes.
 
Vigtigt fokus på at dæmme op for sektorovergange      
I dag er der store problemer med sektorovergange, hvor borgere og patienter risikerer at blive kastebold mellem forskellige myndigheder, eksempelvis ift. tildeling af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Her eksisterer der talrige eksempler på, at borgernes behov falder mellem to stole, fordi regioner og kommuner ikke ønsker at påtage sig udgiften til teknologien.

Det er også en af hovedproblemstillingerne, som Medicoindustrien i sit indspil til Sundhedsstrukturkommissionen har sat fokus på, at en ny struktur er nødsaget til at imødekomme. Derfor er det også positivt, at Sundhedsstrukturkommissionen har det som en af sine seks helt centrale hensyn, som bør inkluderes i en fremtidig sundhedsstruktur, uagtet hvilken model Regeringen og Folketingets partier vælger at lade sig inspirere af.

Det påpeges eksempelvis i hovedrapporten, at ”sektorovergangene [gør] det generelt sværere at skabe sammenhængende patientforløb”, og at ”besværlig adgang til hjælpemidler og behandlingsredskaber er et tydeligt eksempel på uklart ansvar i det sektoropdelte sundhedsvæsen.”

Fra Medicoindustriens side er det dog vigtigt at understrege, at problematikken ved sektorovergange ikke løses ved at nedlægge decentrale institutioner og centralisere det hele under én national instans. Det fortæller Lene Laursen.

”Ved potentielt at centralisere langt størstedelen af opgaverne, der i dag ligger i regionerne og kommunerne, bliver de fleste af de nuværende sektorovergange mindsket, men vi kommer ikke udenom, at der også kan blive skabt nogle nye i stedet, som også Sundhedsstrukturkommissionen så rigtig skriver. Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at samle alt under en fane, men at sikre incitamenter til, at løsningerne prioriteres, eksempelvis gennem et fælles myndighedsansvar, hvor økonomien følger med. Det kan værne om de lokale indkøbs- og beslutningsprocesser”, påpeger Medicoindustriens vicedirektør, Lene Laursen.
 
Misforståelse, at sundhedsvæsenet skal udvikle løsninger selv
Af de mere problematiske elementer i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger er et overraskende stort fokus på, at sundhedsvæsenet selv skal udvikle løsninger på området for medicinsk udstyr.

Blandt andet foreslås det, at Digital Sundhed Danmark – udover at få ansvar for at varetage udvikling og drift af fælles digitale løsninger rettet både mod borgerne og den sundhedsfaglige opgavevaretagelse – også skal understøtte innovation i sundhedsvæsenet, bl.a. gennem at fordre in-house-produktion. Det er ifølge Medicoindustriens vicedirektør Lene Laursen en misforståelse af rollefordelingen mellem industri og sundhedsvæsenet.

”Danmark er ikke alene om at opleve det demografiske dobbeltpres, som kommissionen beskriver i sine anbefalinger, og derfor udvikler medicobranchen verden over løbende nye sundhedsteknologier, services og andet innovativt medicinsk udstyr, som kan sikre et både nært, patientsikkert og effektivt sundhedsvæsen, hvor hjemmebehandlingen står stadig stærkere. Det bør således være et pejlemærke for sundhedsvæsenet, at man aktivt søger at implementere løsninger, der allerede findes på markedet fremfor at udvikle disse selv, da det vil sikre, at patienter får hurtigere adgang til bedre, mere patientsikre og effektive løsninger,” udtaler Lene Laursen.

Særligt i en situation, hvor sundhedsvæsenet er historisk presset, virker det besynderligt, at der skal allokeres ressourcer blandt medarbejdere til at udvikle egne løsninger. Det fortæller Lene Laursen.

”Det er ikke realistisk, at sundhedsvæsenet kan allokere de betragtelige ressourcer og kompetencer, der skal til, hvis sundhedsvæsenet selv vil udvikle, dokumentere, validere og teste disse typer af digitalt medicinsk udstyr, for slet ikke at tale om de yderligere krav, som forordningen om AI stiller”, afslutter Medicoindustriens vicedirektør Lene Laursen.
 
Hvem skal have ansvaret for fremtidens sundhedsvæsen?
En central del af kommissionens arbejde har gået på, hvordan fremtidens organisering af sundhedsvæsenet skal se ud, hvilket kommer til udtryk med tre forslag til konkrete forvaltningsmodeller.

Der er både fordele og ulemper ved de tre modeller, der i forskellig udstrækning kan løse de enkelte udfordringer ift. at mindske sektorovergange og sikre incitamenter til hjemmebehandling. Medicoindustrien har i første omgang valgt ikke at pege på én model frem for en anden, men i stedet forholde sig til de overordnede anbefalinger og potentialerne heri.

Læs hovedrapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen her