Miljømærkning af medicinsk udstyr til debat i nordisk perspektiv

Igen i år har de nordiske lande i regi af Niels samarbejdet afholdt markedsdialog om brugen af miljømærker ved indkøb af medicinsk udstyr, det foregik i Malmø d. 14. oktober.

Niels står for Nordic Initiative for Environmental Labelling of medical Supplies. Læs om projektet her. 

Målsætningen er helt klar: Der findes et sæt kriterier for miljømærket Svanen kaldet ’medicinsk engangsudstyr’ hvorunder der er fire underkategorier, og indenfor dette felt ser de nordiske indkøbere meget gerne, at flere virksomheder får deres medicinske udstyr Svanemærket.

Fordelen ved mærket er kort beskrevet, at der er en neutral 3. part, der verificerer, at produktet lever op til de stillede kriterier, men ulempen for virksomhederne er, at det dyrt at erhverve mærket og løbende fastholde det. Indkøbsorganisationerne anerkender dog, at dette område er meget umodent endnu, da der foreløbig ikke findes mange produkter, som er miljømærkede.

I de nordisk landes medicoindustrier følger vi Niels nøje, og både Medicoindustrien og Melanor, den norske medicoorganisation, deltog i markedsdialogen med disse vigtige budskaber:

Vi kan se, at miljømærkerne kan være en del af løsningen omkring at stille krav til produkterne, men vi maner også til forståelse for, at vi som branche er globale og stærkt regulerede, og netop nu er ved at undergå en regulatorisk transition fra MDD til MDR, som trækker hårdt på alle resssourcer i virksomhederne. Når det nordiske marked samtidigt udgør 4% af det europæiske marked, er det derfor nødvendigt med en europæisk tilgang til grønne krav i indkøbene, hvor vi udnytter at European Green Deal og den Europæiske kemikalielovgivning, REACH, er de mest ambitiøse i verden. Disse pointer foldede direktør for market acces i Melanor, Jan Ivar Ingebrigtsen, fint ud på mødet, og vi står i de nordiske brancheforeninger klar til yderligere dialog med de nordisk indkøbsorganisationer, så vi får bæredygtighedskravene tilpasset den virkelighed, som de skal fungere i med et klart europæisk fokus og god inddragelse af vores fælles europæiske brancheorganisation, Medtech Europe.

Kontakt

ll@medicoindustrien.dks billede
Lene Laursen
Vicedirektør
4918 4702