Medicoindustrien stærkt til stede på Folkemødet 2024
Der er lagt op til en stærk Folkemøde-tilstedeværelse, når Medicoindustrien igen i år deltager i hele Danmarks demokratifestival på Bornholm.
Sommeren nærmer sig, og det samme gør Folkemødet, der i år løber af stablen fra torsdag d. 13. juni til lørdag d. 15. juni 2024 i Allinge på Bornholm.
Sundhed forventes igen i år at spille en central rolle i Folkemøde-programmet, og derfor har Medicoindustrien styrket sin indsats på solskinsøen.
Samlet står Medicoindustrien bag fem debatter, er medarrangør bag Folkemødets hyggeligste netværksarrangement torsdag aften, ligesom organisationens talspersoner er at finde i flere andre debatter og arrangementer.
Du finder oversigten over Medicoindustriens Folkemøde-aktiviteter her:
Torsdag d. 13. juni 2024:
Kl. 11.30-12.15 Skaber ny sundhedsstruktur et nært sundhedsvæsen for alle?
Arrangør: Medicoindustrien - Lokation: J27 Kæmpestrandens Debattelt
Efter alt at dømme er Sundhedsstrukturkommissionens endelige anbefalinger landet, når Folkemødet skydes i gang. Vi tager et deep dive på de centrale anbefalinger, før den politiske hverdag melder sig, og anbefalingerne skal gøres til virkelighed. For hvad nu? Hvordan sikrer vi et nært og trygt sundhedsvæsen for alle, samtidig med at manglen på arbejdskraft og antallet af kronikere og multisyge er stigende? Nye teknologiske sundhedsløsninger og digitalt medicinsk udstyr vil være en del af løsningen. Men hvad skal der til for, at implementeringen indfrier ambitionerne? Spørgsmålene er mange!
Panelet:
- Flemming Møller Mortensen, Sundhedsordfører, Socialdemokratiet
- Klaus Lunding, Formand, Danske Patienter
- Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien
- Trine Gram, Head of Governmental Affairs & Market Access – Nordic Countries, Baxter A/S
- Tejs Jansen, Overlæge, PhD, Leder af Innovationslaboratoriet, Neurocenteret – Intensiv Behandling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet
- Maria Kristiansen, Professor og Centerleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
- Moderator: Stellan Nørreskov Wulff, Chef for Politik og Kommunikation, Medicoindustrien
Kl. 12.30-13.15 Fremtidens hospital: Når kunstig intelligens rykker ind
Arrangør: Medicoindustrien og Siemens Healthineers - Lokation: J27 Kæmpestrandens Debattelt
Det danske sundhedsvæsen er presset, bl.a. som følge af en stigning i antallet af kronikere og multisyge samtidig med, at rekrutteringsudfordringer og manglende fastholdelse af medarbejdere i sundhedssystemet fylder overskrifterne i mediebilledet. Teknologien er udråbt som én af de helt åbenlyse løsninger, for udviklingen inden for innovativt medicinsk udstyr går stærkt. Men hvordan sikrer vi, at sundhedsvæsenet er klar til, at de nye teknologier rykker ind? Og hvordan bruges de allerede i dag? Det tager Medicoindustrien og Siemens Healthineers debatten omkring, når der med denne debat sættes fokus på kunstig intelligens og ny teknologi i det innovative hospital.
Panelet:
- Dorthe Boe Danbjørg, Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd, DSR
- Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden
- Martin Magelund Rasmussen, Centerdirektør, Rigshospitalet
- Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien
- Christoffer Aagaard Melson, Sundhedsordfører, Venstre
- Moderator: Stellan Nørreskov Wulff, Chef for Politik og Kommunikation, Medicoindustrien
Kl. 14.30-15.15 For sundhed og vækst: Hvordan styrker vi dansk life science?
