Så blev spændingen forløst. Onsdag d. 18. september 2024 præsenterede Regeringen sit oplæg til en Sundhedsreform under overskriften ”Tæt på dig” på et pressemøde i Statsministeriet.  

På området for sundhedsteknologi, digitalisering og andet innovativt medicoteknisk udstyr lægger Regeringen op til flere tiltag, heriblandt en Sundhedsfond, et Nationalt Center for Sundhedsinnovation, en ny national drifts- og udviklingsorganisation i form af Digital Sundhed Danmark og en ret til digitale sundhedstilbud for de borgere, der ønsker et digital tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling.

Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen glæder sig over Regeringens store fokus på sundhedsteknologi.

”Sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr er en forudsætning for et mere nært, sammenhængende og fremtidssikret sundhedsvæsen. Det var konklusionen i anbefalingerne fra både Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen – og derfor er det også glædeligt, at regeringen handler på anbefalingerne. Det kommer patienterne til gavn, fordi kvaliteten højnes gennem de teknologiske løsninger,” fortæller han.  

Bl.a. foreslås det, at der etableres en sundhedsfond med en engangsfinansiering på 24 mia. kr. for en tiårig periode fra 2026 til 2035, hvoraf 2 mia. kr. konkret målrettes investeringer i teknologi, digitalisering og andet innovativt medicinsk udstyr, mens der af de 22 mia. kr., som skal investeres i vedligeholdelse og modernisering af sygehusene, også skal anvendes midler på et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Det hilser Mads Koch Hansen velkomment.

”Det er vigtigt, at man i Regeringens oplæg har øje for, at der bør afsættes midler til innovativt udstyr ude på afdelingerne. Der er behov for investeringer i nye løsninger i sygehusvæsenet, så effektivitet, kvalitet og patientsikkerhed kan fremmes, og det bliver der rum for med dagens udmelding”, fortæller Mads Koch Hansen.
 
Teknologi skal tilvælges med udgangspunkt i lokale behov
I Regeringens oplæg til en sundhedsreform påpeges det, at der nationalt skal skubbes på for innovation og implementering af digitale løsninger gennem et bedre og mere systematisk samarbejde om brugen af ny teknologi. Den digitale del af sundhedsvæsenet skal hænge bedre sammen.

Derfor etableres der en ny national drifts- og udviklingsorganisation i form af Digital Sundhed Danmark og et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, der skal bidrage til mere sammenhængende patientforløb og bedre behandling.

”Det er godt med mere ensartethed, når det kommer til it-infrastruktur, for systemerne skal tale bedre sammen. MedCom er jo et godt eksempel på, hvordan det kan gøres klogt, og at tænke sådanne systemer på nationalt niveau er interessant,” fortæller Mads Koch Hansen.

I Regeringens oplæg påpeges det dog også, at Digital Sundhed Danmark over tid kan udbygges med andre opgaver, hvorfor det er Regeringens ambition, at der igangsættes en køreplan for at afklare og analysere forudsætningerne for, hvorvidt organisationen kan varetage andre opgaver.

I relation hertil lægger Mads Koch Hansen vægt på, at organisationen ikke bør udvikle sig til en national indkøbsorganisation på sundhedsområdet. Når det kommer til indkøb og prioritering af innovativt medicinsk udstyr, er det nemlig afgørende, at der i fremtidens sundhedsvæsen lægges endnu større vægt på de lokale behov.

”Indkøb af sundhedsteknologi bør ikke centraliseres, for sundhedsvæsenet har behov for løsninger, der er tilpasset de lokale, kliniske behov. Teknologibehov varierer mellem forskellige hospitaler og patientgrupper, og en standardiseret teknologiløsning vil risikere at kompromittere sundhedsvæsenets effektivitet og kvalitet – og derved stille patienterne i en dårligere situation”, fortæller han.
 
Sundhedsvæsenet står med udfordringerne, mens industrien har løsningerne
Mads Koch Hansen hæfter sig særligt ved, at det på dagens pressemøde blev fremhævet af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark har en stærk medicosektor, og at innovationsarbejdet i sundhedsvæsenet derfor skal ske i tæt samarbejde med industrien.

”Det er et stærkt signal, at Lars Løkke Rasmussen fremhæver den styrkeposition, som Danmark har, når det kommer til sundhedsteknologi. Det skal vi blive bedre til at udnytte, så vores erhvervspolitiske forcer kommer patienter, klinikere og sundhedsvæsenet til gavn. Det kan siges meget enkelt: Sundhedsvæsenet står med udfordringerne, mens industrien har løsningerne og innovationskraften,” fortæller Mads Koch Hasen og fortsætter:'

”Life science står stærkt i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi får bragt den private innovationskraft bedre i spil i fremtidens sundhedsvæsen. Opstår der kliniske behov, hvor løsningen ikke allerede findes på markedet, skal industrien med ombord i udviklingsarbejdet, så løsningerne lever op til de høje patientsikkerhedskrav, der følger af den europæiske regulering af medicinsk udstyr,” udtaler han.
 
Hvad med sektorovergangene, behandlingsredskaber og hjælpemidler?
Regeringen lægger med sit udspil op til at indføre nye behandlingspakker for borgere med kroniske sygdomme, hvilket skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer, som også bidrager til at forbedre forløb for mennesker med kronisk sygdom såsom hjemmebehandlingsteams og udbredelse af digitale løsninger til hjemmebehandling.

Det er imidlertid ikke klart, i hvilken grad dette spiller sammen med de udfordringer, som mange kronikere oplever på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber, og hvor Sundhedsstrukturkommissionen netop har fremhævet, at ”besværlig adgang til hjælpemidler og behandlingsredskaber er et tydeligt eksempel på uklart ansvar i det sektoropdelte sundhedsvæsen.”

Her påpeger Mads Koch Hansen, at det bliver centralt i de politiske forhandlinger at skabe klarhed over, hvordan ansvaret er fordelt.

”Vi kender talrige eksempler på, at borgere falder mellem to stole, fordi man i såvel regionalt som kommunalt regi ikke vil påtage sig den opgave og den udgift, der liger i at bevilge en given teknologi. Det er en udtrættende kamp for mange borgere, at man ikke kan få den teknologiunderstøttelse, man har behov for, og derfor bør man i de kommende forhandlinger have fokus på at sikre et entydigt myndighedsansvar på det her felt. Det gælder eksempelvis sensorteknologi til diabetikere og kompressionshjælpemidler til tidligere kræftpatienter,” afslutter Mads Koch Hansen.
 
Læs Regeringens sundhedsudspil her:

Sundhed tæt på dig del 1
Sundhed tæt på dig del 2