1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne? 

Det ideelle sundhedsvæsen er ét samlet sundhedsøkosystem, hvor vi – uanset hvilken struktur fremtiden bringer – samarbejder omkring det enkelte patientforløb, så både patienterne og vores personale oplever, at sundhedsvæsenet bruger al tilgængelig viden på at forebygge de sygdomme, der kan forebygges, og sætter tidligst muligt ind mod de sygdomme, der ikke kan. Det kræver en tæt forbundethed i alle dele af sundhedsvæsenet.
 
Det er også et sundhedsvæsen, der arbejder for at skabe mest mulig værdi for den enkelte patient. Der er ikke ét tilbud, som altid er bedst for alle patienter, selv om de har samme diagnose – der kan være forskellige personlige ønsker, forskellige kliniske muligheder og forskellige sociale vilkår. Det ideelle sundhedsvæsen er indrettet, så det tager højde for de forskelle.

Jeg ser også, at det ideelle sundhedsvæsen samarbejder om at modvirke uligheden på tværs af geografiske og sociale skel, om hensigtsmæssig anvendelse af vores begrænsede ressourcer, udvikling og udbredelse af nye sundhedsløsninger og investering i, at vi også i fremtiden har et robust tilbud til alle patienter, uanset hvor sjælden eller kompliceret deres sygdom er.
 
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet? 

For mig er fornyelse en forudsætning for, at vi kan udvikle et bæredygtigt sundhedsvæsen. Vi står foran en omfattende transformation for at kunne optage og udvikle nye muligheder i en situation, hvor der bliver flere patienter, men ikke flere medarbejdere.

På Rigshospitalet er innovation blevet en hovedopgave ved siden af behandling, forskning og uddannelse. Omstilling af arbejdsgange, samarbejde med andre faggrupper og med industrien er kompetencer, der skal udvikles og belønnes.
 
Vi skal på de store universitetshospitaler omstille os, så vi gavner flere patienter, uden de behøver komme ind til os: Vi skal bruge vores specialistfaglighed og forskningskraft til at optimere de samlede patientforløb, i tæt samarbejde med dem, som er tæt på patienterne, når de ikke er indlagt.

Vi er meget engagerede i det styrkede partnerskab, som DTU og Region Hovedstaden lige har indgået ved at oprette et teknisk universitetshospital – Technical University Hospital. Tættere samarbejde og flere fælles projekter er en af vejene til fornyelse ved at inddrage fagligheder fra andre områder end sundhed. Vi ser allerede gode eksempler på, at det kan bidrage til den nødvendige fornyelse. For eksempel kan målrettet brug af kunstig intelligens spare en del kræftpatienter for ekstra skanninger, fordi de relevante oplysninger kan udledes via én skanning i steder for via to forskellige.

Styrket internationalt samarbejde kan være med til at sikre, at danske patienter altid har adgang til de bedste behandlinger i en tid, hvor der sker en stigende specialisering.

3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet?

Innovativt medicinsk udstyr har et stort potentiale for at bidrage til den nødvendige omstilling. Men der er brug for, at virksomhederne har fokus på det samlede patientforløb, deres løsning bidrager til, ikke kun den specifikke løsning, for det er den virkelighed, klinikere og patienter står i.

Derfor er det demografiske dobbeltpres også et vilkår, som industrien skal spille ind i. Hvis en ny løsning reelt er en fintuning af nuværende arbejdsgange eller en mindre kvalitetsforbedring, er det ikke den løsning, vi har brug for. I stedet skal nye løsninger imødekomme de overordnede behov for markant at spare arbejdskraft og undgå overdiagnostik og overbehandling.

Jeg ser et stort potentiale i flere og tættere samarbejder fremover.