Arrangør: Medicoindustrien - Lokation: F12 Røgeriets Debattelt
Vær med, når Medicoindustrien tager temperaturen på den kommende strategi for life science og dens betydning for én af Danmarks allervigtigste erhvervspolitiske styrkepositioner. Spørgsmålene er mange. For hvordan understøtter man en branche, som er med til at holde den danske økonomi oppe? Hvordan sikrer vi de rette rammevilkår for en industri, der samtidig står med utallige innovative løsninger, der kan understøtte det hårdt pressede sundhedsvæsen? Og hvad skal der egentlig til for, at Danmark kan indfri Regeringens ambition om at være Europas bedste land at drive life science-virksomhed i? Vel mødt til 45 minutter i selskab med en af de brancher, der både driver sundhed, velfærd og velstand.
Panelet:
- Emil Lobe Wellington Suenson, Country Sales Manager EndoMech, Energy & Solutions, Johnson & Johnson MedTech
- Jens Henrik Thulesen Dahl, Folketingsmedlem og sundhedsordfører, Danmarksdemokraterne
- Peter Huntley, Direktør, Medicoindustrien
- Hans Andersen, Medlem af Folketinget og formand for Erhvervsudvalget, Venstre
- Tejs Jansen, Overlæge, PhD, Leder af Innovationslaboratoriet, Neurocenteret – Intensiv Behandling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet
- Marianne Pilgaard, CEO, Trial Nation
- Moderator: Stellan Nørreskov Wulff, Chef for Politik og Kommunikation, Medicoindustrien
Kl. 19.00-21.00 Life Science Bar på Folkemødet
Arrangør: Medicoindustrien, DI Life Science, Danish.Care og Health Tech Hub Copenhagen - Lokation: F34 DI Hjørnet
Kom med til Life Science Bar i Allinges hyggeligste baghave! Vi gentager succesen fra sidste år og samler hele Danmarks life science-branche og Sundhedsdanmark til drinks, snacks og netværk. Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.
Fredag d. 14. juni 2024
Kl. 12.00-12.45 Kan bæredygtighed og patientsikkerhed forenes?
Arrangør: Medicoindustrien - Lokation: J27 Kæmpestrandens Debattelt
Ordet ”bæredygtighed” er efterhånden allemandseje og noget, som alle aspekter af det danske samfund ser ind i. Og sundhedsvæsenet er ingen undtagelse, hvor man i de seneste år har fået større fokus på en lang række aspekter af bæredygtighed lige fra indkøb af mere grønne produkter til udfasning af farlige stoffer. Men er det så lige til? Eller er der ugler i mosen? Det tager Medicoindustrien temperaturen på ved denne debat, hvor vi udforsker potentialet for grønne indkøb, og hvordan et styrket samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen gør det nemmere at høste bæredygtige løsninger. Samtidig tager vi et kritisk blik på brugen af farlige stoffer i medicinsk udstyr såsom PFAS, der på den ene side bidrager til større patientsikkerhed på baggrund af stoffernes egenskaber, men også kan medføre alvorlige miljømæssige udfordringer. Spørgsmålet er derfor kort og godt: Hvordan sikrer vi, at sundhedsvæsenet har både bæredygtighed, effektivitet og sikkerhed for øje?
Panelet:
- Maria Gaden, Leder, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland
- Kirsten Larsen, Strategic Account Manager, Becton Dickinson (BD)
- Casper Venbjerg Hansen, Senior Director, Sustainability and Risk & Compliance, Ambu
- Stellan Nørreskov Wulff, Chef for politik og kommunikation, Medicoindustrien
- Lars Bo Nielsen, Direktør, Lægemiddelstyrelsen
- Moderator: Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien
Kl. 13.00-13.45 Det nære sundhedsvæsen – en kold fremtid eller idealet?
Arrangør: Lægemiddelstyrelsen - Lokation: J33 Sundhedsmyndighedernes Telt 2
I fremtiden skal mere behandling foregå i dit eget hjem. Det skal blandt andet ske med medicinsk udstyr og digitale løsninger til hjemmebehandling, f.eks. til patienter med KOL, diabetes og psykiske lidelser. Ambitionen er, at det skal give større tryghed for den enkelte patient og forebygge genindlæggelser på sygehusene. Men hvad er det for en fremtid, vi som patienter kigger ind i? Vil det nære sundhedsvæsen skabe en kold fremtid, hvor vi vier vores behandling til digitale løsninger uden det menneskelige aspekt? Eller bør vi byde udviklingen velkommen, fordi de digitale løsninger kan være med til at frigive varme hænder til de patienter, der har allermest brug for det? Svarene på spørgsmålene er ikke simple – og derfor vil vi gerne invitere jer ind i debatten, så vi kommer godt omkring muligheder og udfordringer i det nære sundhedsvæsen.
Panelet:
- Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien
- Christoffer Buster Reinhardt, Formand for sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
- Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
- Lars Bo Nielsen, Direktør, Lægemiddelstyrelsen
- Olivia Braad Honoré, Studerende, Ungepanelerne i Danmark
- Moderator: Kristine Snedker, Sektionsleder for HR & Kommunikation, Lægemiddelstyrelsen
Kl. 13.45-14.30 AI i det danske sundhedsvæsen
Arrangør: Sundhedsdatastyrelsen - Lokation: J32 Sundhedsmyndighedernes Telt 1
Hvordan kan vi bedst udnytte de nye muligheder, som kunstig intelligens (AI) tilbyder det danske sundhedsvæsen? Der findes efterhånden mange gode eksempler på, hvordan AI kan forbedre leveringen af sundhedsydelser fra vurdering af knoglebrud på skadestuen over kræftscanninger til lettere administration. Hvilke barrierer er der for, at løsningerne bredes ud? Hvilke krav vil det stille til vores sundhedsvæsen og den måde, vi er vant til at gøre tingene på? Hvad er risikoen, hvis vi griber AI forkert an? De spørgsmålet finder vi svar på i denne debat sammen med førende eksperter og praktikere.
Panelet:
- Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien
- Thomas Fredenslund, Direktør, Sundhedsdatastyrelsen
- Søren Brunak, Professor, Københavns Universitet
- Jan Kold, Digitaliseringsdirektør, Region Sjælland
- Moderator: TBA
Kl. 16.00-16.45 Tech-takeover i sundhedsvæsenet og ældreplejen: Er vi klar?
Arrangør: Medicoindustrien og Danish.Care - Lokation: J27 Kæmpestrandens Debattelt
Optag og udrulning af velfærdsteknologier, digitale sundhedsløsninger og andet innovativt medicinsk udstyr skal fremtidssikre sundhedsvæsenet og sikre en værdig behandling i ældreplejen. Men hvordan sikres en teknologisk forankring? Og har ældreloven leveret svaret, eller er den blot et skridt på vejen mod et sundhedsvæsen, der i højere grad bør sammentænke behandlingen i kommuner og regioner? Spørgsmålene er mange og de teknologiske løsninger ligeså. Med denne debat forsøger Medicoindustrien og Danish.Care at samle et overblik over nogle af løsningerne og give svar på, hvordan teknologien kan implementeres til gavn for borgerne med øget livskvalitet, selvstændighed og værdighed til følge.
Panelet:
- Mette Kierkgaard, Ældreminister (M)
- Claus Richter, Direktør, Diabetesforeningen
- Stellan Nørreskov Wulff, Chef for politik og kommunikation, Medicoindustrien
- Ulrik Juul Rokkedal Therkildsen, CEO, Human Bytes
- Torben Klitmøller Hollmann, Centerchef for Sundhed og Ældre, Næstved Kommune
- Morten Rasmussen, Direktør, Danish.Care
- Moderator: Lene Laursen, Vicedirektør, Medicoindustrien